De fem største olie- og gasproducerende lande i Nordsøen, Norge, Storbritannien, Danmark, Holland og Tyskland fejler totalt i bestræbelserne på at tilpasse deres olie- og gasproduktion til Parisaftalen. De truer dermed hele det globale arbejde for at bekæmpe klimakrisen. Det viser en rapport, Troubled Waters: How North Sea Countries Are Fueling Climate Disaster, som Oil Change International i samarbejde med Greenpeace offentliggør i dag.
Til trods for, at alle fem lande har underskrevet både Parisaftalen og den seneste aftale fra COP28 om at omstille væk fra fossile brændsler, så er ikke et eneste af dem på vej til at udfase deres olie- og gasproduktion i tråd med det afgørende 1,5 gradersmål. Rapporten påpeger tværtimod, at hvis man betragter Nordsølandene som én samlet enhed, så rangerer vi som verdens syvende største olie- og gasproducent - lige efter Kina - med ødelæggende konsekvenser for vores klode.
Danmark skiller sig ud som det nordsøland, der har har gjort mest for at tilpasse sin olie- og gaspolitik til Parisaftalen. Nordsøaftalen, der blev vedtaget i 2020, satte retning for en afslutning på den danske olie og gas æra med et stop for nye statslige licensrunder. Men aftalen indeholder forskellige “smuthuller”, der fortsat tillader udvikling af nye olie- og gasfelter og som potentielt holder den danske fossilproduktion over niveauet fra 2023 i mere end ti år ud i fremtiden.
For at være et sandt foregangsland skal Danmark lukke disse smuthuller, øjeblikkeligt standse al udvikling af nye olie- og gasfelter, og herunder afvise ansøgningen fra fossilgiganten INEOS om at begynde produktion i det danske Hejre-felt.
De fem største Nordsølande står altså ved en skillevej: Ét spor fører mod globalt lederskab inden for klimahandling og udviklingen af grønne industrier, hvor landene tager modige skridt mod at udfase olie- og gasproduktionen og skaber bæredygtige job og fællesskaber.
Det andet spor fører mod katastrofale klimaforandringer, økonomisk krise og det endelige tab af status som globale klimaledere, hvor nordsølandene holder fast i forældede fossile praksisser, mens verden bevæger sig fremad.
Resultaterne i rapporten understreger det presserende behov for afgørende handling fra nordsølandenes regeringer. Manglende håndtering af disse problemer underminerer ikke kun de internationale klimamål, men sætter også hele planetens beboelighed på spil.
Det er værd at hæfte sig ved, at Danmark var med til at danne BOGA, et af de vigtigste diplomatiske initiativer inden for global klimapolitik i årtier. Her udfører dansk klimadiplomati et beundringsværdigt og vigtigt internationalt arbejde. Alligevel er regeringen ved at tillade, at vi herhjemme begynder ny olie- og gasproduktion i Hejre-feltet. Produktion, der vil løbe helt frem til 2047. Det er en potentiel katastrofe, som skal stoppes.
At åbne nye felter nu vil ikke blot gøre det det sværere for os at nå 1,5 gradersmålet. Det vil også sætte BOGAs troværdighed på spil. Regeringen gemmer sig bag et væld af dårlige argumenter i forsøget på at retfærdiggøre sin manglende evne til at praktisere hjemme, hvad Danmark prædiker på globalt plan - nemlig en udfasning af olie- og gasproduktionen.
I stedet vil regeringen tillade, at olieselskaberne øger deres produktion i de kommende kritiske 10-15 år. Det kan godt være, at vi er det mindst dårlige land i dette selskab, men for at leve op til Parisaftalen er det nødvendigt, at vi stopper den øgede fossile produktion og i stedet udfaser al olie og gas i Nordsøen indenfor de næste 10 år.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
