Det tænker jeg ikke, for i vejledningen står præcist at der vil være en hvis mængde fremmed frø, som vil gøre at Troels ikke kan overholde sin kontrakt

Det er præcis pointen: Man kan ikke undgå enårig rapgræs. Heller ikke med Reglone. Så landbruget skal lære at leve med det, eventuelt udnytte det. 

Ideen med Reglone kan synes lokkende, men er et vådeskud. Rapgræsset har allerede udviklet resistens mod 9 virkemåder i 23 pesticider: Det er så tilpasningsdygtigt et "ukrudt", at man ikke i længden kan sprøjte sig ud af problemet: https://www.weedscience.org/Home.aspx

Troels vil gerne have lov at bruge Reglone mod enårig rapgræs (der skal gives dispensation for Reglone). Allerede det, at han ikke vil bruge et "lovligt" sprøjtemiddel advarer om, at sprøjten ikke er en holdbar løsning mod enårig rapgræs.

At man i dag høster græsfrø på en måde, så man ikke kan høste i lag, ændrer ikke noget: Så må landbruget udvikle andre høstmetoder. Fragmenteret høst af korn er en veludviklet teknik, hvor man kan høste meget højt ved eksempelvis ribbehøst, så det er ikke et modargument med vægt du præsenterer.

Det med kontrakter: Hvad man skriver i en kontrakt afhænger af, hvad landmanden kan levere. Kan landmanden ikke bruge Reglone, må kontraktens ordlyd ændres, hvis folk stadig vil have frø af engrapgræs (sat på spidsen overlever samfundet nok uden frø af hvidkløver og engrapgræs, da der jo findes masser af alternativer).

Jeg kan godt forstå, at en landmand tager udgangspunkt i den øjeblikkelige virkelighed. Men når man bruger den øjeblikkelige virkelighed til at argumentere for status quo (Reglone til evig tid), så må jeg protestere: Vi skal have et landbrug uden Reglone i fremtiden. Så må landbruget tilpasse sin produktion og sine produktionsmetoder til den nye virkelighed.

Størstedelen af samfundsdebatten om landbruget handler jo i virkeligheden om det aspekt: Skal landbruget have lov at fortsætte som hidtil, eller skal landbruges tvinges til at omlægge til mere samfundsnyttig produktion? Der hælder jeg klart til det sidste, hvorimod jeg sagtens kan forstå, at det bekymrer landbruget, hvis samfundet kræver, at erhvervet skal til at drives på helt nye måder. Men det får mig ikke til at ændre holdning: Landbruget står overfor nogle meget store forandringsprocesser i de kommende årtier.

I det store udland kæmper man også mod enårig rapgræs. I USA har man sågar investeret betydelige forskningsressourcer i at forstå, hvad enårig rapgræs egentlig er for noget, og hvorfor det egentligt er så succesfuldt ukrudt? 

Som så ofte før, begynder man at se mulige anvendelser af "skidtet", når man først begynder at undersøge det lidt. Fordi rapgræsset er kort og spinkelt, og tæt knyttet til trafikkerede områder (jævnfør at det især indfinder sig på skyggede steder (under skyggefulde træer) og på steder med meget gangtrafik i haverne, skulle man jo umiddelbart tro, at det ville være ret ideelt til green-områder på golfbaner samt på fodboldbaner.

Så man er såmænd begyndt at forædle på enårig rapgræs, som man så høster frø af: https://twitter.com/hccsuper/status/1570469424033038336 Dem tester man så vedrørende deres kvalitet som fint golfgræs: https://www.pennpoa.com/event-details-registration/field-tour-of-pa33-poa-annua-greens-and-fairways

I landbrugssammenhænge vil enårig rapgræs (eksempelvis i samarbejde med hundegræs) kunne være interessant i træernes skygge i agroforestry (skovlandbrug) på grund af den udtalte skyggetolerance. Bruger man faste kørespor på markerne, må man nok forvente enårig rapgræs i køresporene, mens det vil have svært ved at konkurrere i de høje, tætte afgrøder ved siden af køresporene. I køresporene kan det være med til at stabilisere sporene og opsamle afløbsvand fra sporene (dermed kan det potentielt reducere nitratudvaskningerne). Mindre græssere (som ænder, gæs og kaniner) elsker enårig rapgræs, så skulle man finde på eksempelvis at anvende gæs som naturlige lugedyr i markerne, vil de faste kørespor i så fald kunne give en basisføde til dem i markerne.

Man kan eventuelt læse denne ret interessante artikel om hvad enårig rapgræs egentligt er for noget, samt hvilke muligheder og problemer det tilbyder. Man kan måske også lære noget om, hvorfor sprøjtning ikke er en varig løsning: Resistens mod sprøjtemidler er udtalt i enårig rapgræs, netop fordi så mange forsøger at bekæmpe det med sprøjtemidler:https://www.usga.org/content/usga/home-page/course-care/green-section-record/61/issue-17/understanding-poa-annua.html

Har du gennemlæst den vejledning du henviser til, og sammenholdt den med første afsnit som Troels skriver? Det tænker jeg ikke, for i vejledningen står præcist at der vil være en hvis mængde fremmed frø, som vil gøre at Troels ikke kan overholde sin kontrakt. At "høste højere" er ikke bare lige... så har du vist ikke kendskab til hvordan græsfrø høstes. Enten skårlægges det, og opsamlingen vil tage de lavere voksne frø med, eller høstes direkte. I sidstnævnte tilfælde, ligger græsset (hvis det ellers er modnet tilstrækkeligt og har en ordentlig mængde frø på) så meget ned, at de kortere græssers frø også vil blive høstet (de ligger sig ikke lige så meget ned).

Er helt enig - færrest mulige sprøjtemidler. Men indtil der er et alternativ, er valget: Vil vi tillade dyrkning af afgrøder til disse formål eller ej? Jeg tænker ikke det er et reelt alternativ at sende 500 mand ud med lugejern og fjerne de uønskede græsser - men ser frem til at robotterne kommer med laser fjernelse af dem. Så lad os få sat skub i udviklingen af disse så de kommer i en pris og betjeningsvenlighed så det bliver førstevalget frem 

Er ikke selv landmand, og har ingen tilknytning til erhvervet længere, men er opvokset på en gård, hvor der var et alt for højt forbrug af pesticider i forhold til dagens viden - men langt under hvad "naboerne" brugte... Har brugt uger i mange år på håndlugning af flyvehavre, fordi min far ikke ønskede at bruge sprøjtemidlet der fandtes til bekæmpelsen. Og problematikken var den samme: Hvis der var frø fra flyvehavre i kornet, faldt afregningen voldsomt. Hans valg var så at droppe dyrkning af havre, da det var næsten umuligt at luge væk i en havremark.

Nej tak til Reglone.

Jeg er helt med på, at enårig rapgæs er besværlig i monokulturer. Det er en af de få arter, som findes på alle kontinenter (også Antarktis), og det er en af de fem mest udbredte planter på jorden. Det tåler mere kulde end de "sædvanlige" græstyper og er ret skyggetolerant. Det trives med fugtige forhold.

Omvendt er rodsystemet meget øverlig, så svagheden er tørke og sollys. Næsten alle haveejere har det i græsplænen (og mellem fliserne). Det er ikke så køn en græstype, og fordi det dør ud på grund af tørke og sollys om sommeren, giver det bare pletter i græsplænen. Men det formerer sig uhyre hurtigt, så frøpuljen sikrer, at det kommer tilbage.

Landbruget er trætte af det, blandt andet fordi det er for kort til, at køerne gider have det (omvendt æder kaniner og andre små græssende pattedyr det).

Du vil så have lov at sprøjte enårig rapgræs væk fra nogle få marker, på trods af, at det er en græstype, som findes overalt. Man kunne også formulere det således: Du vil have lov at kæmpe en umulig kamp mod det med sprøjtemidler, hvor du kan holde det nede, men du kan ikke få det væk.

Nej tak, siger jeg. Du må dyrke græsfrø, som kan dyrkes med enårig rapgræs i bunden. For det er jo en lav græstype, så det er ikke sådan, at man bliver tvunget til at få enårig rapgæsfrø med i høsten, så længe man høster græs, som sætter frø højere oppe end enårig rapgræs. Dem må du så avle, indtil du finder ud af at bekæmpe rapgræsset på anden måde (vertikalskæring er en mulighed).

Jeg vedhæfter en vejledning til dyrkning af økologisk engrapgræs. Nogen kan tydeligvis godt finde ud af at dyrke det uden Reglone: https://www.dsv-froe.dk/DK/Fr%C3%B8avl/dyrkningsvejledninger/oeko/2022/%C3%98kologisk%20engrapgr%C3%A6s%202022.pdf