Miljøstyrelsen giver igen-igen dispensation til at bruge den forbudte sprøjtegift reglone
I 2018 blev aktivstoffet diquat, også kendt under handelsnavnet reglone, forbudt på EU-niveau. På trods af, at det blev forbudt, fordi det bl.a. er under mistanke for at være neurotoksisk og på trods af et forbud, der nu ligger fem år tilbage, så bliver Miljøstyrelsen ved med at give dispensation til, at danske landmænd må bruge sprøjtegiften.
Læs synspunkt fra Landbrug og Fødevarer HER.
Dette er første del af debat. Sprøjtegiften Reglone, der indeholder aktivstoffet diquat, har siden 2019 været forbudt i EU. Miljøstyrelsen har til trods herfor udstedt tidsbegrænset dispensation ifølge regner i EU-forordningen til at anvende bekæmpelsesmidlet. En afgørelse fra EU-domstolen fra januar i år fastslog, at en medlemsstat ikke kan give dispensation til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler med henblik på behandling af frø eller markedsføring og anvendelse af frø, der er behandlet med disse midler, når de er udtrykkeligt forbudt ved en EU-forordning. Miljøstyrelsen har alligevel 3. november udstedt en dispensation til at sprøjte med midlet under varemærket Reglone. Miljøministeriets departement har vurderet, at der er usikkerhed om rækkeviden af den omtalte dom og at der kan gives dispensation i tilfælde, hvor EU-retsakten om ikke-godkendelse ikke tager stilling til den konkrete anvendelse. I så fald kan der gives dispensation, såfremt øvrige skærpede danske krav er opfyldt, herunder at der er vist sikker anvendelse, der er gennemført forsøg på at finde alternativer løsninger, og det er dokumenteret, at der ikke er rimelige alternativer til rådighed.
I denne omgang til at bekæmpe ukrudt i to afgrøder – hvidkløver og engrapgræs til frø. Landbrug & Fødevarers egen organisation, Seges påstår i et svar til Miljøstyrelsen, at det er helt umuligt at dyrke de to afgrøder uden brug af diquat. Der er ingen gangbare alternativer, siger Seges. Det vil jeg gerne anfægte.
En sjældenhed
Vi skal huske på, at EU-kommissionen kun forbyder sprøjtegift, hvis der er tungtvejende grunde til at gøre det. Det er sjældent, at det sker. I hvert fald for de stoffer, der bliver brugt i stor stil.
Derfor mener vi i Danmarks Naturfredningsforening, at det er uforståeligt, at Miljøstyrelsen bliver ved med at give dispensation til at bruge diquat. Det gælder også den dispensation, der er blevet givet de seneste fire år til brug af diquat i kartofler.
Den økonomiske begrundelse for at bruge diquat i frøafgrøder er, at når man dyrker f.eks. hvidkløver til frø, så er det meget vigtigt, at man får det, der hedder et rent produkt. Altså, at der ikke er andre frø end hvidkløver i det parti, der sælges som sådan.
Det kræver dygtige landmænd, og det kræver, at der ikke er andre planter i marken, der sætter frø på samme tid. Derfor sprøjter man med diquat, som kan bekæmpe græsset, der står i marken, og som kan udgøre en risiko for afgrødens renhed.
Giftfri alternativer
Danmark er et af de førende frøproducerende lande i Europa og i verden. På mange marker, fodboldbaner og græsplæner står planter, der kommer fra danske græsfrø. Derfor er det et forståeligt ønske, at man skal kunne dyrke afgrøden uden ”forurening” af andre frø.
Men for det første kan de danske økologiske avlere godt klare sig uden gift, når de dyrker hvidkløverfrø. Og de har samme interesse i, at deres frøpartier er helt rene. Det er et krav fra dem, der aftager frøene. Økologernes metoder er lidt mere arbejdsintensive, men ikke desto mindre findes der giftfri alternativer at dyrke f.eks. hvidkløverfrø på.
I alle de argumenter for dispensation, som vi har læst gennem tiden – både for diquat, men også i sin tid for neonikotinoiderne - bliver alternativer kun betragtet som rigtige alternativer, hvis de er lige så billige og lige så nemme at håndtere, som den sprøjtegift, de skal erstatte. Argumentet holder efter vores mening ikke. Et alternativ skal give et resultat i marken, der er tilfredsstillende. Men hvis alternativet var fuldt på højde med det stof, der søges dispensation til, var der jo ingen grund til at ønske at blive ved med at bruge det forbudte aktivstof.
Derfor mener vi, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkelig høj grad efterlever de regler, der er fastsat på EU-niveau for at give dispensation. Her understreges det tydeligt, at der skal arbejdes med alternativer, når et stof forbydes. Men det udviklingsarbejde finder ikke sted, når der år efter år gives dispensation for et forbudt stof.
Herudover mener Danmarks Naturfredningsforening også, at reglerne brydes, når der år efter år gives dispensation, og når driftsøkonomiske hensyn sættes over hensyn til miljø og sundhed. Det stipuleres tydeligt i reglerne for dispensation, at det skal være omvendt.
Sidst, men ikke mindst, kan der kun gives dispensation i en nødsituation. Der er på ingen måde tale om, at hele afgrøden risikerer at gå tabt, hvis forbuddet mod diquat opretholdes. Der er tale om, at det er mere besværligt for landmanden, og at udbytterne muligvis reduceres lidt.
Vi har nu i mange år bevidnet, at Miljøstyrelsen rutinemæssigt giver dispensation til brug af forbudte sprøjtegifte. Det foregår på embedsmandsniveau og uden politisk indblanding. Vi har i Naturfredningsforeningen mange gange foreslået, at behandling af ansøgninger om dispensation skal foregå på det politiske niveau, så der kommer en større gennemsigtighed i processen, og så politikerne i højere grad tager direkte ansvar for beslutningen.
Læs HER synspunkt fra Landbrug og Fødevarer, der forsvarer brugen af Reglone.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
