Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kan støjskærme langs motorveje forsynes med solceller?

10. november 2023 kl. 06:3042
Solceller på støjskærme i Holland
Tænk sig, hvis Danmark begyndte at sætte solceller op, hvor der er støjskærme, funderer ingeniør Jørgen Andersen over i dette indlæg med udgangspunkt i et hollandsk projekt. Illustration: Rijkswaterstaat.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den aktuelle debat om nye solcelleparker lægger op til, at Fyn friholdes i denne omgang. Men måske kan Fyn alligevel komme på landkortet hvad angår solceller - helt uden brug af landbrugsarealer

Den fynske motorvej er øst-vestgående, hvilket er den ideelle retning for netop placering af solceller.  

I forbindelse med udvidelse af motorvejen fra 2 til 3 spor fra Odense til Middelfart er der opsat over 9 km støjskærme i 5 meters højde. Det er over 4,5 ha. støjskærm.  

Rasteplads Kildebjerg  

Illustration: Jørgen Andersen.

Ved rasteplads Kildebjerg beliggende vest for Odense er der opsat ca. 1000 m støjskærme i 3 m højde.  Hvis der monteres solceller på de øverste 2 m, vil det give et solcelleareal på 2.000 m2. Der er ingen skyggeeffekt på stedet. Lodret placerede solceller producerer ca. 75 procent i forhold til 45⁰.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mon ikke rastepladsen kan aftale, at en del af de ca. 290 Mwh/år, som solcellerne kan producere, eksempelvis kan bruges til at oplade elbiler? Der kan teoretisk anvendes 2.900 opladninger årligt.

Solcellerne monteret med aktuatorer, så de kan  vippes i forhold til solens indstråling
Illustration: Jørgen Andersen.
Mon ikke det vil skabe interesse og forståelse for projektet, hvis bilister møder en storskærm som denne, når de forlader rastepladsen, hvor der kontinuerligt informeres om, hvor meget el der produceres på disse skærme?  
Illustration: Jørgen Andersen.

Den Vestfynske motorvej

Hvis der monteres solceller på de øverste 4 m af de 9 km støjskærme, vil det udgøre et solcelleareal på 3,5 ha. Med en lodret placering uden skyggevirkning kan der produceres næste 5 Gwh/år. 

De danske motorveje  

I den danske trafikinfrastruktur har de fleste motorveje retning øst-vest eller nord-syd. Vejdirektoratet har oplyst, at der er ca. 134 km støjskærme langs danske motorveje, som Vejdirektoratet bestyrer. De er placeret ved beboede områder, som har brug for el. Finansministeriets projektoversigt over fremtidens veje i Danmark indeholder ca. 56 km. nye støjskærme.  

I Vejdirektoratets rapport 615: "Statsvejnettet 2022. Oversigt over tilstand og udvikling" omtales muligheden for at integrere solceller i støjskærme stort set ikke.  

Hvad kan solcelleanlæg producere?  

  • Meget store solcelleanlæg producerer ca. 750 Mwh/ha (Kilde: Energinet 2022). De optager meget store landbrugsarealer.  

  • 45⁰ sydvendte tætsiddende solceller producerer ca. 1.800 Mwh/ha.  

  • Lodretplacerede sydvendte tætsiddende solceller producerer ca. 1.300 Mwh/ha. De optager meget begrænset plads.  

Illustration: Slutrapport Solar Highways i Holland .

At tænke sig

Hvis vi kan overføre erfaringer fra Holland, hvor en 400 m lang støjskærm langs en nord-sydgående motorvej forsynet med 4 m høje dobbeltsidede solceller har en produktion svarende til ca. 1.280 Mwh/ha (et overvåget projekt med tilskud af EU-midler).  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er det største storskalaprojekt, der er opført i verden, hvor der er opnået erfaring med dobbeltsidede solceller, betydningen af lysmiljø og placering i forhold til solens indstråling.  

Hvis bare 50 procent af nuværende og nye støjskærme langs de danske motorveje (95 km) bliver forsynet med 4 m høje solceller. På nord-sydgående motorveje kan monteres dobbeltsidede solceller. Det vil svare til ca. 38 ha.  

Så kan der produceres ca. 50 Gwh. svarende til 12.500 husstande uden brug af mere areal.  

Jeg har spurgt Vejdirektoratet, om de overvejer at tillade solceller på deres støjskærme, men afventer fortsat svar.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

42 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
42
15. november 2023 kl. 22:08
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Om det er reklamer eller strøm, der udgør indtægtspotentialet er vel i princippet ligegyldigt,

Aldeles ikke. Reklamer taget ikke penge fra staten. Det gør strøm da staten mister energiafgiften. 

41
15. november 2023 kl. 15:13
Den menneskelige faktor

Prøv at hæng en del 1000 kr. seddeller er op langs vejen, og så hvor længe de bliver der.

40
15. november 2023 kl. 14:59
Re: Re: Re: Re: Er undersøgt tidligere

At forstå, hvorfor vores politikerne ikke laver nogle regler, som er fornuftige kræver vist hjælp fra de højere magter - måske BARD har et svar ;-) 

39
15. november 2023 kl. 14:21
Re: Re: Re: Er undersøgt tidligere

Hej Carsten

Det har jo været et problem i en del år, hvorfor politikeren ikke få det lavet om?

38
15. november 2023 kl. 13:12
Re: Re: Er undersøgt tidligere

Glimrende gennemgang, der dog mangler et ret væsentlig forhold, nemlig at kravene til regnskaber og afregning af el, som meget forsimplet betyder at hver gruppe af solcellepaneler skal have selvstændig måler. 

Hvis en kommune f.eks. vil opsætte solcellepaneler på dens bygninger, skal der oprettes et selskab for hver bygning, hvilket betyder at overskuddet forsvinder i administrative omkostninger.

36
15. november 2023 kl. 11:28
Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Igen lidt for sjov, og fordi jeg ikke ved så meget om lyd. Forhåbentligt er der nogen af eksperterne herinde der ved noget om den slags. Hvor skulle de ellers findes?

 

Mig til Bard:

Citat: "Hvis man opstiller 3 meter høje buede solceller langs en øst-vestgående motorvej, med en hældning på f.eks. 30°, så lyden reflekteres op i luften. Solcellerne skal være udformet, så de stråler lyden ud i en ståle der ikke rammer jorden igen. For oven på solcellerne monteres en 1 meter høj lydabsorberende kant som den man i forvejen kender ved motorveje. Kan man så beregne hvor meget lyden vil være dæmpet bag en sådan konstruktion?"

 

Bard til mig:

Citat: (Indeholdt også en tabel, som jeg håber linket virker til) "Ja, man kan beregne, hvor meget lyden vil være dæmpet bag en sådan konstruktion.

Dæmpningen af lyden vil bero på to faktorer:

  • Reflektionsfaktoren af solcellerne: Denne faktor angiver, hvor meget af lyden, der reflekteres tilbage fra solcellerne. Den vil afhænge af solcellernes overfladestruktur og materiale.

    Åbnes i et nyt vinduewww.x-sol.dk

    Solceller med en hældning på 30°

  • Absorbtionsfaktoren af den lydabsorberende kant: Denne faktor angiver, hvor meget af lyden, der absorberes af kant. Den vil afhænge af kantmaterialet.

Totaldæmpningen af lyden kan beregnes ved at bruge følgende formel:

<em>Dæmpning = 1 - (Reflektionsfaktor * Absorbtionsfaktor)</em>

I dette tilfælde vil refleksionsfaktoren af solcellerne være omkring 0,5. Dette skyldes, at solceller typisk har en ru overflade, der reflekterer lyd godt. Absorbtionsfaktoren af den lydabsorberende kant vil være omkring 0,7. Dette skyldes, at lydabsorberende kanter typisk er lavet af porøst materiale, der absorberer lyd godt.

På baggrund af disse værdier vil totaldæmpningen af lyden være omkring 0,35. Dette betyder, at lyden vil blive dæmpet med 65 %.

Det er dog vigtigt at bemærke, at denne beregning er en forenkling. I virkeligheden vil dæmpningen af lyden også afhænge af andre faktorer, såsom afstanden fra lydkilden til konstruktionen og vindforholdene.

For at få et mere nøjagtigt estimat af dæmpningen af lyden, kan man bruge en lydsimulationsprogram. Disse programmer kan tage højde for alle de relevante faktorer, der påvirker dæmpningen af lyden."

Og sjovt nok, så påstår Bard, at lyden på den modsatte side af motorvejen også vil være reduceret. Det tror jeg nu ikke helt på, al den stund lyden fra lydkilde mod denne side udbredes som hidtil.

35
14. november 2023 kl. 20:23
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Man kunne måske forestille sig en model, hvor staten stiller arealerne langs motorvejene til rådighed kvit og frit for de private udviklere af støjdæmpende solcellevægge. Jeg ved ikke, hvor meget opkøb eller leje af land tynger i regnskabet på markbaserede anlæg, men det må alt andet lige være godt, at få pladsen gratis. Hertil kommer, at man med garanti slipper for langtrukken diskussion med sure naboer, hvis du kommer og stiller en støjskærm op i deres nabolag. En del kommunalt byrumsudstyr, f.eks busskure, er netop gratis stillet op af private selskaber mod at de får indtægtspotentialet for reklamepladsen. Om det er reklamer eller strøm, der udgør indtægtspotentialet er vel i princippet ligegyldigt, så det kunne være en måde at få private penge aktiveret. 

34
14. november 2023 kl. 16:56
Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Hej Carl-Erik

Med de tal vel kun en ting at sig: få solceller flytter til bygninger og langs motorveje, ikke på landbrugsjord

33
14. november 2023 kl. 16:21
Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Hvis vi endelig skal have solceller i trafikken, vil de blive meget mere populære hvis vi placerer dem over cykelstierne.

Tja, tjo... Det er nu rart at kunne få lys og luft i hovedet, især når der er mest sollys. Jeg kunne godt tænke at det ville være en noget mistrøstig cykeltur hvis man bare var under halvtag det meste af vejen. 

32
13. november 2023 kl. 15:56
Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Som man spørg får man svar. Jeg sendte - lidt for sjov - BARD afsted med dette spørgsmål: 

Hvis man sætter de økonomiske omkostninger til opsætning af solceller på landbrugsjord til index 100, hvad er så indexet for opstilling af solceller på 1) erhvervsbygninger, 1) skoler og 3) langs motor-, trafik- og større hoved- og landeveje?

 

Og fik svaret: "De økonomiske omkostninger til opsætning af solceller afhænger af en række faktorer, herunder:

  • Solcellepanelernes type og kvalitet
  • Monteringssystemets type og kvalitet
  • Arbejdstidens omfang
  • Lokale forhold

Generelt er det dyrere at opsætte solceller på erhvervsbygninger og skoler end på landbrugsjord. Dette skyldes, at der er flere faktorer, der kan øge omkostningerne, herunder:

  • Erhvervsbygninger og skoler har ofte en kompleks tagstruktur, hvilket kan gøre det vanskeligere og dyrere at montere solceller
  • Erhvervsbygninger og skoler har ofte en højere værdi end landbrugsjord, hvilket kan gøre det dyrere at få tilladelse til at opsætte solceller

Langs motor-, trafik- og større hoved- og landeveje er der ofte mulighed for at opsætte solceller på mindre plads og med mindre komplekse montagesystemer. Dette kan reducere omkostningerne til opsætning af solceller.

På baggrund af disse faktorer kan man forvente, at indexet for opstilling af solceller på erhvervsbygninger og skoler er højere end 100. Et konkret tal kan være 120-150. Indexet for opstilling af solceller langs motor-, trafik- og større hoved- og landeveje kan være lavere end 100, men det er også muligt, at det er højere, hvis der er særlige fordele ved at placere solceller på disse steder.

Her er et par eksempler på konkrete omkostninger til opsætning af solceller på forskellige typer bygninger:

  • Erhvervsbygning: 150.000-200.000 kr. pr. 100 kWp
  • Skole: 100.000-150.000 kr. pr. 100 kWp
  • Langs motorvej: 75.000-100.000 kr. pr. 100 kWp

Disse tal er kun vejledende, og de faktiske omkostninger kan variere afhængigt af de lokale forhold."

31
13. november 2023 kl. 12:41
Re: Re: Tyskland kan men ikke DK

Hej Chris

Ja, dækslid 'fyger lidt op i luften' og i afvanding, så overfladevand fra vejene forurener afløb til åer mv. Salt er vel ikke et så stort problem som tidligere. Jeg kan godt forstå at forholdene på motorveje er lidt anderledes end på landbrugsjord, hvor regn klarer rengøringen. 

Men er det nu så stort et problem, regn kommer fra flere retninger, en lille hældning kan vel hjælpe? Hvis der opsættes solceller på begge sider, vil det vel kun være et problem på den ene side. 

Så kan det være at solceller på bagsiden af støjværn kan give andre problemer med genskind til boliger, men er det ikke et lille problem?

Evt. rengøring, så kan en spulevogn klare temmelig meget på en dag, så hvor vanskeligt/dyrt er det?

Nej, der er ingen der har sagt at det er let, men sådanne selcelleanlæg er tæt på forbruget, så tilslutning er billigere

30
13. november 2023 kl. 12:01
Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Når man skal vælge en løsning herunder valg af materialer, så må det nødvendigvis bliver et kompromi mellem effektivitet, økonomi, æstetik mm.

Så ja, man kan godt benytte glas som støjdæmpning f.eks. ved Mølleådalen, fordi det æstetiske tæller meget der, men det sker på bekostning af effektivitet og økonomi.

29
13. november 2023 kl. 11:05
Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Det er meget dyrt, at lave et kombineret støjværn og solcellepanel, og som andre bemærker er der problemer med trafiksikkerheden og at glas faktisk ikke dæmper lyden, men blot sender den en anden vej.

Det er muligt at andre løsninger ville absorbere mere støj, men der bliver ikke desto mindre brugt glasvægge som støjværn en del steder. Et eksempel er omkring Nærum og Mølleådalen.

28
13. november 2023 kl. 10:33
Re: Tyskland kan men ikke DK

Rengøring af solcelle parker

Luften omkring en motorvej er meget beskidt. Den er fyldt med partikler fra slid af såvel dæk som vejbane. Læg dertil salt som jævnligt bruges. Derfor er der brug for rengøring hvis virkningsgraden skal fastholdes. 

27
12. november 2023 kl. 16:01
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Hej Carsten

Flere modstridende ting, det forstår jeg ikke!

Jeg har ikke noget imod VE firmaerne, men jeg forstår simpelthen ikke at de ikke vil installere solceller som støjværn - som nu kræves i Tyskland - og solpaneler på tage.

Ok det koster lidt mere, men vel ikke så meget.

Min konklusion kan blot være - VE firmaerne vil ikke betale den minimale merpris!

26
11. november 2023 kl. 12:50
Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

At lave en konstruktion, som skal kunne flere ting modstridende ting er dyrere uanset om du kan lide det eller ej. At der er andre omkostninger som f.eks. fundering ændrer ikke på det faktum.

Dine fordomme om VE-firmaer er sagen fuldstændigt uvedkommende.

25
11. november 2023 kl. 12:32
Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Hej Carsten.

Hvad gør det dyrt, På Fyn sættes støjværn op, stolper bliver rammet ned og der sættes paner op, det kunne lige så godt være solpaneler, men nej

Solreflektion: den går jo ikke på langs af vejen!

Støjreflektion: den kan gå op eller ned, afhængig af vinklingen, som for de støjskærme, der stilles op.

Der synes kun at være eet problem:  VE firmaerne synes det er dyrere end at sætte solceller op på markjord!

VE firmaerne 'skriger over' at det er for vanskeligt at få tilladelse - borgerprotester, sæt dog solceller op langs motorveje, på industribygninger og offentlige bygninger, men det vil nok reducere deres enorme overskud!

24
11. november 2023 kl. 12:15
Re: Re: Tyskland kan men ikke DK

Hej Henrik, ja selvfølgeligt, hvorfor er så blevet et problem i forbindelse med opstilling af solpaneler som støjværn?

23
11. november 2023 kl. 09:48
Re: Tyskland kan men ikke DK

Rengøring af solcelle parker på 2-300 ha, hvor tit sker det

når det regner (jf. #7)!? :)

(undskyld!)

22
11. november 2023 kl. 00:12
Re: Re: Det kunne være interessant

En hård overflade absorberer ikke lyd, den reflekterer lyd.

Lige en indskydelse, en hård overflade er muligvis det rette sammen med transducer og i soltimerne af døgnet den optimale løsning at modfase lydbølgerne og derved ophæve larmen, resten af døgnet må opsættet forsynes med el udefra.

Fandt dette klip på nettet der viser i grove træk hvad jeg tænker på:

Active Noise Cancellation - YouTube

21
10. november 2023 kl. 17:38
Det hele bunder vel i

Det hele bunder vel i, at landbrugsjord er billigere end slagsmålet med de der nu har noget at sige vedr. statens veje.

20
10. november 2023 kl. 16:59
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Det er jeg helt med på, og jeg under cyklisterne den mulige luksus. Men økonomisk siger min almindelige sunde fornuft mig, at der må være bedre økonomi i solceller langs motorveje (flere m² per meter). Hvis de vinkles og afdækkes lidt i toppen, vil de vel for øvrigt kaste lyden op i luften, og højest genere nogle fugle (ser i øjnene der bliver balade med nogle naturelskere) og forhåbentligt nogle flyvende turister.

19
10. november 2023 kl. 16:46
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Hvis man placerer dem som et vinklet tag over cykelstierne opnår man, i modsætning til en lodret placering langs motorveje, både bedre effektivitet og at regnen automatisk renser dem.


Dertil kommer at de giver en grad af tørvejr og skygge for cyklisterne.

18
10. november 2023 kl. 16:24
Re: Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Du giver indtryk af, du ikke mener solceller bør opstilles, hvis det sker i forbindelse med noget der har med biler at gøre. Er det dit "cykelhjerte" der her kommer til udtryk? Personligt synes jeg solceller burde opstilles i begge tilfælde, hvor det giver mening.

17
10. november 2023 kl. 15:23
Re: Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Hvis vi endelig skal have solceller i trafikken, vil de blive meget mere populære hvis vi placerer dem over cykelstierne.

16
10. november 2023 kl. 15:05
Re: Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Det er meget dyrt, at lave et kombineret støjværn og solcellepanel, og som andre bemærker er der problemer med trafiksikkerheden og at glas faktisk ikke dæmper lyden, men blot sender den en anden vej.

Man kan selvfølgelig lave et konventionelt solcelleanlæg i en zone mellem støjskærmerne og boligerne, men hvis der ikke er plads giver det ikke mening.

Det er sympatisk, at du er parat til selv at betale for støjdæmpning, men jeg tror du er ret alene om den indstilling.

Måske jeg er præget af min uddannelse som ingeniør, men også i dette tilfælde mener jeg at "keep it simple" er bedre og billigere.

15
10. november 2023 kl. 14:47
Re: Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Ja, du har helt misforstået. Kendsgerningerne er, at der ikke kommer støjskærme alle de steder, hvor de er efterspurgt lige nu, og årsagen er først og fremmest, at de er meget dyre, og der er sat afgrænsede midler af til dem. Jeg bor selv et sted, hvor en motorvej larmer, og der er ingen hjælp at hente fra statskassen, da midlerne prioriteres til tæt beboede områder(fair nok) og rastepladser(knap så fair). 

Altså mangler der penge, og et af problemerne ved støjskærmene er, at de er ren udgift. Men hvis der var en mulighed for at købe sig ind i et kombineret solcelle/støjskærmsprojekt, hvor jeg dels fik nedsat støjen og fik forrentet mine penge bare en lille smule, så ville jeg gøre det. Pointen er, at der så måske kunne komme støjskærme på steder, hvor de ellers aldrig var kommet på samfundets regning, og det ville jo alt andet lige være godt.

Giver det mening?

14
10. november 2023 kl. 14:32
Re: Sammenlignet med indtægterne ved et

Måske jeg har misforstået din kommentar, men jeg opfatter det som du vil lave nogle ekstra dyre støjskærme plus nogle ekstra dyre solcellepaneler, og iøvrigt lade naboerne betale en del af regningen?

 

13
10. november 2023 kl. 14:28
Produktionsoptimering i elastikmål

Min vinduesspuler reklamere med vask af solcellepaneler for 20 kr per panel. Iflg hans opslag, så skulle det "forøge produktionen med op til 30%"- Jeg har aldrig fået vasket mine solceller (taghældning 45°, direkte syd). Dvs mine solceller skulle nu levere helt ned til kun 70%. Det burde vel kunne dokumenteres på en eller anden måde, men hvordan?

12
10. november 2023 kl. 14:26
Sammenlignet med indtægterne ved et

Sammenlignet med indtægterne ved et konventionelt anlæg, der er placeret optimalt på marker osv, så taber disse anlæg måske nok. Men man kunne godt forestille sig, at beboerne langs vejene gerne vil være med til at finansiere dem alligevel - en slags crowdfunding - hvor de dels får lavere støj fra den pågældende vej og en eller anden forrentning oven i. Der er ekstremt meget slåskamp om de begrænsede midler til støjværn langs motorvejene, fordi disse koster op imod 20.000 kr pr meter, og derfor er der masser af steder, hvor støjværn er stærkt efterspurgt, men de kommer ikke på grund af vejdirektoratets økonomi og prioriteter. Støjvæggene holder i øvrigt kun 25 år, hvorefter de skal skiftes, dvs udgiften er tilbagevendende. 

Hvis der kan etableres alternative modeller til at finansiere disse ellers meget kostbare støjskærme, vil der givetvis være et marked for det. Hertil kommer, at støjskærmene i praksis er en kostbar gave til udvalgte heldige borgere, hvis livskvalitet - og ejendomsværdi - stiger dramatisk, og det derfor ikke helt urimeligt at forlange eller forudsætte en eller anden form for medfinansering fra dem, der høster værdien. Det svarer til, at kommunerne f.eks. finanserer 50% af en idrætshal, mens de øvrige 50% må komme fra borgerne i området. 

11
10. november 2023 kl. 12:29
Tyskland kan men ikke DK

Tyskland har vedtaget en stor udbygning af motorveje og jernbaner. For motorveje skal støjværn være solceller paneler.

Støjværn, hvilken vej skal de kaste støjen? Lidt op eller ned? 

Rengøring af solcelle parker på 2-300 ha, hvor tit sker det

10
10. november 2023 kl. 11:20
Re: Re: Vaskes

Hmm, jeg var ikke klar over at vores regnvejr her på egnen var "fagfolk" ?  :-) Moderne solceller er ufatteligt robuste og kan fint vaskes af ufaglært personale.

Hmm,- når de står lodret så vasker regnen jo ikke ret meget. Og jeg har gennem nogle år set flere advarsler fra producenter om korrekt rengøring. Så de forkerte børster kan måske skade mere end godt er. Og sådan noget ser man måske først når det er for sent!!

9
10. november 2023 kl. 10:19
Re: Det kunne være interessant

Det kunne være interessant med solcelle støjskærme der "absorbede lyden" (ikke for at producere el) frem for bare at være en "hård mur".

En hård overflade absorberer ikke lyd, den reflekterer lyd.

8
10. november 2023 kl. 10:14
Det er bestemt fornuftigt, at

Det er bestemt fornuftigt, at udnytte arealer optil motorvej til solceller, da de i forvejen er belastet af støj.

Men som samfund ville det være bedre, at de meget strikse regler for solcelleanlæg bliver ændret, så man kunne udnytte tagearealer på erhvervsbygninger og boliger, parkeringspladser mm, hvor der ikke skal tages hensyn til trafiksikkerhed.

7
10. november 2023 kl. 10:14
Re: Vaskes

Men det skal være fagfolk der gør dette arbejde så solcellernes overflade ikke ødelægges.

Hmm, jeg var ikke klar over at vores regnvejr her på egnen var "fagfolk" ?  :-)

Moderne solceller er ufatteligt robuste og kan fint vaskes af ufaglært personale.

 

6
10. november 2023 kl. 10:06
Vaskes

Husk på at de også skal vaskes en gang imellem,- lidt ligesom skilte også skal rengøres ind imellem. Men det skal være fagfolk der gør dette arbejde så solcellernes overflade ikke ødelægges.

5
10. november 2023 kl. 10:02
Sæt igang.

Man kan med fordel placere solcellerne 5-10 meter længere væk fra motorvejens rabat, således at flyvende sten og de "mindre afkørsler" ikke ødelægger solcellerne.

Man kan i øvrigt fortsætte med at opsætte solceller på sydsiden af Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen. Der kan de placeres lige ved underkanten af vejbanen så de ikke ses så tydeligt. Eller man kan lade dem "delvis virke som vindafskærmning" hvis der er behov for det. Indtægter kan gå til vedligehold så broafgift kan reduceres.

Hvis der er tvivl om kabellængder og økonomi dertil, så tag fat i de sol-park projektudviklere vi har her i landet og få nogle gode tips/løsninger fra dem.

4
10. november 2023 kl. 09:53
Blændende effekt

Kan godt forstå fordelene. Man bør kigge på trafiksikkerheden. I Schwiez er der solceller sat up på støjmuren i nærheden af Aarau. Da de er vinklede giver de på nogle tidspunkter af dagen en blændende reflektion, som i min erfaring kan være ganske ubehagelig, jeg ved ikke om trafiksikkerheden er blevet analyseret i den sammenhæng.

2
10. november 2023 kl. 09:39
Er undersøgt tidligere

Har set en artikel om det tidligere - konklusionen var, at den langstrakte udbredelse gjorde den elektriske del af installationen uforholdsmæssig dyr i forhold til de traditionelle anlæg. Så der skal andre incitamenter end økonomi ind over. men fuldstændig enig - hvorfor bruge god landbrugsjord, hvis der er "frit" areal tilgængeligt. 

1
10. november 2023 kl. 08:55
Det kunne være interessant

Det kunne være interessant med solcelle støjskærme der "absorbede lyden" (ikke for at producere el) frem for bare at være en "hård mur".