[Redigeret: 22 November 2023 fordi vi hos Budde Schou heldigvis har skarpe IP administratorer, der fanger det, når jeg laver fejl. Tak, Mette Quottrup Sørensen for at læse med og at holde mig i ørene.]
Der er en løgn, vi patentrådgivere har det med at fortælle vores klienter. Jeg har selv været skyld i det. Man kan sige, at det er en hvid løgn. At det faktisk er for klienternes egen skyld. Uanset hvilken forklaring man giver, er det nu slut med det. EPO ændrer nemlig en regel, sådan at hvad der var en løgn, nu bliver en sandhed.
Skjulte dage
Der er mange snirklede regler i lovgivning – også patentlovgivning. Uddannelsen som patentrådgiver kræver, at man kommer i lære, og derudover er der selvfølgelig muligheder for kurser og lignende. Jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med, blive undervist af og få tips af mange rigtig dygtige patentrådgivere gennem tiden. En af dem, var en tidligere kollega, som smed små opgaver i min retning, når hun i sit eget sagsarbejde stødte på finurligheder, der kunne give god læring. Så fik jeg selv lov at prøve at finde en løsning, før vi talte det igennem.
Den første sådan opgave, var ikke nogen særligt spidsfindig ting eller noget særtilfælde, snarer er det noget vi blev mødt af i hver eneste sag. Alligevel fejlede jeg i mit første forsøg – så det var et rigtig godt og lærerigt eksempel.
Jeg fik en mail med et billede i stil med nedenstående – eksemplet her er hentet fra EPOs register fra en af vores nuværende klienter, men er ikke den sag det kom fra dengang. Opgaven lød at regne ud, hvornår tidsfristen for at svare endte. Jeg har herunder tilføjet markeringer af, hvad jeg syntes virkede relevant.
Illustration: European Patent Office.
Det virker jo forholdsvis lige til.
Når man har fået brevet den 19. oktober 2016, og fristen er 4 måneder, skal man vel svare senest 19. februar 2017?
Jeg regnede med, at det var et trickspørgsmål, når nu jeg fik den opgave. Jeg søgte løs og fandt regler om, hvordan man regner måneder hos EPO – den er god nok, det er ”bare” samme dato i den næste måned (hvis den findes og ellers den sidste i den måned, hvor fristen lander).
Til sidst gav jeg op og gav bare ovenstående svar.
Det var selvfølgelig forkert.
Det rigtige svar var den 28. februar 2017 (det ville have været den 29., hvis den dato fandtes, så det tilfældige eksempel jeg har hevet frem til bloggen her er ikke særligt pædagogisk).
Giver det mening? Nej, vel?
Min tidligere kollega havde lagt fælden for mig, selvom EPO faktisk forsøger at advare en, for den fulde version af kommunikationen fra EPO peger nemlig på, hvor man kan finde løsningen. Det har jeg markeret med grønt nedenfor.
Illustration: European Patent Office.
10-dagsreglen – indførelse og afskaffelse
Forklaringen på den atypiske udregning ovenfor er ikke, at EPO mener, at 4 måneder har en sær længde. I stedet handler det om, hvornår vi lader som om vi har fået brevet fra dem.
Forklaringen på den atypiske udregning ovenfor er ikke, at EPO mener, at 4 måneder har en sær længde. I stedet handler det om, hvornår vi lader som om vi har fået brevet fra dem.
De har dateret deres kommunikation den 19. oktober, men den skal jo også lige nå frem til os. For at undgå for meget besvær med at bevise, hvornår man har fået et brev i forhold til, hvornår det er sendt, har EPO i sin tid besluttet, at man som udgangspunkt mener, at det tager 10 dage. Det ledte til den såkaldte 10-dags-regel.
Det magiske ord i brevet ovenfor er ”notification”, hvis en frist regnes fra, at man som modtager er blevet notificeret, skal der altså lægges 10 dage til – vel at mærke i starten.
Så i eksemplet ovenfor, lægges der 10 dage til dateringen af brevet.
Brevet er sendt 19. oktober 2016.
Det betyder, at vi lader som om, det kom frem 29. oktober 2016.
[edit: dette er uafhængigt af, om det er en lukkedag eller en hverdag, da det bare er en dag, vi lader som om det kom frem - der ville jeg have tabt nogle pinlige point til eksamen. Heldigvis har vi til dagligt internt check af alle frister, så der altid er flere øjne på, og den salgs fejl ville blive fanget af vores administratorer - præcis som det blev her.]
Så svarfristen er den 29. februar 2017, den dato findes ikke, så i stedet bliver det den sidste dag i februar, altså 28. februar 2018.
Så kom vi i land.
Det er et virkelig upædagogisk og besværligt eksempel, jeg har fundet. Lige den slags man gerne ville have med i eksamen, når man skulle uddannes som patentrådgiver af EPO. Så da jeg sad til eksamen havde jeg væggen ved siden af mit skrivebord tapetseret med kalendere med markerede lukkedage for EPO, hvis nu vi skulle ende med at lade som om vi fik et brev en af de dage.
Historiske baggrund
Reglen blev lavet på en tid, hvor brevene fysisk blev sendt rundt i hele Europa, men selvom EPO godt kan holde fast i gamle traditioner, så får vi altså kommunikationer fra dem digitalt nu om stunder. Det tager immervæk ikke 10 dage.
Derfor blev det i oktober sidste år besluttet, at det skulle være slut med de 10 ekstra dage.
Så nu skulle det gerne blive lidt nemmere igen. Faktisk har man indført det, man kalder en retsfiktion – altså der hvor vi leger, at noget er sket på en bestemt måde. Denne nye retsfiktion siger, at vi har fået og set brevet, den dato, der faktisk er stemplet på brevet. Så bliver det ikke meget nemmere at forholde sig til
I langt de fleste tilfælde vil denne dato stemme overens med sandheden. Nogle gange vil man måske kunne tilgå filen i det digitale system, før den noterede dato, og det er derfor, der er indført (en ny) måde at være sikker på, hvornår man skal regne ud fra, frem for at vi skal til at bevise, hvornår vi faktisk fik adgang til dokumentet.
Hvorfor vi lyver
Ok, så jeg slog det måske lidt click-bait-agtigt op. Jeg beklager, men det er svært at gøre ændringer i patentlovgivning til en super spændende historie for folk udenfor feltet – så tak, hvis du holdt ud igennem matematikopgaven, der åbenlyst var langt under niveauet for den gennemsnitlige ingeniørenlæser.
Der er lidt sandhed i det med løgnene. Det er selvfølgelig ikke alle patentrådgiverhuse, der gør det, men der er en del steder, hvor man plejede at oplyse klienterne om den forkert udregnede dato.
Hvis nu man har en meget travl – eller glemsom – klient, som har det med først at svare i allersidste øjeblik, kan det nemlig være en stor hjælp, at man har de 10 ”hemmelige” dage at løbe på, når man først får en instruks om eftermiddagen, hvor den faktiske deadline ligger.
Her på kontoret oplyste vi som regel denne ”forkerte” deadline til folk – og faktisk også til os selv. Vi har nemlig et system til fristhåndtering, der hjælper os med at checke, at vi når alle deadlines, og der plejede vi også at skrive EPO-deadlines ind uden de 10 ekstra dage. Så kunne de også komme os selv undsætning, hvis det hele var ved at brænde på.
Så er det helt rimeligt, at de ændre lovgivningen, når nu kommunikationen er digitalt, og vi får adgang til dokumenterne med det samme? Ja. Er det stadig lidt ærgerligt? Ja, for i praksis betyder det, at alle vores frister blive lidt kortere.
Hvad har du af levn fra tidligere – mindre teknologiske – tider i dine arbejdsgange?
