Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Derfor vil jeg gerne forske i forsvarsteknologi

24. oktober 2023 kl. 10:5037
drone
Illustration: Ingeniøren.
Artiklen er ældre end 30 dage

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022 er vi dagligt blevet mindet om, hvor forfærdelig krig er. Vi har set et russisk missil, som rammer en jernbanestation proppet med civile, der venter på at blive evakueret - og ukrainske børn, der bliver revet væk fra deres familier og tvangsdeporteret til Rusland.

Sammen med europæiske og amerikanske allierede har den danske regering handlet hurtigt og ansvarligt ved aktivt at støtte det modige ukrainske folk i deres kamp mod den russiske aggressor ved ikke blot at sende humanitær hjælp, men også våbensystemer, fra Cæsar-kanoner til F16-fly, blot for at nævne nogle få.

Samtidig - og eksemplificeret ved sabotageeksplosionerne på Nord Stream-gasledningerne - besluttede flere europæiske lande, herunder Danmark, klogeligt at handle på konsekvenserne af det store geopolitiske paradigmeskift, som krigen i Ukraine har udløst. Krig er ikke noget, nogen ønsker, men det betyder ikke, at det ikke kan ske.

Fordel for danske styrker

Efter cirka 30 års nedskæringer i forsvarsudgifter og de såkaldte 'fredsdividender' presser europæiske regeringer nu på for en vigtig forsvarsopgradering, så vores demokratier er klar til at forsvare sig selv. Investeringerne er betydelige og omfatter nye state-of-the-art forsvarssystemer og vil også omfatte vigtige forsknings- og innovationsaspekter for at forberede sig på fremtidige konflikter. I Danmark står NFC (Nationalt Forsvarsteknologi Center), sammen med andre instanser, for koordineringen af indsatsen i et samarbejde mellem vores universiteter, danske virksomheder inden for forsvarssektoren og de danske væbnede styrker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hør mere om Digital Defense på Digital Tech Summit

Forskning i AI som en forsvarsteknologi er på dagsordenen på årets Digital Tech Summit, hvor både forskere og industri vil diskutere fremtiden for digital defence i Danmark.

Digital Tech Summit er Danmarks største deep tech konference, som vi i Teknologiens Mediehus arrangerer sammen med Danmarks universiteter. Årets konference bærer overskriften "AI Transforming Business" og sætter fokus på AI's nuværende og fremtidige anvendelse inden for en række sektorer, ligesom vi vender mønten og diskuterer de etiske aspekter af AI.  

Digital Tech Summit afholdes i Øksnehallen i København 8.-9. november.

Tilmeld dig gratis til Digital Tech Summit 2023 her

Som forsker på SDU med fokus på teknologi og droner, er jeg positiv over for denne udvikling og mener helt sikkert, at vi som forskere bør have mulighed for at bidrage til forskning inden for forsvarsteknologi til fordel for de danske væbnede styrker.

Jeg blev derfor temmelig skuffet, da jeg i Ingeniøren læste en kronik om forsvarsforskning på vores universitet med titlen 'Derfor vil jeg ikke bygge militære droner.'   Selvom en debat helt afgjort er nødvendig og et tegn på et sundt demokrati, er det min opfattelse, at stærke udtalelser som 'militarisering af universitet’, og at vores motivation for at forske i forsvarsrelaterede emner 'handler kun om pengene' ganske enkelt ikke hæver niveauet for debatten.

Stolt af forsvaret

Min datter afsluttede for nylig sin frivillige militærtjeneste. Jeg fik muligheden for at besøge hende på hendes base på Bornholm. Her oplevede jeg ikke blot en varm modtagelse, men også dedikation, lidenskab, stram disciplin og professionalisme hos disse unge mennesker og deres overordnede. At høre om intensiteten af deres træning, hvor de udfører opgaver under nogle gange ekstrem udmattelse er ganske bemærkelsesværdig.

Min datter overvejer nu at tage en uddannelse for at blive sergent. Jeg er kun en midaldrende fransk mand, men at hun overvejer at vælge denne vej for at beskytte Danmarks fred, dette land, som jeg elsker, er i min opfattelse en ærefuld opgave: Jeg er så stolt af hende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et overbevisende etisk argument for udviklingen af droner inden for forsvaret, er, at droner sænker risikoen for at miste menneskeliv. Potentielt min datters og hendes medsoldaters liv. I traditionel krigsførelse udsættes kampersonel for fare ved frontlinjen. Ved at bruge droner til rekognoscering, overvågning og endda kamphandlinger kan vi mindske behovet for, at soldater befinder sig i farezonen. Dette beskytter ikke kun vores egne tropper, men kan også begrænse skaden på civile fanget i konfliktzoner.

Droner er et etisk valg

Moderne droner, der anvendes i forsvaret, er udstyret med avanceret teknologi, der muliggør en hidtil uset præcision og nøjagtighed i udpegning af mål. Denne præcision har potentiale til at reducere risikoen for utilsigtet skade, samt utilsigtede civile ofre. Sammenlignet med nogle traditionelle former for krigsførelse, som f.eks. store bombardementer, kan droner betragtes som et etisk valg, der sigter mod at minimere skade.

Mens jeg er stor fortaler for en forskers ret til at modsætte sig et forskningsområde eller emne (forskningsfrihed er og bør være garanteret i et demokrati), mener jeg, det er lige så vigtigt, at forskere, der, som mig selv, gerne vil bidrage til forskning og innovation inden for forsvarssektoren, får lov til dette, og måske endda tilskyndes til det.

Hvis jeg ikke tager fejl, er en af missionerne for vores universitet at hjælpe det danske samfund på forskellige områder, om det så er transport, sundhedsvæsen eller energi. Med hensyn til muligheder for forskning og innovation i Danmark har mange af disse områder en dedikeret fond med betydelige ressourcer.

Vi må ikke være naive

Set i lyset af den aktuelle internationale kontekst, er det vigtigere end nogensinde at betragte forsvaret som et af disse fokusområder, og jeg er er sikker på, at vores politikere og beslutningstagere vælger den rette vej frem.

Jeg er helt sikkert stor fortaler for, at det kræver nøje etiske overvejelser at være impliceret i udviklingen af droner til militært brug. Forskeres beslutning om at engagere sig i et sådant arbejde bør ledsages af en erkendelse af de potentielle etiske udfordringer, der kan opstå i udviklingen af forsvarsteknologi. Men det betyder ikke, at man skal være selvtilfreds eller naiv. Lige såvel som vores samfund har brug for grøn energi, lige såvel har samfundet brug for et forsvar.

Som forsker i teknologi betragter jeg nogle gange min rolle som at være med til at udvikle de rigtige værktøjer, så de rette mennesker kan bruge dem. Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvorfor vores militær skal ekskluderes fra dette.

Synspunktet ligger også i engelsk version HER

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

37 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
38
31. oktober 2023 kl. 10:33
Re: Re: Re: Re: Retten og pligten til at nægte...

...Sagen i Sverige er ikke at loven ikke er lovlig, men at den konflikter på etiske retningslinjer - det har intet med lovliggørelse at gøre

meget enig...fra start til slut! :)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

37
31. oktober 2023 kl. 10:04
Re: Re: Re: Retten og pligten til at nægte...

Naturligvis kan jeg "tillade" mig selv at erklære en sådan holdning, og kæmpe imod hvad jeg anser som ulovlige beslutninger

Selvfølgelig kan du det, det vil alene være et udtryk for din holdning og det betyder på ingen måde at du har ret eller at det er forkert - du er blot imod det der er besluttet af moralske årsager. 

Folketingets ord er sjældent hele sandheden

Det kan du jo så mene, men når NATO og FNs sikkerhedsråd bakker op om beslutningen er der nok noget om det. Det altid muligt at komme på bagkanten og anfægte den beslutning, eller endda stille sig tvivlende overfor det - men der var indledningsvist ikke megen modstand mod den amerikanske anvendelse af artikel 51 og den derpå følgende opbakning af sikkerhedsrådet, stadfæster i sig selv legaliteten af beslutningen - der endda en række studier, der undersøger den forandrede diskurs af artikel 51, efter 9/11 anvendelsen. 

Hvis en embedsmand bliver pålagt en ulovlig opgave

Ja da, det lader dog til at vi har en forskellig opfattelse af hvad der er lov - lov er ikke moralske skrupler eller påvirket af ideologi og personlige vurderinger. Ergo er lov ikke op til din egen fortolkning, hvorfor en formodet ulovlig given ordre, indledningsvist skal påpeges og derpå følges, hvis den gives igen.

For også "love" kan være ulovlige.

Det kan de, de sås med f.eks. minksagen. Det ændrer dog ikke på at politiet skulle følge de instrukser givet af folketinget. Lov defineres af folketinget og den skare af embedsfolk, der står bag og det er deres ansvar at loven er lovlig (så at sige) - se f.eks. nylige ændringer til koranafbrændingsloven og den debat, der er vedr. konflikter i ytringsfriheden. 

Sagen i Sverige er ikke at loven ikke er lovlig, men at den konflikter på etiske retningslinjer - det har intet med lovliggørelse at gøre 

 

 

36
30. oktober 2023 kl. 17:13
Re: Re: Retten og pligten til at nægte...

nej: DU kan ikke personligt 'ulovliggøre' gældende dansk 

Naturligvis kan jeg "tillade" mig selv at erklære en sådan holdning, og kæmpe imod hvad jeg anser som ulovlige beslutninger, uanset på hvilket niveau de er truffet. Samt håbe på, at andre orker at deltage, så vi sammen måske kan få ændret på uretstilstanden. Dette er vel nærmest definitionen på demokrati...

Vedr. Afghanistan skriver folketinget 

Folketingets ord er sjældent hele sandheden. Anders Henriksen er forsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, hvis arbejde bidrager til grundlaget for politiske beslutninger. Også han finder det tvivlsomt, at USAs magtanvendelse mod Taleban var lovlig. Han skelner her mellem USAs angrebsstyrke, "Operation Enduring Freedom", hvor Danmark deltog, og så det senere ISAF, som FNs sikkerhedsråd stod bag.

Du forventer vel heller ikke at politiet nægter at håndhæve lovgivning

Jo da. Hvis en embedsmand bliver pålagt en ulovlig opgave, er han helt officielt underlagt samme pligt som fx soldaterne til at stritte imod. Embedsmænd skal gøre deres overordnede opmærksom på tvivl om lovligheden af en handling, og sige fra, hvis det er klart, at en chef giver ordre til ulovlige handlinger

For også "love" kan være ulovlige. Meget aktuelt netop nu i Sverige, hvor regeringen vil pålægge alle lærere en pligt til anmelde såkaldt "illegale indvandrere". Det Etiske Råd i de svenske læreres fagforening opfordrer derfor til omfattende civil ulydighed. 

35
30. oktober 2023 kl. 14:40
Re: Re: Retten og pligten til at nægte...

nej: DU kan ikke personligt 'ulovliggøre'...

'Dobbeltkonfekt': Jeg overså i (ord)kampens hede, at #33 faktisk er fuldt dækkende fro mine synspunkter! :)

34
30. oktober 2023 kl. 14:30
Re: Retten og pligten til at nægte...

hvis den går ud på at deltage i ulovlige angrebskrige, må modstand være min demokratiske pligt

nej: DU kan ikke personligt 'ulovliggøre' gældende dansk lovgivning!

(I så fald kunne jeg jo osse erklære eksempelvis skatteloven ugyldig).

 

Husk at Danmarks deltagelse i angrebene på Afghanistan og Irak skete uden FN-mandat

nej: Irak er behandlet i #25 (UNSCR 1441).

Vedr. Afghanistan skriver folketinget:

Umiddelbart efter terrorangrebene bekræftede FN's sikkerhedsråd ved resolution 1368 af 12. september 2001 retten til at udøve individuelt eller kollektivt selvforsvar i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51. Den 28. september 2001 fastslog FN's sikkerhedsråd endvidere ved resolution 1373, at terrorangrebene udgjorde en trussel mod den internationale fred og sikkerhed og bekræftede på ny retten til at udøve individuelt eller kollektivt selvforsvar

33
30. oktober 2023 kl. 14:06
Re: Retten og pligten til at nægte...

Jeg underminere selv gerne

Det er vel din ret, dog vil jeg betvivle din evne til at foretage en sådan vurdering, modstanden vil alene være din personlige politiske holdning og ikke en saglig vurdering. Det ændrer dog ikke på at en at politisk udførende organisation ikke skal vurdere hvorvidt politiske beslutninger er korrekte og nægte udførelse. Du forventer vel heller ikke at politiet nægter at håndhæve lovgivning, fordi de mener at det er forkert og ulovligt vel ?

Der er ingen i Danmark, der bliver tvunget i krig, det står enhver frit for at sige op - desuden var krigen i Afghanistan under mandat af FNs sikkerhedsråd og det er diskuterbart om hvorvidt Irak krigen var sanktioneret gennem Resolution 1441.

32
30. oktober 2023 kl. 13:21
Retten og pligten til at nægte...

underminerer jo den politiske og demokratiske proces

Jeg underminere selv gerne og villigt en sådan proces, for hvis den går ud på at deltage i ulovlige angrebskrige, må modstand være min demokratiske pligt. Husk at Danmarks deltagelse i angrebene på Afghanistan og Irak skete uden FN-mandat. 

Men igen, mit fokus lige her er på den enkeltes menneskeret til at blive fritaget for militærtjeneste. I foråret slog en domstol fast, at unge i Rusland fortsat har retten til at nægte, og så ikke kan sendes til fronten. Denne afgørelse blev truffet på trods af Putins opstrammede lovgivning. 

Andre russiske domstole er dog nået til det modsatte resultat - men der er altså trods alt eksempler på, at nogle unge russiske soldater har bedre menneskerettigheder, end soldaterne har i Danmark...

31
30. oktober 2023 kl. 12:32
Re: Re: Re: Re: Re: ....Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Jo da. Som udøvende kriger skal den enkelte soldat adlyde enhver lovlig, tjenstlig befaling, hvilket naturligvis (jvf Nürnbergprocessen) indebærer et personlige ansvar for hvad der er lovligt eller ulovligt.

Der er jo ret langt fra en lovlig given ordre, til en vurdering af lovligheden i en politisk beslutning - det er den enkelte soldat eller en militær ledelse ikke i stand til at vurdere og det skal de heller ikke. Det i for sig også derfor at personel i forsvaret ikke skal kunne strejke, det er op til de folkevalgte at beslutte, hvilke politiske virkemidler, der skal til for at håndtere en situation, ikke en strejke fra de udførende enheder fordi de mener det er forkert - det underminerer jo den politiske og demokratiske proces.

30
30. oktober 2023 kl. 11:10
Re: Re: Re: Re: ....Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Det er vel heller ikke den enkelte soldat, der skal diktere politikernes beslutninger eller vurdere hvad der er lovligt eller ulovligt på den skala?

Jo da. Som udøvende kriger skal den enkelte soldat adlyde enhver lovlig, tjenstlig befaling, hvilket naturligvis (jvf Nürnbergprocessen) indebærer et personlige ansvar for hvad der er lovligt eller ulovligt. Men også, at soldaten ikke umiddelbart kan straffes blot for sin krigsdeltagelse, kun for eventuel overtrædelser af folkeret etc. 

Men hvad jeg gjorde opmærksom på var Europarådets påpegning af, at den enkelte soldat bør kunne forlade de væbnede styrker af samvittighedsgrunde. Dette kan jo så kun diktere politikernes beslutninger, hvis tilstrækkeligt mange bærer strejkeånden ind i hæren, som der står i arbejdernes internationale kampsang. 

29
30. oktober 2023 kl. 09:46
Re: Re: Re: ....Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

NATO var ikke involveret - Danmark indgik i "Coalition of the willing".

Det har du selvfølgelig helt ret i, jeg tænkte på FNs sikkerhedsråd og hele det scenarie, der udfoldede sig der. 

Heller ikke nødvendigvis de professionelle soldater. Disse har nemlig ingen officiel  mulighed for at nægte deltagelse i en måske ulovlig angrebskrig

Det er vel heller ikke den enkelte soldat, der skal diktere politikernes beslutninger eller vurdere hvad der er lovligt eller ulovligt på den skala?

27
29. oktober 2023 kl. 22:11
Re: Re: ....Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

lidt søgt at skælde forsvaret ud for at deltage i og udføre operationer, når det nu er noget der truffet bred politisk beslutning om

Heller ikke nødvendigvis de professionelle soldater. Disse har nemlig ingen officiel  mulighed for at nægte deltagelse i en måske ulovlig angrebskrig, påført dem af uduelige/følgagtige politikere. Og selv om de bryder deres kontrakt, kan tidligere professionelle soldater genindkaldes lige indtil pensionsalderen. 

Europarådet anbefaler, at "professionelle medlemmer af de væbnede styrker bør kunne forlade de væbnede styrker af samvittighedsgrunde" - men dette har Danmark valgt ikke at leve op til.

26
28. oktober 2023 kl. 10:25
Re: ....Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

korrekt, men det var den manglende irakiske opbakning bag våbeninspektørerne, der blev udslagsgivende, jf. folketingsbeslutning B 118 af 18. marts 2003:

Nu gik jeg ud fra at Ditlev i #5 og #16, gav udtryk for at der ikke var et retfærdigt grundlag for at træffe den beslutning, fra NATO vel at at mærke.. 

Men uagtet hvad er det jo igen politikere, der træffer disse beslutninger og ikke militære beslutningstagere - det er lidt søgt at skælde forsvaret ud for at deltage i og udføre operationer, når det nu er noget der truffet bred politisk beslutning om. Det gælder i for sig alle konflikter vi deltager i, det er aldrig noget vi gør alene. 

25
27. oktober 2023 kl. 23:05
....Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

dog er der ikke altid entydig enighed om at ordlyden i resolutionen giver beføjelser til en land offensiv og om de bagvedliggende efterretninger har tilstrækkelig integritet til at danne grundlag ud fra

korrekt, men det var den manglende irakiske opbakning bag våbeninspektørerne, der blev udslagsgivende, jf. folketingsbeslutning B 118 af 18. marts 2003:

Irak har over en årrække substantielt krænket sine nedrustningsforpligtelser i henhold til FNs Sikkerhedsråds resolutioner. Sikkerhedsrådet besluttede imidlertid med resolution 1441 af 8. november 2002 at give Irak en sidste chance for at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og dermed undgå alvorlige konsekvenser. Ifølge FNs våbeninspektører har Irak ikke overholdt kravene i resolution 1441 om omgående, betingelsesløst og aktivt samarbejde, og det må derfor konstateres, at Irak dermed har forspildt sin sidste chance i medfør af resolution 1441...

PS  Nocheinmal fanget i 'for lang overskrift-fælden'! :(

24
27. oktober 2023 kl. 20:26
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Dén invasion tog udgangspunkt i Sikkerhedsrådets Resolution 1441 vedr. manglende irakisk efterlevelse af føromtalte Resolution 678.

Korrekt, dog er der ikke altid entydig enighed om at ordlyden i resolutionen giver beføjelser til en land offensiv og om de bagvedliggende efterretninger har tilstrækkelig integritet til at danne grundlag ud fra.

23
27. oktober 2023 kl. 19:55
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Uden at være sikker, tror jeg at Ditlev refererer til den anden invasion af Irak, hvor Hussein blev fjernet grundet mistanke om nukleare våben..

ja, tanken strejfede også mig! ;)

Dén invasion tog udgangspunkt i Sikkerhedsrådets Resolution 1441 vedr. manglende irakisk efterlevelse af føromtalte Resolution 678.

22
27. oktober 2023 kl. 19:40
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

nå, det var faktisk 17. januar 1991! ;)

Uden at være sikker, tror jeg at Ditlev refererer til den anden invasion af Irak, hvor Hussein blev fjernet grundet mistanke om nukleare våben..

21
27. oktober 2023 kl. 19:34
Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Libyen

Teknisk set har vi forsvaret civilbefolkningen i Libyen... Og vedr. De to andre konflikter er det nok politikkerne du skal være efter og ikke forsvaret - og jeg vil nu ikke mene at der på noget tidspunkt er blevet anvendt et begreb som angreb ? -  den forlængede politik uden retorik er en anelse mere nuanceret end bare "angreb" og "forsvar". 

Forsvaret har i øvrigt lavet en del flere ting end de tre operationer, hvordan vil du karakterisere disse ? 

19
27. oktober 2023 kl. 18:15
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Nu kom de islamistiske horder først i Irak efter vores "fremskudte forsvar"

det kan du sige. Men vær opmærksom på, at Irak blev invaderet på foranledning af FN:

On November 29, the U.N. Security Council adopted Resolution 678 that allowed the U.N. member countries that sent troops to the multinational forces to take "all necessary means" including the use of force if Iraq did not comply with the series of U.N. Security Council resolutions by January 15, 1991

Invasionen blev indledt 16. januar 1991.

18
27. oktober 2023 kl. 16:11
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Nu kom de islamistiske horder først i Irak efter vores "fremskudte forsvar". I øvrigt et fint udtryk, det er meget bedre end "krisestyring" og "specialoperation". 

17
27. oktober 2023 kl. 15:10
Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Altså vi har "forsvaret" Irak, Afghanistan og Libyen, såe ..

javist: Fremskudt forsvar mod islami(sti)ske horder, bla. med det (overordnede) formål at undgå en gentagelse  af Slaget ved Wien! ;)

16
27. oktober 2023 kl. 14:26
Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Men det er dog Forsvaret der er tale om.

Altså vi har "forsvaret" Irak, Afghanistan og Libyen, såe ...

15
27. oktober 2023 kl. 11:50
Re: Re: Forsvarsteknologi?

eller hæren, måske? :)

Flyvermaterielkommandoen stod for indkøbet af tårnfalken, artilleriet i Varde havde det operative ansvar - så lidt af begge verdener. 

Det Canadisk flyvevåben, formåede dog af anvende deres operativt i Afghanistan frem til ca. 2007-2008, så det kan argumenteres om det var tidligt eller blot manglende udførelse. 

13
27. oktober 2023 kl. 05:58
Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Øh, nej. Våben er våben

Men det er dog Forsvaret der er tale om. Det burde vel så hedde Angrebet i din terminoligi😀

12
27. oktober 2023 kl. 00:23
Forsvarsteknologi?

I gamle dage hed det krigsministeriet, nu hedder det forsvarsministeriet. Det er egentlig bare navneændringer i tidens ånd.

Droner er det nye "sort", og de kan tjene begge formål plus en masse rent civile opgaver. Flyvevåbnet var måske for tidligt ude med Tårnfalken, men tiden har vist at ideen var rigtig.

11
26. oktober 2023 kl. 16:36
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

sende udsatte enheder hovedløst ind i områder, hvor der kan være trusler - der er en del planlægning forud for et sammensat angreb. Man droppede den tilgang efter Korea,

Taktikken blev nu også brugt i Vietnam. Men man udviklede efterhånden en metode til at angribe radar og missilsystemer først, hvor det var muligt. Det betød så, at nogle fly angreb først med store risici for at få aktiveret systemerne. 

 

Jeg kom i øvrigt i tanke om et andet eksempel. En fragmentationsvest/skudsikker vest er defensiv, den beskytter til en vis grad mod projektiler fra lette våben. Men den er også så offensiv, at man ikke bare kan gå rundt med en. Politiet skal godkende det. For "man" er bange for, hvordan diverse gangstere vil føre sig frem, hvis de er beskyttet af en vest. 

10
26. oktober 2023 kl. 15:55
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

aha(?) På hvilken anden 'måde', da?? ;)

Ikke at det på nogen måde er relevant for topic, men operationer med fly, gennemføres ikke ved at sende udsatte enheder hovedløst ind i områder, hvor der kan være trusler - der er en del planlægning forud for et sammensat angreb. Man droppede den tilgang efter Korea, hvor moderne flyoperative doktriner blev udviklet. 

 

De seneste konflikter har flares typisk været brugt ved close air support og i forbindelse med take off og landings i hot zones - hvor man typisk forsøger at operere fra. Det kan vel godt argumenteres for at det i en eller anden forstand er som en del af noget offensivt - men det kunne lige såvel være i forbindelse med f.eks. overvågning og superiority opgaver, som også kan være defensive eller fredsbevarende af natur. 

9
26. oktober 2023 kl. 15:17
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

flyoperationer gennemføres ikke på den måde

aha(?) På hvilken anden 'måde', da?? ;)

8
26. oktober 2023 kl. 14:54
Re: Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Hvis jeg nu er general og sender nogle fly ind over naboens territorium for at bombe et eller andet.

Det er vel også derfor du i så fald vil have lavet en fejl, flyoperationer gennemføres ikke på den måde - jeg forstår dog godt dit rationale. 

7
26. oktober 2023 kl. 13:26
Re: Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Flares bruges f.eks. aldrig offensivt (hvis de gør, er der gået noget galt) du ved godt at militærfly også bruges til en lang række andre opgaver end kun offensive missioner ikke - f.eks. nødhjælp? 

Hvis jeg nu er general og sender nogle fly ind over naboens territorium for at bombe et eller andet. Og hvis naboen/fjenden så skyder efter mine bombefly. Og de så kaster flares for at aflede jord til luft missilerne. Så har jeg brugt flares offensivt. 

Uanset hvor meget transportfly kan transportere nødhjælp.

6
26. oktober 2023 kl. 08:27
Re: Re: Re: Forsvarsteknologi?

Øh, nej. Våben er våben

Det var da en utrolig simplificeret antagelse. Forsvarsteknologi dækker over en lang række af elementer (som ikke kun er isenkram), som både kan bruges offensivt og defensivt, du kan evt. kigge på hvordan iron dome opererer i Israel pt. for bare at nævne det mest åbenlyse, også prøve at overveje hvilke teknologier, der er i spil for at få dem til at lykkedes. Flares bruges f.eks. aldrig offensivt (hvis de gør, er der gået noget galt) du ved godt at militærfly også bruges til en lang række andre opgaver end kun offensive missioner ikke - f.eks. nødhjælp? 

Herudover, virker det at have et avanceret forsvar i sig selv, som et middel til at undgå konflikter, uagtet om det er offensiv eller defensiv kapacitet - hvoraf nærmest al teknologi kan anvendes til flere opgaver - tænk f.eks. afvisningsberedskab eller "jamming" eller overvågning.

Forsvarsteknologi er essentielt at fortsat forske i, og at være på forkant med, uagtet af politiske holdninger om, hvordan man tror verden fungerer, det har de sidste år forhåbentlig lært de fleste mennesker. 

5
26. oktober 2023 kl. 00:10
Re: Re: Forsvarsteknologi?

forsvarsteknologi? - f.eks. midler til at forsvare sig

Øh, nej. Våben er våben. Uanset om man overfalder andre eller skyder igen. Flares og jamming er jo faktisk kun grej, der gør det "mindre farligt" at bruge militærfly. Uanset formålet med disse fly. Fjerne masseforsvindingsvåben eller oprette "orden og demokrati i Irak og Libyen".  Og befri folkene i Afghanistan. Stor succes på alle felter. 

4
25. oktober 2023 kl. 10:52
Re: Forsvarsteknologi?

så et det med det formål være bedre til at slå fjenden i ihjel.

Så der kan ikke ligge andet i begrebet forsvarsteknologi? - f.eks. midler til at forsvare sig - det ligger måske lidt i navnet.

3
25. oktober 2023 kl. 10:45
Forsvarsteknologi?

Forsvarsteknologi? Skulle man ikke bare se sig selv og os andre i øjnene og kalde det hvad det er -  våbenteknologi. Det andet er bare et forsøg på at distancerer sig fra det faktum at når man udvikler droner og andet isenkram til militært brug så et det med det formål være bedre til at slå fjenden i ihjel.

1
24. oktober 2023 kl. 13:24
Oplagt indsatsområde

Selvfølgelig skal danske foskere o  universiteter bidrage med viden og forskning så vort nuværend  samfund og demokrati kan overleve ien verden hvor hensyn til menneskerettigheder, ytringdfrihed og respekt for domstoles uafhængighed er under voldsom pres.

 

Som et lille land bør vi være på forkant med teknologi som gør os mindte sårbare overfor aggresive stater i nærområdet .

 

Så alt hvad der kan sikre vores internet, infrastruktur, forskning og reducere udenlandsk indflydelse og påvirkning skal udnyttes.