Matriksantenne (21)
Illustration: NASA/JPL-Caltech.
En ikke særlig julet billedkalender om teknologi, opdagelser, og kreativitet fra ingeniørverdenen. ALLE LÅGER HER.
Da Insights blev sendt mod Mars i 2018 havde den to følgesvende med i form af to 6U CubeSats, MarCO-a og MarCO-b. Når et rumfartøj træder ind i en planets atmosfære med høj hastighed bliver atmosfæren ioniseret. Det er det samme der sker når meteoritter bliver til stjerneskud.
Den ioniserede atmosfære, også kaldet plasma, er elektrisk ledende. Fordi den omslutter rumfartøjet, er det spærret effektivt inde i et faradaybur. Det forhindrer radiokontakt mellem Jorden og et rumfartøj på vej ned på Mars' overflade eller en rumsonde med astronauter ombord på vej ned på Jorden fra Månen eller ISS.
Der er dog et hul i faradayburet lige bag ved rumfartøjet. Dér lukker plasmaet ikke sammen og dér kan et radiosignal gå igennem. Det betyder at en modtager, der kan "se" ned på toppen af rumskibet kan modtage data medens rumfartøjet bremser op i atmosfæren. Det var MarCO a og b's opgave, at lytte efter Insights data-signal og videresende det til Jorden. Den slags satellitter kaldes også relæ-satellitter.
En 6U CubeSat er ikke stor, så der er hverken meget effekt eller plads at gøre godt med. Signalstyrken af et radiosignal aftager som bekendt med 1 over afstanden i anden potens. For en 6U CubeSat er der langt mellem Mars og Jorden. JPL udviklede derfor en flad sammenklappelig retningsbestemt antenne. Jens Ramskov skrev en artikel om MarCO satellitterne og deres avancerede antenne som JPL kaldte: "high gain reflect-array antenna". Gennem Mie Stage spurgte Jens om jeg havde en dansk oversættelse af antennens navn.
Efter at have dekomponeret den engelske betegnelse "Højforstærknings reflektiv-række antenne" kom jeg frem til at de skulle hede matriksantenner på dansk. MarCO-b tog et billede af Mars på 7600 kilometers afstand med sin matriksantenne i kanten af billedet.
