Er man som vi på Ingeniøren optaget af klimaforandringerne og ikke mindst indsatsen for at bremse dem, kunne man godt blive nervøs over, at først SF og siden Radikale Venstre forlod de netop overståede regeringsforhandlinger med henvisning til, at planerne på blandt andet klimaområdet ikke var seriøse nok for de to grønne partier.
Onsdag fremlagde den nyslåede regering bestående af Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet for bordenden så et omfattende regeringsgrundlag. Blandt andet med et 8 siders langt afsnit med overskriften ‘Ambitiøs klimahandling’ og en pasus i indledningen, der fastslår, at klima- og biodiversiteten er ‘vor tids største udfordring’.
Glemt er klimaet således heldigvis ikke.
Den nye regering skal have særlig stor ros for at sætte fokus på netop klimahandling. Regeringen nedsætter bl.a. en national energikrisestab, der på linje med den velkendte nationale operative stab (NOST), der var i arbejdstøjet under coronakrisen, skal sikre fremdrift på udbygningen af grøn energi. Herunder koordinering af fjernvarme, udbygning af elnettet og acceleration af udviklingen af sol samt vind på både hav og land.
Det er alt sammen nuværende flaskehalse i den grønne omstilling, som vi har beskrevet i spalterne og også her på lederpladsen flere gange har opfordret til at få gjort noget seriøst ved. Hvis regeringen gør som den siger den vil, kan det sikre klare fremskridt i Danmarks vej mod et elektrificeret og grønt samfund - og øge chancen for at vi når det eksisterende 70 procents mål i 2030, som både Klimarådet og andre eksperter har advaret om, at vi næppe når uden markant handling her og nu.
At Moderaterne tilmed med tidligere direktør for Dansk Energi Lars Aagaard har hevet en dygtig branchemand ind som minister for området, understreger, at man vil have handling nu.
Også på det noget længere sigte skal regeringen have ros for at fremrykke målet om klimaneutralitet fem år til 2045 og indsætte et nyt mål om 110 procents reduktion af CO2-udslippet i 2050 i forhold til 1990 - svarende til, at Danmark optager mere CO2 end vi sender ud i atmosfæren til den tid. Det er både rigtigt og helt nødvendigt, hvis Danmark skal levere sin fair andel til Parisaftalens hovedmål om maksimal opvarmning på 1,5 grader.
Hvor de tre nye regeringspartier således bliver relativ konkrete på klimaområdet både på kort sigt og på lang sigt, kan man desværre ikke sige det samme om det mellemlange sigte. Her melder regeringsgrundlaget alene, at regeringen vil foreslå “et ambitiøst” reduktionsmål for 2035 og “vurdere”, om reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres. Konkrete tal, detaljer og indsatser er man tilsyneladende ikke nået til enighed om her.
Netop 2035 målet opfordrer Klimarådet ellers at navigere efter i sin nyligt udgivne rapport, der ser på Danmarks opfyldelse af 1,5 graders scenariet med de eksisterende mål for såvel 2030 som 2050. Klimarådet konkluderer, at vi ikke lever op til de 1,5 grader alene med vores 70 procents mål for 2030, men advarer også om blindt at sætte målene op, hvis ikke der er et gran af realisme i at nå dem. Rådet peger på, at 2035-målet til gengæld er realistisk at gøre endog meget ambitiøst. ”Denne relativt lange tidshorisont giver tilpasningsmuligheder. Mange anlæg og transportmidler vil skulle udskiftes i løbet af perioden, og til erstatning kan virksomheder og borgere vælge grønne alternativer. Ligeledes er 12-13 år lang nok tid til at kunne omstille store dele dansk landbrug til klimavenlig fødevareproduktion,” skriver rådet.
Med omstilling af landbruget peger Klimarådet på behovet for en omfattende omstilling af Danmark til et primært plantebaseret landbrugsland for at få styr på det metanudslip, som er en særligt potent klimagas og som Danmark har særligt højt udslip af med vores nuværende intensive animalske landbrug. Skal vi sikre os bedst muligt mod de lurende tipping points, der truer med at sætte turbo på klimaforandringerne, er metanen det mest effektive håndtag.
Det står klart, at regeringen går ind for en klimaafgift på landbruget, men kun for at opnå de allerede besluttede reduktionsmål. Altså ingen højere ambitioner på dette område, der ellers kan sikre den hurtigste opbremsning af temperaturstigningerne med de rigtige indsatser. Det kan blive den største forhindring i, at Danmark bliver foregangsland på klimaområdet.
Læser man ned i regeringsgrundlaget er det tydeligt, at netop landbrugets klimaindsats er og bliver en akilleshæl for den nye regering med deltagelse af det gamle landbrugsparti Venstre. Den efterhånden velkendte sætning om, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles er at finde i teksten, men den udvikling, der peges på, handler mest om at gøre det eksisterende landbrug mere klimavenligt med teknologiske fiks. Ikke et ord om en udvikling væk fra animalsk landbrug.
I afsnittet om fremtidens danske fødevareproduktion er der desuden placeret et par solide syltekrukker, der kan betyde, at vi fortsat kommer til at vente på reformerne i landbruget. For det første vil regeringspartierne ikke lægge sig fast på en klimaafgift, før den har bedt ‘Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform’ fremlægge forskellige scenarier, der skal modvirke udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og muligheden for at lægge afgiften på slutforbruget. Ekspertgruppen, der kom med sine anbefalinger til afgift på industrien i februar i en delrapport, skulle egentlig være på trapperne med sin endelige rapport, men man kan frygte, at den bliver noget forsinket når den nye opgaveformulering skal med i arbejdet.
For det andet vil regeringen nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, der skal komme med ‘oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug’. Hvordan det adskiller sig fra det klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren, der afleverede sin rapport tilbage i marts 2020, melder historien ikke noget om. Og selv om der er sat en optimistisk deadline i slutningen af 2023, hvorefter visionsplanen så skal landes på det politiske niveau, kan man også her frygte, at det giver os endnu nogle dyre år, hvor landbruget får lov at slippe for at bidrage til klimabordet.
Regeringsgrundlaget har på klimaområdet gode takter på den helt korte sigt og høje ambitioner på det lange. Men det er også nu, at beslutningerne om, hvad der skal ske på mellemlang sigt skal tages,og her kan vi ikke komme uden om landbruget som en markant bidragsyder på metan-reduktion med den risiko for tipping point, der konstant lurer og truer med at gøre klimakrisen endnu værre.
Regeringen skriver i sin indledning til programmet, at der er brug for nysgerrighed, flere ideer og nye vinkler på gamle problemer. Når det handler om klimaet er det imidlertid ikke ideer og vinkler, der mangler. Det er derimod mod til forandring og vilje til at få den til at ske. For som regeringen også skriver, så er det vores tids største udfordring. /trb
