COP28 status er skuffende før de sidste 4 dage
Jeg er stolt over, at IDA er godt repræsenteret på COP28– som nærmest eneste danske fagforening – ligefrem med vores forperson Laura Klitgaard. Jeg er den fra IDA, der følger forhandlingerne tæt i samarbejde en danske civilsamfundsorganisationer. Den 19 december kan her I tilmelde et møde i IDA, hvor vi hjemvendte fortæller om COP28.
I det følgende en status fra de danske organisationer, som forklarer det efter første uge går dårligt med at få resultater i COP28 forhandlingsrummene.
Civilsamfundets halvvejs status fra COP28: Nu må Danmark må tage de vigtige sværdslag
Af: Globalt Fokus, 92-gruppen, Sex & Samfund, CARE, Mellemfolkeligt Samvirke, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA), Oxfam Danmark
Nu på vej til de sidste dage af COP28 i Dubai. Her venter en stor opgave for Dan Jørgensen og hans sydafrikanske ministerkollega, Barbara Creecy, der forventes at skulle lede global stocktake forhandlingerne, som er det første stat0stjek efter vedtagelsen af Parisaftalen og bliver den helt store opgave for COP28.
Den første COP-uge lagde flot fra start og vedtog allerede første dag operationaliseringen af en længe ventet fond til klimarelaterede tab og skader. Men fejringen har lagt sig, efterhånden som COP28’s manglende ambitionsniveau bliver tydeligt. Bidragene til fonden til klimarelaterede tab og skader er ikke i nærheden af behovet. Mindst lige så alvorligt er det, at en del lande endnu ikke har tilsluttet sig ambitionen om at fossile brændsler - kilden til selve klimakrisen - skal udfases.
Som dansk civilsamfund til stede i Dubai, kommer her vores anbefaling til, hvad Dan Jørgensen særligt skal holde øje med og holde fast på for enden af forhandlingsbordet i den kommende uge.
Dumpekarakter på Parisaftalen
Desværre kommer det ikke som nogen overraskelse, at vi er langt fra på rette kurs for at opnå Parisaftalen. Ifølge FN's Emission Gap-rapport 2023 er vi på vej mod en temperaturstigning på 2,5-2,9 grader, hvilket langt overstiger målet om en stigning på max. 1,5 grad. Men global stocktake skal naturligvis ikke blot kigge bagud, den skal også sætte rammerne for, hvordan vi kommer tilbage på rette kurs for at leve op til Parisaftalen. Derfor er det afgørende, at Dan Jørgensen & co. arbejder for en klar aftale om, hvordan landene vil rette op og indrapportere nye ambitiøse reduktionsmål og nationale klimaplaner, som lever op til målet om de 1,5 grader.
Også når det kommer til løftet om klimafinansiering får de rige lande dumpekarakter. For 14 år siden ved COP15 i København blev det vedtaget, at verdens rige lande skulle bidrage med 100 mia. USD om året i klimafinansiering til udviklingslandene fra 2020-2025 . Det mål er langt fra nået, hvilket er ødelæggende for tilliden i forhandlingsmiljøet. Her bør Dan Jørgensen være med til at indfri regeringens egen ambition om at være brobygger mellem nord og syd ved at skubbe på for, at de rige lande giver håndslag på, at finansieringsmålet nås fuldt ud, dvs. at de penge, som rige lande har sparet ved ikke at nå målet, bliver betalt senere. Der skal altså i alt betales 600 mia. USD for den 6 årige periode .
Tab og skader krumspring
Selvom de organisatoriske rammer for fonden til tab og skade blev vedtaget allerede på klimatopmødets første dag, er der fortsat meget på spil. Vedtagelsen var en stor sejr, men det er helt afgørende, at der sikres en langsigtet finansiering af fonden – for en tom fond er åbenlyst ikke meget værd.
Det anslås, at omkostningerne til tab og skader i det globale syd kan beløbe sig til 290 - 580 milliarder USD om året i 2030. Indtil videre har den nye fond blot rejst 655 millioner USD. Det er derfor afgørende, at de rige lande inklusiv Danmark skifter kurs og accepterer, at omfattende støtte til tab og skader skal indgå i det nye klimafinansieringsmål, som skal fastsættes på næste års COP. Det nødvendigt, at der bliver aftalt klare, forpligtende mål for en løbende opfyldning af fonden. Og pengene til fonden skal betales som bistand, og ikke som lån på markedsvilkår, som det er tilfældet i dag for en stor del af klimafinansieringen. Det er ikke rimeligt, at fattige samfund skal finansiere genopbygning efter klimakatastrofer med lån, som skal betales tilbage med renters rente.
Lige så urimeligt er det, at pengene tages fra den eksisterende udviklingsbistand. Vi ved fra Parisaftalen, at en definition af såkaldt ´nye og additionelle´ midler er afgørende at have med i aftalerne for at undgå de rige landes krumspring, der udhuler udviklingsbistanden.
Danmark skal arbejde for, 1) at finansieringen til tab og skader bliver tilstrækkelig, 2) gives i form af gavebistand (frem for lån) og 3) at den er ny og additionel.
Blandt enkelte lyspunkter er dog, at udkastet til aftalen om global stocktake lige nu indeholder operationalisering af både menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder, samt fokus på kønsfokuserede tiltag i adresseringen af tab og skader. Det, bør Danmark kæmpe for, forbliver i aftalen, da flere lande ønsker det fjernet.
Vi har brug for at vende pengestrømmen
Penge og finansiering har generelt været et stort fokus på årets COP. Men der er endnu ingen sikkerhed for, at den nødvendige politiske handling bliver taget over for de enorme beløb, som finanssektoren fortsat uhindret kanaliserer ind i fossile selskaber. Der er dog åbninger. I de første udkast til en aftaletekst lægges der spor ud, der tilskynder til at sætte ind over for pengestrømmen til fossil energi, eksempelvis via regulering. Og politiske udmeldinger fra Macron og Von der Leyen sætter også ord på finanssektorens rolle – dog mest når det gælder kul, og ikke olie og gas.
En fremtid uden fossil energi, og en tredobling af vedvarende energi frem til 2030 og meget mere energieffektivitet, er vigtige temaer her på COP28. Det er afgørende, at de vigtige sværdslag med olie, kul og gas interesserne bliver taget i år, herunder også med finanssektoren, som bliver ved med at investere i det fossile. Det kræver en stor politisk kamp at få resultater ind i den endelige tekst, som vi håber, Dan Jørgensen vil tage op.
Fossilindustriens stemme må ikke overdøve de mest udsatte
Desværre ser vi, at nogle af de vigtigste aktører i implementeringen af Parisaftalen ikke anerkendes, f.eks. miljø- og klimaforkæmpere og oprindelige folk, selvom det ofte er dem, som med livet som indsats, går forrest i både klimakampe og -indsatser. Det er særligt kritisk i år, hvor en ny opgørelse viser, at der er mindst 2456 lobbyister fra fossilindustrien til stede på COP’en. Det er flere end delegationerne fra de 10 mest klimasårbare lande i verden. Imens civilsamfundet kæmper for, at COP´ens aftaler skal inkludere stemmerne, behovene og erfaringerne fra de mest udsatte for klimakrisen, forsøger lobbyister fra fossilindustrien at forsinke klimahandling. Det er ikke for sent til, at Danmark sammen med andre FN-medlemslande kan presse på for, at civilsamfundet får lige så gode kår som lobbyisterne. At miljøforkæmperes rolle, og ikke mindst deres sikkerhed, ytringsfrihed og deltagelse, anerkendes i en COP28 aftale vil være et godt skridt på vejen.
.. ..x
