Galaksehobene MACS0416 fra 400 til 5000 nm (13)
Illustration: NASA, ESA, CSA.
En ikke særlig julet billedkalender om teknologi, opdagelser, og kreativitet fra ingeniørverdenen. ALLE LÅGER HER.
I 1995, fem år efter Hubble rumteleskopet var blevet sendt op, lavede man et eksperiment med teleskopet som nogle af forskerne bag Hubble tvivlede på ville give noget som helst. Ideen var at stirre meget længe på et sted på himlen, hvor der ikke rigtig var noget at se. Umiddelbart lyder det måske tåbeligt at spilde dyr instrumenttid på at glo ud i ingenting. Særligt når man foreslog at stirre i 10 dage i træk - tænk alle de billeder man kunne have taget i løbet af de 10 dage. Hubble Deep Field eksperimentet blev gennemført.
Eksperimentet følger mundheldet: "Søg og du skal finde". Der var masser af galakser. De var bare svage fordi de var langt væk fra os. I 2012 startede et nyt stir-længe-i-mørket eksperiment med Hubble, kaldet "Hubble Deep Fields Initiative 2012". I den forbindelse tog Hubble i 2014 et billede af galaksehobene MACS0416. Hubble ser UV, synligt lys og noget nær-infrarødt. Nærmere bestemt kan Hubble se fra 200 nm til 1700 nm. Det er forskellige instrumenter eller kameraer, der ser de forskellige bånd af bølgelængder.
Ni år efter er de samme galaksehobe fotograferet igen, denne gang af James Webb teleskopet. James Webb er designet til at se bølgelængder fra mørkerøde til IR, nærmere betegnet 600 nm til 28.500 nm.
Vores øjne kan kun se 400 nm til 700 nm. Billedet ovenfor er en kombination af de to teleskopers sensorer. Sammenlagt dækker de to teleskopers billeder et bølgelængdeområde fra 400 nm til 5000 nm. Det er så "presset" sammen til det synlige område, så vores øjne kan se dem. De korte bølgelængder er farvet blå, de lange bølgelængder er farvet røde og dem ind imellem gule og grønne.
Billedet har altså kunstig farver, men det afslører hvor utroligt meget der er at se i universet - når man altså søger.
