Kampen for vedvarende energi er en kamp mod stigende rentesatser
Nylige rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og US Federal Reserve har gjort projekter inden for vedvarende energi dyrere, hvilket har ført til, at flere store aktører har oplevet tocifrede fald i deres aktiekurser. Selvom regeringer kan træffe foranstaltninger for at støtte vedvarende energi, bør virksomhederne inden for feltet også gribe denne mulighed for at optimere deres processer og fremskynde projektdeadlines for at opnå rentabilitet tidligere.
Den 14. september hævede ECB sin referencerente med 0,25 procentpoint, hvilket markerede den tiende stigning i træk med det formål at bekæmpe vedvarende inflation i eurozonen. Rentestigningen, som resulterer i dyrere kredit, har endnu en gang ført til et fald i aktiekurserne inden for sektoren for vedvarende energi.
På bare to måneder har S&P Global Clean Energy Index, som følger de 100 største virksomheder inden for sektoren, mistet over 30% af sin værdi. Blandt de hårdest ramte er offshore-vindaktører som Ørsted, hvis aktier er faldet med mere end 50%.
For at forstå hvorfor investorer vender sig væk fra aktier inden for vedvarende energi, kræver det et indblik i, hvordan forretningsmodeller for vedvarende energi adskiller sig fra fossile brændstoffer. Vind- og solprojekter kræver betydelig startkapital og tager flere år, før de giver økonomisk afkast. Men når de er oppe at køre, er marginalomkostningerne ved produktionen betydeligt lavere end dem for olie og gas.
Ved at øge omkostningerne for den kapital, der skal investeres over lange perioder, får de stigende rentesatser regningen for vedvarende energiprojekter til at stige og samtidig med, at de mindsker deres konkurrenceevne over for andre energikilder.
Adskillige projekter, såsom Community Windpowers vindmøllepark i det sydlige Skotland, er blevet stoppet, efter at deres oprindelige omkostninger steg med mere end 50%, og Ørsted har blandt andet stoppet flere vindprojekter i USA og nedskrevet omkring DKK 30 milliarder for de første ni måneder af 2023.
Hvad regeringer kan gøre
For Den Europæiske Union er dette en afgørende udfordring. I 2021 kom 21,8% af dens energiforbrug fra vedvarende kilder. For 2030 har Unionen sat sig en bindende målsætning for sine medlemsstater om at fordoble denne procentdel. Et fald i konkurrenceevnen for sol- og vindenergi kunne gøre dette mål uopnåeligt.
Men regeringer og virksomheder inden for vedvarende energi kan faktisk gøre noget for at imødegå denne situation.
Mens europæiske regeringer ikke har mulighed for at påvirke rentesatserne, kan de reducere risiciene forbundet med projekter inden for vedvarende energi. Mekanismer som garanterede kontrakter og garanterede købsforpligtelser til faste priser over længere perioder kan fx anvendes. Men den mest effektive løftestang er at gøre tilladelser lettere at opnå.
En nylig undersøgelse fra tænketanken Ember, der dækker atten europæiske lande, viste, at tiden, der kræves for at opnå tilladelser til en onshore vindmøllepark, overstiger to år i alle de undersøgte lande. Processen tager over fem år i Frankrig, syv år i Spanien og op til 10 år i Kroatien. I Danmark har det typisk taget 9-11 år fra tidspunktet for planlægning af en offshore vindmøllepark indtil turbinerne er i gang på havet. Og ansvaret ligger ikke kun hos regeringerne. Virksomhederne skal også handle og indføre bedste praksis for at mindske risiciene forbundet med deres projekter.
Projektoptimering og øget genanvendelse
Introduktion af digitale teknologier i et hurtigere tempo vil gøre det muligt for vedvarende energiprojekter at opretholde en digital tråd gennem hele aktivets levetid. Det vil hjælpe dem med at reducere operationelle risici, øge effektiviteten, mindske nedetid, fjerne værditab og fastholde intern og ekstern compliance.
Det handler også om at sikre fremtiden. Den digitale rygrad kan udnyttes til at betjene, vedligeholde og sikre missionkritiske operationer, processer og vedligeholdelsesopgaver såsom vagtskifte, alarmhåndtering, arbejdsstyring, processikkerhed etc. med de korrekte data på det tidspunkt og sted, der er nødvendigt. Hermed øges såvel sikkerhed og kvalitet som produktivitet og effektivitet.
Digitalisering spiller også en central rolle i en voksende miljøudfordring: Demontering af installationer til vedvarende energi. For eksempel er mange vindturbineblade lavet af komplekse kompositmaterialer, som i øjeblikket er henvist til lossepladser. Behovet for en forbedret livscyklus for disse materialer er indlysende.
Denne form for ledelse er ikke kun afgørende for bestræbelserne på at gøre vedvarende energikilder mere profitable, men vil også forhindre europæiske lande i at stå over for stigende demonteringsomkostninger i fremtiden. Håndteringen af disse nøgleudfordringer er afgørende for at opfylde Danmarks og Europas ambition om at være en global leder inden for grøn energi.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
