Inspiration til Danmark: Udvidet producentansvar i Frankrig med fokus på reparation og genbrug
De to puljer på den danske finanslov for 2024 på hver 10 millioner kroner i hvert af de følgende fire år med fokus på produktlevetid er en vigtig anledning til at se på erfaringer fra udlandet med at fremme længere produktlevetid. I dette indlæg analyseres en række franske initiativer og erfaringer.
Hvordan fremmes længere produktlevetid?
Der er et stort klimapotentiale i at sikre forbrugerprodukter længere levetid, da energiforbruget til råvareudvinding og forarbejdningen heraf betyder, at en stor del af et produkts klimabelastning er indlejret i produkterne allerede, når produktet er produceret. Undersøgelser både i Danmark og Frankrig har vist, at en høj pris på reparationer sammenlignet med prisen på et tilsvarende nyt produkt for en del produkter betyder, at produkter kasseres og bliver til affald i stedet for at blive repareret og få en længere levetid. Mængden af kasserede, reparerbare produkter kan reduceres ved hjælp af forskellige tiltag:
- Rådgivning af forbrugerne med sammenligning af forskellige produkters levetid
- Rådgivning af forbrugere om vedligeholdelse af deres produkter
- Nem og billig reparation af produkter
- Producenters forbedring af produkters holdbarhed og reparérbarhed
- Forhandleres ændring af deres sortimenter i retning af produkter med længere holdbarhed og højere reparérbarhed
Franske initiativer med fokus på produktlevetid
Danmark kan hente inspiration fra Frankrigs regulering, der skal sikre længere produktlevetid gennem et samspil mellem et nationalt reparationsindeks og krav til de franske ordninger for udvidet producentansvar for elektriske og elektroniske produkter samt for tøj og sko om, at de skal anvende en del af ordningernes midler til reparation og genbrug.
Formanden for den kommission, der regulerer de franske ordninger for udvidet producentansvar, beskriver den seneste udvikling i den franske produktregulering, hvor en fransk lov om cirkulær økonomi fra 2020 er den overordnede ramme:
”Takket være loven om cirkulær økonomi, der blev vedtaget i 2020, udvikler dette system sig endnu mere og har modificeret og styrket EPR-systemet med 10 nye kanaler. Derudover er der et stærkere incitament til øko-modulation, midler dedikeret til reparation, genbrug og mange andre forslag, der er gunstige for udviklingen af forbrugsmønstre."
Den franske regulering ser desuden ud til at ske i samspil med en stor butikskæde udvikling af et holdbarhedsindeks for alle dens produkter, dvs. for mange flere produkter end de ti produktkategorier, som det nationale franske reparationsindeks omfatter.
I det følgende analyseres:
- Det franske reparationsindeks for elektriske og elektroniske produkter
- Lovgivningskravene til de franske ordninger for udvidet producentansvar om at anvende en del af deres midler til reparation og genbrug
- En fransk butikskædes initiativer med egne reparationsværksteder og et holdbarhedsindeks, der giver information til forbrugerne om pålidelighed, reparérbarhed og holdbarhed for de produkter, som butikskæden sælger
Frankrigs nationale reparationsindeks
Frankrig indførte i 2021 et nationalt reparationsindeks, som i første omgang kun omfattede fem produktgrupper (vaskemaskiner, mobiltelefoner, laptops, fjernsyn og elektriske plæneklippere). Senere er yderligere fem produktgrupper (top-loading vaskemaskiner, opvaskemaskiner, højtryksrensere og støvsugere) også blevet omfattet af ordningen. Målet er, at det i løbet af 5 år er muligt at reparere 60% af forbrugerprodukter, der bliver defekte. Det har siden 2021 været planen, at reparationsindekset fra 2024 skulle ændres reparationsindekset til et bæredygtighedsindeks ved at inkludere produktets pålidelighed og robusthed, men reparationsindekset synes endnu ikke at være blevet ændret.
Et produkts reparationsmuligheder skal ifølge det franske indeks’ retningslinjer vurderes af producenten på en skala fra 1 til 10 ud fra scores for:
- Tilgængelig og forståelig information om produktets brug
- Beskrivelse af hvordan produktet adskilles med henblik på reparation
- Reservedeles tilgængelig og leveringstid
- Prisen på reservedele – sammenlignet med prisen på et nyt produkt. Prisen for reservedele opgøres som gennemsnittet af prisen på den dyreste reservedel og gennemsnitsprisen på de øvrige reservedele divideret med produktets pris
- Muligheden for gratis online assistance med fejlfinding
En uafhængig evaluering af erfaringerne fra det første år med indekset blev i 2022 gennemført af det franske netværk mod planlagt produktforældelse HOP Halte Obsolescence Programmée. Evalueringen viste et stort kendskab til indekset hos forbrugerne, men viste også et behov for en videreudvikling af indekset og dets rammer, herunder:
- Mindre virksomheder bør støttes i anvendelse af indekset
- Baggrunden for virksomheders selvdeklaration af produkter bør gøres offentlig tilgængelig
- Den lige vægtning af de fem parametre i indekset bør ændres, så nogle parametre vægtes højere for at undgå, at et produkt synes at have en god reparationsmulighed, selvom det ikke kan adskilles
Der er ikke lavet en systematisk analyse af, hvorvidt og hvordan det franske reparationsindeks har påvirket virksomheders strategier og praksisser, men et par eksempler er nævnt: Samsung siges at være begyndt at stille adskillelsesmanualer til rådighed i Frankrig. Desuden skulle Apple efter sigende have ændret proceduren for udskiftning af iPhone 13’s frontkamera, så det er lettere at udskifte, hvorved reparationsscoren kunne øges fra 4,6 til 6,7.
Det franske indeks’ betydning for EU-regulering
Det franske indeks har også haft international betydning, idet et reparationsindeks er blevet et EU-virkemiddel. Et specifikt reparationsindeks indgår således som et af de krav, som mobiltelefoner med baggrund i EU’s ecodesignkrav skal leve op til fra 2025. Indekset betegnes som et udvidet energimærke og skal anvendes således, at ”…hver smartphone eller tablet forsynes med et trykt mærke, som med hensyn til format svarer til energimærket…”. Reparationsindekset kaldes et ”reparerbarhedsindeks”, der er ”en samlet og normaliseret score som er en beregnet værdi afledt af seks scoringsparametre”:
- Demonteringsdybde – dvs. hvor meget produktet kan adskilles uden at blive ødelagt
- Fastgørelseselementer, der kan genbruges eller stilles til rådighed ved en reparation
- Værktøj der er til rådighed sammen med produktet eller kan købes
- Reservedele, der er til rådighed og for hvem
- Varigheden af hvor længe der stilles softwareopdateringer til rådighed
- Forbrugerens omkostninger ved en reparation sammenlignet med nyprisen for et produkt
De franske reparationsordninger
Ni EU-lande har reduceret moms på reparationer af forbrugerprodukter. Desuden har Frankrig, Sverige, den tyske delstat Thüringen og Østrig etableret forskellige tilskudsordninger, der reducerer borgernes omkostninger til reparation. Baggrunden for ordningerne er et ønske om at gøre det økonomisk mere attraktivt – og ikke kun klimamæssigt attraktivt – at reparere produkter og dermed forlænge produkternes levetid. De fire ordninger er sammenlignet i et notat fra november 2023.
De franske reparationsordninger er interessante af to grunde: Dels på grund af samspillet med et nationalt reparationsindeks, dels fordi det siden 2021 har været et krav til franske ordninger for udvidet producentansvar, at en del af de afgifter, som producenter og forhandlere inden for en del produktområder med udvidet producentansvar betaler, skal anvendes til at finansiere reparationsordninger (og ordninger for genbrug). De nye krav til de franske producentansvarsordninger er beskrevet i en bekendtgørelse fra 2021 (Article L541-10-4), der er udstedt i medfør af den franske lov om cirkulær økonomi.
I den nævnte bekendtgørelse er kravene til producentansvarsordningernes ansvar for at muliggøre og finansiere reparationer beskrevet således:
”Som en del af deres affaldsforebyggelsesmål, der er nævnt i artikel L. 541-10, deltager økoorganisationer og individuelle systemer i de berørte sektorer i finansieringen af omkostningerne til reparation, som udføres af en certificeret reparatør af produkter, som forbrugerne ligger inde med.
Til dette formål opretter hver øko-organisation og hver producent i et individuelt system en fond dedikeret til at finansiere reparationen. Disse midler kan samles inden for samme sektor og mellem sektorer efter beslutning fra de berørte økoorganisationer og individuelle systemproducenter.”
Producentansvarsordningers fonde til finansiering af reparation
Kravet om etablering af en reparationsfond gælder blandt andet de franske producentansvarsordninger for elektriske og elektroniske produkter, tekstiler, møbler, legetøj, sports- og fritidsudstyr samt haveredskaber.
Der er tale om ganske betydelige midler i de reparationsfonde, der er etableret for dels elektriske og elektroniske produkter, dels tøj og fodtøj. Der er således oprettet en fond med 410 millioner Euro til tilskud til reparationer af elektronik i perioden 2022-2027. Det svarer til, at de danske producentansvarsordninger for elektriske og elektroniske produkter skulle etablere fonde, der hvert år afsætter 45 millioner kroner til finansiering af en del af forbrugernes udgifter til disse reparationer.
I 2023 blev der desuden etableret en fond på 154 millioner Euro til tilskud til reparationer af tøj og fodtøj i perioden 2023-2028. Størrelsen på denne fond svarer til, at kommende danske producentansvarsordninger for tøj og fodtøj skulle etablere eller flere fonde, der hvert år afsætter 17 millioner kroner til finansiering af en del af forbrugernes udgifter til reparationer af tøj og fodtøj.
For at sikre kontrol med de økonomiske transaktioner og kvaliteten af ordningen skal reparationsvirksomheder godkendes (certificeres) for at blive del af reparationsordningerne. De godkendte virksomheder kan findes online. Desuden kan virksomhederne reklamere med, at de er godkendt til at være del af reparationsordningen.
For nylig blev den økonomiske kompensation pr. reparation for elektriske og elektroniske produkter fordoblet .Man kan nu få op til 30 Euro i tilskud til eksempelvis reparation af en støvsuger og op til 90 euro til reparation af en bærbar computer. For reparation af tøj og fodtøj kan der opnås et tilskud, der afhænger af reparationens omfang. F.eks. kan man få et tilskud på 6 Euro til reparation af et mindre stykke tøj og 25 Euro til forsåling af et par sko. Tilskuddet udbetales fra fonden til reparationsvirksomheden, når reparationen er udført. Forbrugeren betaler således kun en del af reparationsudgiften til reparationsvirksomheden.
Butikskæde med reparationsværksteder og forbrugerinformation om produktholdbarhed
Det er ikke kun den franske regulering, der har fokus på produktlevetid. Landets største kæde for elektriske og elektroniske produkter har oprettet en række reparationsværksteder. Butikskæden har på baggrund af erfaringer fra ca. 2,5 millioner reparationer foretaget af værkstedernes 2500 reparatører udviklet et holdbarhedsindeks med en vurdering af de enkelte produkters pålidelighed og reparérbarhed, hvor reparérbarheden vurderes ud fra muligheden for at kunne reparere produktet, tilgængeligheden af reservedele og reservedelenes pris som af nyprisen for produktet.
Indekset er udarbejdet for ca. 100 produktgrupper og er offentligt tilgængeligt, hvilket giver forbrugerne mulighed for inden for en produktgruppe at sammenligne de forskellige brands produkter. Man kan f.eks. se forskellen på holdbarhedsscoren for forskellige mærker af elkedler og sammenligne med den gennemsnitlige holdbarhedsscore for de fem elkedler på 117:
- Moulinex: 158
- Tefal: 148
- SMEG: 130
- Proline: 89
- Electrolux: 88
Ud over holdbarhedsscoren vises for den enkelte produktgruppe også gennemsnittet for:
- Produkternes gennemsnitlige holdbarhed bedømt ud fra erfaringerne fra reparationer og hvor gamle produkter er, når de ikke kan repareres eller udskiftes af forbrugeren. Den gennemsnitlige levetid (8 år for elkedler) sammenlignes med den periode, hvor reservedele er tilgængelige (7 år)
- Baggrunden for køb af nye produkter (i parentes tallene for elkedler) fordelt på ødelagte produkter (41%), køb af nyt produkt trods et andet fungerende produkt (30%) og køb af ”det første nye” produkt (29%)
- Prisen på reservedele som andel af priser (28% for elkedler)
- Andelen af reparationer uden udskiftning af reservedele (76%) og med udskiftning af reservedele (24%)
Desuden beskrives brugs- og vedligeholdelsesråd, der kan forlænge produktets levetid (for elkedler er det primære råd at huske afkalkning kedlen).
Butikskædens after-sales barometer
Butikskæden har siden 2018 udgivet et årligt såkaldt After-sales barometer med analyse af erfaringerne fra det pågældende år og sammenligning med tidligere år. Barometret analyserer blandt andet forbrugernes baggrund for køb af produkter, herunder hvorvidt nye produkter købes fordi et andet produkt er gået i stykker gennem et survey til 2000 kunder.
I barometret for 2023 peges på, at selvom det relative omfang af reparationer er steget siden 2018, er udskiftning af et defekt produkt stadig den vigtigste begrundelse for køb af et nyt produkt. Især relativt høje reparationsomkostninger betyder, at produkter kasseres. Omvendt har billigere reparationer gennem butikskædens serviceabonnementer været med til at øge omfanget af reparationer. De hyppige ændringer af multimedieprodukter betyder, at baggrunden for at købe sådanne nye i mindre omfang er fejl på produkter og mere et ønske om at købe et nyt produkt med nye funktioner.
Virkningen af de nævnte producentansvarsfonde, der giver tilskud til reparationer af elektriske og elektroniske produkter, nævnes ikke i 2023-barometret, så måske har fondene ikke været i gang længe nok til at blive afspejlet i butikskædens salg og reparationer.
Den relative omkostning til reservedele ved reparationer sammenlignet med prisen for et nyt produkt varierer meget fra produktgruppe til produktgruppe og inden for de enkelte produktgrupper. (Det er vigtigt at huske, at lønomkostninger til professionelle reparationer skal lægges til omkostningerne for reservedele). F.eks. er den gennemsnitlige omkostning til reservedele for reparation af hårde hvidevarer i gennemsnit 8% af nyprisen sammenlignet med ca. 30% for reservedele til reparation af et fjernsyn, som siges at være over den grænse, som forbrugere er parate til at betale for reparation af et produkt. Inden for top-loading vaskemaskiner varierer omkostningerne til reservedele fra 3% til 10% af nyprisen mellem forskellige brands. Det nationale reparationindeks’ score for hårde hvidevarer svarer bedre til butikskædens egne erfaringer fra after-sales end tilfældet er for mobiltelefoner og tablets.
Inspiration fra Frankrig til Danmark!?
De franske erfaringer er interessante i en dansk sammenhæng, fordi de viser, at der nationalt kan skabes en udvikling i retning af længere produktlevetid, hvis politikere, myndigheder og virksomheder spiller en proaktiv rolle. Ved at udvikle et reparationsindeks og samtidig stille krav til ordninger for udvidet producentansvar om at finansiere reparation og genbrug, er der skabt en interessant udvikling i Frankrig. Disse to virkemidler har skabt affaldsforebyggende forpligtelser for både indenlandske og udenlandske virksomheder. Danmark har ikke tilsvarende krav til de danske ordninger for udvidet producentansvar om at prioritere længere produktlevetid gennem reparation og genbrug.
Det tætteste vi kommer på denne form for regulering i Danmark, er den mulige forebyggende effekt fra muligheden for 20% reduktion af de relativt beskedne affaldsgebyrer for elektronikaffald, hvis en producent og forhandler tilbyder to års produktgaranti i forlængelse af de to års lovpligtige reklamationsperiode. Derudover har civilsamfundet med bl.a. etableringen af repair cafeer hidtil i høj grad sat den proaktive dagsorden i forhold til produktlevetid i Danmark.
Ud over civilsamfundets indsats og gradueringen af affaldsgebyrerne har fokus i Danmark - ind til vedtagelsen af de to puljer på finansloven for 2024 - været meget bagudrettet og blandt andet handlet om at diskutere, hvorfor der ikke indsamles mere elektronikaffald, og hvem der må håndtere de produkter, som forbrugerne allerede har kasseret som følge af dyre eller ikke-eksisterende reparationsmuligheder. I stedet kunne energien være brugt på etablere bedre og billigere kommercielle reparationsmuligheder som i Frankrig for at forebygge, at forbrugerne kasserer deres produkter.
De franske erfaringer er også interessante, fordi en del af den franske detailhandel har påtaget sig en proaktiv rolle ved at informere forbrugerne om konkrete produkters holdbarhed og reparérbarhed og forhold, der påvirker produkters levetid. Dermed påtager detailhandelen sig en aktiv rolle i at fremme længere produktlevetid.
Den påvirkning, som det franske reparationsindeks har haft på EU-regulering, viser vigtigheden af samspillet mellem ambitiøse medlemslande og EU-regulering og peger dermed på vigtigheden af at være miljøpolitisk ambitiøs både nationalt og i EU! Som nævnt har ni EU-lande udnyttet den mulighed, som EU giver for differentieret moms, til at reducere momsen på reparationer, og Frankrig og Østrig har på anden vis etableret bedre og billigere nationale reparationsmuligheder.
