Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Detaljen i byggeriet kan blive dyr

25. oktober 2023 kl. 15:5424
Detaljen i byggeriet kan blive dyr
Illustration: Ricky John Molloy/Dansk Byggeri.
Artiklen er ældre end 30 dage

”Djævlen ligger i detaljen,” lyder det i et gammelt ordsprog. Og når vi taler byggeri og bæredygtighed, så er det værd at huske det ordsprog – både når vi bygger nyt, og når vi renoverer.

Jeg ser det nemlig gang på gang, når fejl i byggeriet har ført til skader. Det er sjældent i de store linjer, det går galt, men derimod i detaljerne, som samlinger mellem forskellige konstruktionsdele/materialer, hvor jeg kan se, der ofte er overset noget eller ganske enkelt truffet for hurtige beslutninger eller blot, ”gjort som vi plejer”.

For nylig var jeg faktisk på besøg hos nogle venner for at se deres nybyggede hus. Når man inviterer sådan en som mig på kaffe, så får man nogle gange mere, end man beder om med på vejen – og dette besøg var heller ingen undtagelse, desværre. Det første jeg så, da jeg ankom til huset, var sålbænkene. Og så er det altså ærgerligt at se, at BYG-ERFAs blad omkring sålbænke i murværk tilsyneladende ikke var noget, mureren havde læst.

Der står ellers tydeligt, at "Pladesålbænke skal være muret 30-50 mm ind i sidefalse”, men alligevel var der en tyk fuge mellem sålbænk og sidefalse. Og så tænker jeg jo helt automatisk, ”kan det virkelig være så svært at hjælpe lægfolk med at sikre gode og mindre vedligeholdelseskrævende løsninger?”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er det også min påstand, at hvis byggeriets aktører har mere fokus på detaljerne, så kan vi undgå mange af de dyre fejl, som koster både tid, materialer og penge at lave om.

Grønne tage udfordrer

Lad os tage et eksempel. Grønne tage vinder frem. Det er godt for biodiversiteten, miljøet, den sociale bæredygtighed, det ser flot ud og så videre. Men hvis man bare bruger den membran/opbygning, man normalt ville anvende til et tag, er det så godt nok? 

Det korte svar er nej, og det lange svar munder ud i et spørgsmål: Er der foretaget tests af, hvorvidt den membran du har valgt, kan anvendes til et grønt tag, og kan den for eksempel holde til at være fugtig hele tiden i stedet for bare af og til?

Jeg ser alt for ofte, at de velmenende grønne tage går galt, og det kan være en ganske kompliceret affære at finde årsagen og stedet, hvor vandet trænger ind. Ikke at man er i tvivl om, at vandet trænger ind, for der er pludselig vand på gulvet samt fugt i vægge og i konstruktion og også ofte skimmelsvampevækst. Det koster på bundlinjen at udrede, og det koster på miljøet at udskifte alt fra gipsplader til gulve, for ikke at nævne de førnævnte sålbænke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor skal vi have mere fokus på detaljen, når vi bygger – for ofte er det her, det går galt! Detaljen er det svage led, og det må vi ikke ignorere.

Bæredygtigheden og detaljerne

Det koster også på bæredygtigheden at glemme detaljerne! Hvis vi bygger til en certificeringsorden, men ender med at skulle udskifte en masse materialer på grund af for eksempel uhensigtsmæssig konstruktion eller forkert materialevalg, så risikerer vi jo faktisk at stå med en bygning, hvor vi skal bruge en masse ekstra materialer for at rette op på de fejl, der er begået.

Og så kan det godt være, at certificeringen er i hus, og byggeriet betegnes som relativt bæredygtigt. Men er det så også det, hvis vi har måtte bruge en masse ekstra – og i princippet unødvendige­ – materialer?

Når vi taler vigtighed af detaljer, så taler vi ikke kun nybyggeri. Detaljerne er mindst lige så vigtige, når vi renoverer og måske endda endnu mere i den tid, vi er i lige nu, hvor projekter sættes på hold eller ændres fra nybyggeri til renovering – og hurra for det i øvrigt. For hvis de triste omstændigheder, som har gjort blandt andet byggematerialer væsentligt dyrere, rent faktisk kan få bygherrerne til at renovere i stedet for at bygge nyt, så kommer der da noget godt ud af en ellers helt utrolig trist tids begivenheder.

Djævlen i detaljen

Summa summarum er, at der skal fokus på detaljerne, og at vi skal bruge materialer, der er testet til det de skal bruges til – både i forhold til den brug de er tiltænkt og i forhold til de vejrændringer, vi oplever.

Vi skal ganske enkelt bruge den tid, det tager at gøre det ordentligt første gang. Det er for dyrt på alle parametre at lave ting om, som bare skulle være lavet rigtigt første gang! Det koster på kvalitet, ressourcer og image – og dermed også på bundlinjen – og der er ingen af byggebranchens aktører, der vinder ved, at tingene skal laves om!

Derfor er det værd at huske på, at djævlen ligger i detaljen. Selvom det vil kræve lidt mere fokus og lidt mere tid i planlægningsfase og undervejs i byggeriet, så vil det gavne branchen som helhed at ”gå i detaljen,” før detaljen ender med at blive den dyre ekstraudgift, der ses tydeligt på bundlinjen.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

24 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
24
31. oktober 2023 kl. 17:03
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

Jeg godt klar over, at det var Lars Løkke som var primusmotor, men det fratager ikke regionspolitikerne fra medansvaret, da de - ihvertfald i min region - ikke sagde fra overfor hele projektet.

Regionspolitikerne er medlemmer de samme partier, som er repræsenteret i folketinget, og det er ualmindeligt naivt, at tror de ikke koordinerer hvad og hvordan man stemmer i regionsrådene, med det som landspartierne ønsker.

23
31. oktober 2023 kl. 16:46
Re: Re: Re: Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

Det er politikerne i Regionsrådene, som forvalter pengene til sygehusbyggerierne, og da dem som meget gerne vil have prestigebyggerier, som mindesmærker for deres tid i politik. 

De mange samtidige byggerier af supersygehuse blev pålagt regionerne af staten, og budgetter - og overskridelser - skal godkendes af indenrigsministeriet.

Hvis du vil søge efter primusmotor for de projekter, så skal du skrive "Lars Løkke Rasmussen" i søgefeltet.

22
31. oktober 2023 kl. 14:47
Re: Re: Re: Re: Jeg kan kun være enig...

Jeg var selvbygger igennem 70-erne.

Herligt at se, at jeg som total amatør åbenbart valgte de helt rigtige løsninger - ikke blot een gang, men hver gang! Lykken står den kække/de tossede bi! Og mine forudsætninger var en skolelæreruddannelse (Fysik/kemi/matematik).

21
30. oktober 2023 kl. 16:11
Super syge huse underfinansieret?

Her er en artikel fra 2009, hvor de taler om 40 milliarder til 3 supersygehuse https://www.dr.dk/nyheder/indland/nye-supersygehuse-paa-vej

Bagefter har man så udvidet det til 6 supersygehuse for samme beløb. Det kan jo kun gå galt.

Og her en anden artikel fra information, hvor økonomer kalder den en succes. https://www.information.dk/indland/2018/08/danske-supersygehuse-indtil-videre-succeshistorie-offentlige-megabyggerier

Så i det offentlige er der ihvertfald et problem med, at økonomien trumfer den ønskede funktion i udbudende.

Entreprenørerne og håndværkerne leverer så ikke indenfor kontrakten men bliver alligevel betalt og de får også nye opgaver.

Det kan ikke være godt for samfundet og de andre opgaver de løser.  

Hvordan skal almindelige danskere her finde frem til de rette håndværkere og entreprenører, når samfundet belønner sjusk?

20
30. oktober 2023 kl. 15:33
Re: Re: Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

Det er politikerne i Regionsrådene, som forvalter pengene til sygehusbyggerierne, og da dem som meget gerne vil have prestigebyggerier, som mindesmærker for deres tid i politik. 

19
30. oktober 2023 kl. 14:17
Re: Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

I eksemplet med Supersygehusene, som en anden nævner, vil en pragmatisk tilgang have været at starte med at bygge et par stykker og derefter kopierer dem til resten af landet. Men fordi landspolitikerne ikke vil træde regionspolitikerne over tæerne, fik alle lov til at starte samtidigt.

Njah. Feks. Skejby var allerede igang.

Har du set noget, der peger mod Regionerne?

Jeg tror nærmere det handler om landspolitikernes 4 års horisont, og ønsket om at nedlæggelsen af mindre sygehuse (og 80+ km til nærmeste fødegang) kunne holdes på afstand af Christiansborg.

18
30. oktober 2023 kl. 13:29
Re: Re: Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

Hej Flemming, tja hvad skal jeg sige, jeg har i mere end 40 år arbejdet med de regler, anlæg i mange lande.

"Den bedste kvalitet, til den billigste pris"

Men det er jo blot en lille del i det udbudskompleks. Der kan tilføjes mange andre element, som driftsøkonomi, miljøkrav og meget andet.

I udbud oplister man hvorledes de forskelige ting vurderes - med % -der vælger udbyderen selv hvilke % emnet tillægges, det er udbyderen der beslutter.

Er udbyderen så kompetent til at stille % op, tilsyneladende ikke

I 80-erner udbød jeg bygningsarbejder på Stigsnæs Miljøpark, med kravet: ingen spiritus på byggepladsen (10 m dybe tanke og byggekraner). Bygherren protesterede,  så får vi ingen tilbud, jeg stod fast - for jeg ville modtage en meddelelse om at en spirtus påvirket skulle hives op af tanken eller en spirituspåvirket kranfører 'slipper 1 tons cement'

Ved licitationen spurgte jeg firmaerne, om mit krav havde givet problemer, svaret var: nej tvært i mod, det er bygherre krav, så er vi fri for at kæmpe med problemet.

Reglerne er gode nok, hvis udbyderne 'tør brude dem'

17
30. oktober 2023 kl. 10:49
Re: Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

Der er vist ikke så meget galt i spillereglerne, der jo fremgår af udbudsreglerne både danske, nordiske og FIDIC

Jeg er ikke begejstret for de spilleregler som er indbygget i ovennævnte Udbudsregler. De tåbelige politikere siger at det sikrer: "Den bedste kvalitet, til den billigste pris". Kun en tåbe og en politiker kan finde logik i denne sætning. Al erfaring har vist at Udbudsregler er en garanti ?? for: "Den DÅRLIGSTE kvalitet, til den BILLIGSTE pris". Jeg har ingen praktisk erfaring om emnet. Min viden er derfor baseret på de mange artikler i Ingeniøren. Måske har andre et førstehåndsindtryk af emnet og kan derfor skrive et mere troværdigt indlæg end mit.

16
29. oktober 2023 kl. 15:08
Re: Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

Hej Carsten, ja start med et sygehus og se om regeringens teori så kunde holde.

Det var regeringen der gav regionerne en umulig opgave.

15
29. oktober 2023 kl. 14:08
Re: Re: Re: Ikke enig

Billigt er desværre ikke altid lige så godt eller bedre.

14
29. oktober 2023 kl. 12:37
Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

Udbudspriserne på offentlige byggeprojekter er i praksis politisk fastsat, forstået på den måde at der er et politisk pres i planlægningsfaserne, hvor politikerne og embedsfolk i ministerierne gerne vil have dem indgangsat, men ikke vil afsætte penge nok.

Det resulterer i at man i planlægningsfaserne sparer elementer væk, som alle fagligt set godt ved ikke kan undværes, og når projekterne så er igangsat blive det en stadig kamp mellem entreprenører og bygherre, da der altid mangler penge.

I eksemplet med Supersygehusene, som en anden nævner, vil en pragmatisk tilgang have været at starte med at bygge et par stykker og derefter kopierer dem til resten af landet. Men fordi landspolitikerne ikke vil træde regionspolitikerne over tæerne, fik alle lov til at starte samtidigt.

 

13
28. oktober 2023 kl. 15:00
Re: Re: Jeg fulgte PH's blog om

Hej Flemming

Der er vist ikke så meget galt i spillereglerne, der jo fremgår af udbudsreglerne både danske, nordiske og FIDIC

Problemet er tilsyneladende lidt inkompetente bygherrer og rådgivere. Vejdirektoratet har 'knækket koden' på vejbyggerier for ca. 10 år siden. Så fik de pålagt byggeriet til K Universitetet, men skulle bruge de projektmedarbejdere, der havde kørt hele projektet 'af sporet'.

Supersygehuse er jo et skræk senarie, vel dem alle.

Det er trist

12
27. oktober 2023 kl. 19:59
Re: Jeg fulgte PH's blog om

Når dette kunne lade sig gøre, hang det også sammen med, at huset blev lavet på timeløn. Håndværkeren havde altså ikke nogen interesse i at vælge den billigste løsning, og vi kunne derfor frit tage stilling til, hvad vi ville betale for - både i materialekvalitet og tidsforbrug. Dette princip burde kunne skaleres op, så det også kan fungere med fast-pris-byggeri.

Måske kan nogle af de ovenstående "spilleregler" med fordel HAVE været anvendt i forbindelse med de mange store offentlige SKANDALE -byggerier. For når det helt åbenbart er de fleste ?? offentlige byggerier som ender i "lort og lagkage", så MÅ der være noget helt fuldkommen galt med de anvendte spilleregler. [Byggeri til FAST-pris til den BILLIGSTE tilbudsgiver er en giftig cocktail - som er skyld i mange byggeskandaler]. Meget byggeri bliver i dag bygget med ringere materialer og med en ringere håndværksmæssig udførelse end i efterkrigstiden WW2. Dette medfører en kortere levetid for moderne byggeri i forhold til byggeri fra efterkrigstiden.

11
27. oktober 2023 kl. 18:20
Jeg fulgte PH's blog om

Jeg fulgte PH's blog om hans nybyggeri meget nøje (inkl. det mosgrønne badeværelse, som nogle læsere ikke forstod :) og var meget inspireret af PH's erfaringer, da jeg selv skulle bygge nyt. Men det var ikke så let. Ideen med vægge af "leca-beton" kunne fx ikke gennemføres, da "leca-beton" ikke lever op til energikravene, og derfor ikke længere bliver produceret som 260 cm elementer, hvor porebeton har overtaget det hele (så vidt jeg har forstået). 

Vi byggede istedet fuldmuret og kæmpede derfor for at få energirammen til at holde.

Min pointe er fortsat, at det i praksis er meget vanskeligt for den almindelige bygherre at få håndværkerne til at vælge andre byggematerialer. Vi fik også tilbud fra et af de store typehusfirmaer, og deres materialevalg var helt hen i vejret: Udelukkende valgt efter, hvad der lige var billigst at sætte op. 

I stedet fik vi lavet huset af en lokal håndværker, som havde det princip, at hvis han ikke var sikker på, at et materiale ville holde i mindst 50 år, ville han ikke bruge det. Bevares: Han kan jo ikke være sikker på, at selv den dyreste plastdampspærre holder 50 år, men overvejelsen blev gjort med hvert enkelt materiale.

Når dette kunne lade sig gøre, hang det også sammen med, at huset blev lavet på timeløn. Håndværkeren havde altså ikke nogen interesse i at vælge den billigste løsning, og vi kunne derfor frit tage stilling til, hvad vi ville betale for - både i materialekvalitet og tidsforbrug. Dette princip burde kunne skaleres op, så det også kan fungere med fast-pris-byggeri.

 

10
27. oktober 2023 kl. 15:47
Re: Re: Re: Ikke enig

Firmaerne var villige til at gøre det - takkede faktisk for 'provokationerne' - de sørgede også for at det nye blev udført korrekt.

Det var også mit indtryk at vores husbyggeri havde sat nogle tanker igang, men jeg har ingen ide om er noget de kan sælge til "almindelige mennesker".

9
27. oktober 2023 kl. 15:38
Re: Re: Ikke enig

Hej Poul-Henning, Ja det du beskriver er nok det helt store problem.

Nu er jeg handikappet af at være civiling-bygning, bygget turn-key anlæg (ikke beboelse) men Spildevandsanlæg, vandværker og industrianlæg i en del lande. Turn-key anlæg med bygning, maskiner, el mv.

Når vi (med mine dygtige medarbejdere) har provokeret/presset/foreslået firmaer til at finde bedre løsninger, har de fleste altid været villige til at gøre det, løsninger der ofte var billigere. 

Firmaerne var villige til at gøre det - takkede faktisk for 'provokationerne' - de sørgede også for at det nye blev udført korrekt.

8
27. oktober 2023 kl. 10:26
Re: Jeg kan kun være enig...

Dertil ufatteligt dejlige at hænge ting op på for beboerne:  Nemme at bore i, men ting bliver hængende. og hullerne kan spartles til igen.

Sålænge man ikke borer ind i rørene til elektrikeren. 😉

7
27. oktober 2023 kl. 08:16
Re: Re: Re: Jeg kan kun være enig...

I praksis må man som bygherre vælge mellem at tro på håndværkere, der taler ud fra mange års erfaringer,

Det med "mange års erfaringer" fandt jeg ikke meget hjælp i, for hvis du har været håndværker i 30 år, startede du i 1993 og halvfemserne var ikke ligefrem kendt for deres byggekvalitet.

Vi valgte bygningsfysik efter at have lavet ca. fem års research selv (se de mange gamle indlæg i PHloggen) der i mange tilfælde rakte 50år tilbage og endte f.eks med at isolere imod terræn med Leca i stedet for skumplast, letbeton indervægge i stedet for gips+plasticfolie osv.

Letbeton indervægge var forresten endnu en "det ser dyrere ud, men sparer en masse tid":  De er luft&fugttætte, ikke noget med at fedte rundt med en dampspærre og klisterbånd, og rørene til elektrikeren er støbt ind fra fabrikken.  Dertil ufatteligt dejlige at hænge ting op på for beboerne:  Nemme at bore i, men ting bliver hængende. og hullerne kan spartles til igen.

6
27. oktober 2023 kl. 08:09
Re: Ikke enig

Det er bygherren - betaleren - der specificerer det der ønskes.

Det er meget få af de bygninger der opføres til beboelse nu om dage, hvor dem der faktisk skal bruge huset har andet end kosmetisk indflydelse.

Igamle dage var det underforstået at "bygherre" havde en meget stor interesse i bygningens kvalitet, han skulle ofte selv tilbringe resten af livet i den.

Idag er den "bygherre" der har indflydelse på bygningens kvalitet stort set altid et typehusfirma/investeringsfirma, der har mere travlt med at tjene penge end at lave huse der kan holde 100 år.

Jeg undersøgte typehusmarkedet meget grundigt, inkl besøg på byggepladser og der er rigtig mange af de huse der er opført de sidste 10-15 år som ikke vil stå der om 100 år, uanset hvilken indvendig overfladefinish beboerne fik lov til at have indflydelse på.

Det er faktisk ikke utænkeligt at selve "bygherre" konceptet er en stor del af problemet.

5
26. oktober 2023 kl. 15:59
Re: Re: Jeg kan kun være enig...

Og tilsyneladende også som professionel...

Efter at have bygget hus har jeg samme oplevelse som Poul-Henrik Kamp: Der er meget "sådan plejer vi at gøre" i byggebranchen. Forståeligt nok, for det er et stort arbejde at holde orienteret i al ny forskning indenfor dette område. Tag for eksempel spørgsmålet om dampspærre i forbindelse med renoveringen af huse med pudset loft. Her er anbefalingen fra officelt hold skiftet flere gange i de senere år.

I praksis må man som bygherre vælge mellem at tro på håndværkere, der taler ud fra mange års erfaringer, eller anbefalinger/anvisninger fra producenter o.l. (som ofte anbefaler nye metoder/materialer), som desværre alligevel viser sig ikke at kunne holde mange år efter. Og så kan jeg godt forstå, at den private bygherre vælger blindt at tro på håndværkerne.

Men PH's spørgsmål: "Hvilke alternativer er der?" er jo altid godt at stille. Samt at håndværkeren giver bygherren mulighed for selv beslutte, om vedkommende vil betale for en mere solid løsning, som måske/måske ikke er nødvendig.

4
26. oktober 2023 kl. 15:35
Re: Jeg kan kun være enig...

Det absolut vigtigste jeg lærte af at bygge vores hus, var altid at spørge: "Hvilke alternativer har jeg at vælge imellem ?"

Jeg er meget enig med den tilføjelse, at erfarne husbyggere forhåbentlig kender flere løsninger og muligheder end en glad amatør. Der er så mange fittings og hjælpemidler/muligheder så det kan være svært som ikke professionel at kende dem.

3
26. oktober 2023 kl. 11:46
Ikke enig

Hej Poul-Henning

Det er bygherren - betaleren - der specificerer det der ønskes.

Det vil alle byggefirmaer gerne udføre, hvis det bliver ordentligt specificeret af bygherre.

1
25. oktober 2023 kl. 20:17
Jeg kan kun være enig...

Som en der selv for få år siden har bygget et hus kan jeg kun være 100% enig: 

Byggebranchen kører totalt på rutinen og som bygherre tager det ufatteligt meget tid at få dem til at gøre noget andet end det de plejer.

Det er også tydeligt at mange af de valg der foretages (på rutinen) ikke er gennemtænkte, men bare så godt ud i en eller anden isoleret sammenhæng.

F.eks laves stort set alle tag idag med "banevare" som undertag, hvilket vil sige noget tekstildug der har en deklareret levetid på 10 år, under et tegltag der gerne skulle holde 100år.  Hvorfor ?  "Fordi det er billigere".

Vi valgte af mange forskellige årsager at lave fast undertag, hvilket viste sig at spare både tid og penge, fordi det lukkede huset hurtigere og fordi håndværkerne kunne færdes uhindret mens de installerede tagets forellige udstyr, uden at jokke igennem den skrøbelige "banevare".

Det absolut vigtigste jeg lærte af at bygge vores hus, var altid at spørge:

"Hvilke alternativer har jeg at vælge imellem ?"