I Europa har der siden 2. verdenskrig været udbredt enighed om, at der ikke skal kunne tages patenter på planter og dyr.
Da genteknologierne blev udviklet i løbet af 1990, lagde de multinationale koncerner pres på EU for at få ret til at patentere genetisk manipulerede planter og dyr. Det lykkedes, og fra 1998 blev det lovligt at patentere genetisk modificerede planter og dyr, fordi disse bliver anset for at være en opfindelse.
Planter, der er udviklet via grundlæggende biologiske metoder, må fortsat ikke patenteres. Den Europæiske Patent Organisation (EPO) udsteder alligevel patenter på planter, der ikke er gen-modificerede. Det kan være en langvarig og dyr proces at fremavle og forædle nye plantesorter. For at sikre forædlernes økonomi, har man i Europa oprettet et ”plante-nyheds-beskyttelses-system” (Breeders' exemption i Plant Varity Protection loven), som siger, at når en ny sort officielt er godkendt, så får forædleren en licens-betaling i 25-30 år fra dem, som køber frøene og/ eller dyrker planten.
Det har fungeret og fordelen ved dette system er, at ALLE har ret til at forædle videre på generne i disse planter. Når en plante er patenteret, så er der ingen rettighed til fri og videre forædling fra denne plante.
Evolutionen pågår hele tiden. Det betyder, at planterne ændrer sig. De insekter, svampe, bakterier og vira, som lever af og på planterne, ændrer sig også.
Behov og økonomiske krav ændrer sig. Derfor er det vitalt, at udviklingen, forskningen og forædlingen er dynamisk, og at adgangen til alle genetiske ressourcer er ”open source”. Planter er forudsætningen for hele vores eksistens.
Patenter på planter er derfor en evolutionær blindgyde, fordi ejendomsret til planter begrænser den videre udvikling. Man begrænser på den måde evolutionen af den spiselige biodiversitet.
EPO misbruger muligheden for at udstede patenter på genetiske modificerede planter til også at udstede patenter på planter, der på ingen måde er genetisk manipulerede, men hvor patentansøgerne anfører, at der anvendt teknisk komplicerede metoder i fremstillingsprocessen. Det er klart i strid med reglerne og de politiske hensigter i EU.
Problemet med patenter på planter forstærkes af, at patenterne i flere tilfælde også omfatter andre planter med de samme egenskaber. Det skaber total uoverskuelighed for avlerne.
Hvis EPO fortsat får lov til at udstede disse patenter, vil det sætte dynamikken i planteforædlingen i stå og lukke de mindre planteforædlingsvirksomheder. De vil blive opkøbt af de multinationale agro-kemiske koncerner, som har råd til at købe patenter og finansiere patent-advokater. Carlsberg har f.eks. opnået patent på nogle maltbygsorter, som absolut ikke er genetisk manipulerede eller redigerede. Også ifølge Carlsbergs selv.
Økonomiafdelingen i Carlsberg har formentligt søgt patentet for at opnå yderligere kontrol og monopol på øl-markedet ved også at eje og sælge såsæden.
Men det er en kortsigtet strategi, fordi konkurrenterne vil patentere andre maltbyg-sorter. Det betyder, at alle disse patentejere af maltbygsorter kan bremse hverandre i at udvikle nye sorter.
Der vil ikke længere være fri adgang til de sorter, man skal anvende for at udvikle nye bygsorter.
Et andet eksempel er spinat, hvor problemet allerede er opstået. Spinat er følsom overfor meldug, og der er nu 11 forskellige patenter på spinat, der er mindre følsomme overfor angreb af meldug. Otte af disse patenter ejes af Bayer, Rijk Zwaan, BASF og Bejo Zaden. Det medfører, at disse firmaer kan forhindre hinanden og andre i at fremavle ny spinat med meldug-resistens. Det er uhensigtsmæssigt.
Der er tilsvarende eksempler med patenter på majs, hvor Syngenta har taget patent på markør generne i en tørketolerant majs. Et patent som influerer på 94 majssorter.
Der er brug for politisk opmærksomhed på disse problemer, som relativt nemt kan løses, fordi det primært handler om at få loven overholdt. Det skal præciseres, hvad der er grundlæggende biologiske processer, og hvad der målrettet indsættelse eller fjernelse af bestemte gener i organismerne.
Det kræver, at regeringen og folketinget præciserer overfor Patent- og Varemærkestyrelsen, at man i det administrative råd for EPO skal beslutte at sætte en stopper for de ulovlige patentudstedelser.
Det kræver ikke flertal i Europaparlamentet eller andet, for der er allerede massivt flertal for forbuddet mod patenter. Problemet er EPOs egenrådighed og økonomiske interesser i at udstede flest mulige patenter.
EPO, som blev stiftet i 1973, har i dag 39 medlemslande og er IKKE en EU-institution, men finansieres ved at udstede patenter. Der er ikke offentlig indsigt i EPOs dispositioner, og der er ingen repræsentanter for overordnede fælles samfundsmæssige eller politiske interesser i EPO.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
