Det er efterhånden forfærdeligt længe siden, jeg har fået skrevet et indlæg her på bloggen. Flere faktorer har spillet ind, og ikke mindst, at jeg er vendt tilbage til patentkontoret fra barselslandet. Meget har jeg lært af at være på barsel, og der er stadig rigtig meget at lære om forældreskabet.
Heldigvis erfarede jeg også hurtigt, at hverken arbejdsglæde eller kompetencer var forsvundet, de havde bare været sat lidt på pause, imens jeg var væk.
Nu satser jeg så på, at det er det samme for blogskriveriet, selvom der er mange brikker, der skal falde på plads for, at alle dele af hverdagen går op i en højere enhed.
Brikker og pauser
Apropos brikker og pauser, så er puslespilslægning jo en klassisk efterårsaktivitet, hvor man kan nyde lidt ro og fordybelse inde i varmen, imens det suser og rusker udenfor.
Jeg synes puslespil kan være enormt hyggelige, men det er desværre ikke så ofte, jeg får sat tiden af til det. Jeg synes nemlig det kan være dejligt at kunne gå frem og tilbage til og lægge en brik i ny og næ, men det er ikke altid man har bordpladsen til den slags i så lang tid, som det tager at blive færdig med sit puslespil.
En løsning kunne selvfølgelig være at lægge puslespil med færre brikker, så man bliver hurtigere færdig eller med mindre areal, så det ikke tager så meget bordplads. Men nogle gange er kompleksiteten, og det at man er ved at opbygge noget en del af glæden.
Heldigvis er der mange opfindsomme mennesker, der er glade for puslespil, og nogen af dem har haft samme problem som mig – og de har så opfundet smarte løsninger. Som så ofte før blev jeg faktisk overrasket over, hvor mange gode ideer, der har været indenfor et nicheområde som det, for der har været så mange at de har fået deres egne patentkategorier:
A63F9/10 – todimensionelle puslespil
Og
A63F2009/105 – muligheder for at opbevare og flytte et ufærdigt puslespil
En sådan løsning er blev for eksempel blev for eksempel opfundet tilbage i 1967, hvor Robert J. Walker opfandt en sammenklappelig ramme, med hængsler og en lukkemekanisme så som stropper, som gør det muligt at gemme et pusleværk og stille det til side til man har mulighed igen. På den ene side er det måske en lidt stor og tung løsning, på den anden side sikrer det, at man har en god flade at arbejde på.
Illustration: Robert J. Walker.
En blødere variant, som jeg selv har udnyttet et par gange er en rulle med en rug overflade, der ved hjælp af friktion forhindrer puslespilsbrikkerne i at skride rundt. Når man så har brug for en pause – eller bordpladsen spillet ellers optog – kan man forsigtigt rulle det hele sammen og sætte et par bånd om for at holde samling på det hele.
Illustration: Jacques Richer.
Der skal rulles med en relativt stor diameter, for at brikkerne ikke bliver bukket for meget, men det er et problem som Frederick A. Enko er kommet med en løsning på, nemlig ved at lave et system hvor måtten har et oppusteligt rør at rulle det hele rundt om for at sikre den rigtige rulleradius, samt bindebånd til at holde sammen på det hele.
Hvad har du haft sat på pause? Har du et godt trick, der gør det nemmere, når det er tid til at genoptage projektet?
