Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

PEPSICOs brandede emballager rammer firmaet som en boomerang i retssag anlagt af staten New York

22. november 2023 kl. 23:59
svane med six pack holder om halsen på rede af plastik i søerne København
Svane på sin rede, med six pack holder af engangsplastik om halsen Illustration: Lisbeth Engbo/fotograf.
Retssag mod PEPSICO I New York følges af hele verden. Det er en sag der kan sætte præcedens for, om ”forureneren betaler princippet” gælder for de virksomheder, der producerer forurenende emballager – eller ansvaret igen overlades til forbrugerne. En sag der potentielt kan udfordre de globale brands, hvis emballager ligger spredt i naturen overalt på kloden. En sag der giver mindelser om Erin Brockovich
Artiklen er ældre end 30 dage

Rigsadvokaten i staten New York, Lettica James, har indgivet et dybdegående sagsanlæg mod fødevaregiganten PEPSICO. Selskabet er nummer to af de største fødevareproducenter i USA og står bag intet mindre end 85 drikkevarebrands (Pepsi, Mountain Dew m.fl.) og 25 snack brands (Lay’s m.fl). Sagen er anlagt mod alle PEPSICOs brands.

Anklagerne

PEPSICO anklages for at forurene den lokale flod, Buffalo River. Optællinger har vist, at 17% af de emballager, der findes i området omkring floden, stammer fra PEPSICO. Dobbelt så meget som nummer to forurener, McDonalds. Anklagerne er omfattende og omhandler, at selskabet ødelægger æstetikken i området, ikke oplyser forbrugerne om faren ved at plastik ender i naturen,  forurener ferskvand der forsyner området, hvilket leder sundhedsfare for mennesker i området. Sidst men ikke mindst mener anklageren, at PEPSICO vildleder forbrugerne ved at love at de vil reducere deres forbrug af plastik og at deres produkter kan genanvendes. Et dybdegående, relevant og i mange henseender, meget interessant søgsmål med vidtgående perspektiver for plastikproducenter i hele verden. Særligt de brands hvis emballager ligger og blinker i naturen.

Buffalo River

Udgangspunkter er den lokale flod i New York, Buffalo River. En flod der på grund af omfattende udledninger fra industrier af blandt andet kemikalier og urenset spildevand,  var erklæret biologisk død. Staten New York har postet hundreder af millioner i at genoprette biologien i flodsystemet. Oprenset bunden, etableret plantevækst og udsat fisk med mere. Resultatet er en levende flod med masser af rekreative aktiviteter for de lokale borgere, inklusive lystfiskeri . Et liv der ifølge anklageren, nu anses for truet af PEPSICO. Anklagen begrænser sig ikke til den lokale flod. Buffalo River er en del af et større flodsystem der munder ud i nogle store søer, The Great Lakes. En af disse søer er Lake Erie. Her ender hvert år 10.000 tons mikroplastik, hvoraf 230 tons stammer fra Buffalo River. Søerne udgør store ferskvandsreservoirer, hvorfra der indhentes drikkevand til befolkningen. 

Mikroplastiks sundhedseffekter skal belyses i retten

Det anskueliggøres i søgsmålet, at plastik i naturen nedbrydes til mikroplast og forskning viser, at denne udgør en sundhedstrussel for dyrelivet og mennesker.  Der redegøres for at netop de typer mikroplastik, der kan spores i Buffalo River, er typer som PEPSICO anvender. Spørgsmålet er om retten kan løfte bevisbyrden på, at PEPSICOs plastik udgør et sundhedsproblem. Vi ved forskerne finder mikroplastik i vores krop, herunder i vores tarme, hjerte, lunger, brystmælk med mere. Forskerne kan fremvise en stigende mængde data der peger på, at plastik kan have sundhedseffekter, ikke kun for dyr men også mennesker. Det handler blandt andet om effekter som skader på cellemembranen, effekter på tarmfloraen, adfærdsforstyrrelser med mere. 

Rygende pistol eller forsigtighedsprincip?

Et er et voksende antal forskningsresultater, men til at kunne fremvise en rygende pistol og direkte årsagssammenhæng mellem de polymerer der stammer fra PEPSICO emballager og sundhedseffekter, er der et stykke vej. Det er altid dilemmaet med kemikalieforurening, at industrien presser på for at der bevises en kausal sammenhæng. Stærke beviser for at det netop er PEPSICOs plastik, der forurener og potentielt skaber sundhedseffekter. En mulighed for anklageren er, at beskytte folkesundheden med henvisning til forsigtighedsprincippet, hvis denne direkte bevisførsel ikke kan anlægges. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der findes i USA en række eksempler på, at forurening med kemikalier ender med at betyde store bøder for virksomhederne. Hvem husker ikke filmen Erin Brockovich, der udsprang af grundvandsforureningen i Hinkley, Californien, med krom 6, også kaldet hexavalent krom. Et kemikalie der forårsagede en række kræfttilfælde og førte til, at PG&E måtte betale erstatning på 333 millioner $ i 1996. En af mange kemi- og sundhedsrelaterede retssager i USA.

Spørgsmålet er, om anklageren vil lægge til grund, at PEPSICO har ansvaret for en del af den mikroplastik, der ophobes i dyr og mennesker og placere et ansvar i sagen. En unik sag der vil tydeliggøre, hvor langt forskerne er kommet når det gælder sammenhængen mellem plastikforurening, dannelsen af mikroplast og sundhedseffekter

Snyder PEPSICO på vægten?

PEPSICO vil møde krav om, at de skal oplyse forbrugerne om at plastik kan udgøre et miljø- og sundhedsproblem, krav om mærkning af deres produkter og krav om erstatning af økonomisk karakter. Bliver det omfattende erstatninger, må det få andre brands til at se sig nervøst tilbage velvidende, at deres emballager historisk findes i naturen. Dette fremgår for eksempel af vores årlige globale producenttjek, hvor Pepsico de seneste fire år er endt på en anden plads over mest forurenende virksomheder i verden.

Borgere, organisationer, kommuner og stater overalt i verden kan løfte denne bevisbyrde ind i en retssal og udbede sig erstatning. I sig selv et relevant og måske afgørende udkomme af denne retssag, men sagen stikker endnu dybere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PEPSICO anklages for at vildlede forbrugerne. Der rejses anklage mod hele den strategi plastikindustrien og den bagvedliggende olie- og kemikalieindustri anvender, for at opretholde en fortsat produktion af engangsplastik. Minutiøst gennemgåes det i søgsmålet, hvordan PEPSICO selv erkender at vi lever med ”en plastikkrise” og verden har brug for reduktion i forbruget. PEPSICOs egne droppede målsætninger udstilles i søgsmålet. For eksempel satte PEPSICO i 2019 et mål om at reducere forbruget af ny plastik (læs olie og kemikalier) med 30% i 2025. I virkeligheden producerede selskabet 5% mere plastik sidste år og trækker nu i land med hensyn til målsætningen. Det samme gælder PEPSICOs mål om at anvende mere genanvendt plastik i deres emballager. En målsætning selskabet heller ikke kan leve op til. 

Anklagen handler ikke kun om droppede målsætninger, men også om at selskabet promoverer at deres produkter er genanvendelige, selvom de er designet på en måde, så genanvendelse ikke er mulig. Meget omfattende og relevant anklage mod PEPSICO. Det stopper ikke der. PEPSICO anklages også for at anvende dobbeltstandarder, hvor selskabet i nogle dele af verden introducerer genbrugsløsninger og mærker deres produkter, hvilket ikke sker i New York. 

PEPSICO del af den industri lobby, der forpurrede de internationale forhandlinger om en global plastik traktat i FN regi

Alt i alt anklager der med sit lokale udspring, handler om meget mere end Buffalo River og perspektivet er alvorligt. PEPSICO var med blandt de lobbyister, der netop har forpurret forhandlingerne om en global plastik traktat i FN-regi, hvor også Plastic Change deltog. PEPSICO deltog blandt andet, da verdens førende forskere i sammenhængen mellem plastik og sundhed, på konferencen lancerede Health Scientists Global Plastics Treaty , der skal fastholde forskernes fokus på sammenhængen mellem de kemikalier der anvendes i plastik og folkesundheden.

PEPSICO var ved forhandlingerne i Nairobi, sammen med andre globale brands, herunder Unilever, Nestlé og Mars, med for at påvirke forhandlingerne. I alt deltog 143 repræsentanter for olie- og kemikalieindustrien. Også danske Lego og den danske plastindustri var i Nairobi. Forhandlinger om en plastiktraktat, der hvis de lykkes, kan pålægge olie, kemikalie og plastindustrier i hele verden at reducere plastikproduktionen og minimere antallet af de kemikalier der anvendes. Industriens stærke lobbyisme førte til at forhandlingerne brød sammen og traktaten svæver i uvished. En traktat der skal regulere plastiks andel af klimaforandringerne. I 2050 forventes det at 20% af det globale olieforbrug går til plastikproduktion og at CO2 forbruget fra plastik udgør 15 % af det globale udslip af drivhusgasser i 2050.

Nu er retten sat. Plastic Change følger sagen

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning