COP28: Fik cirkulær økonomi en rolle i forebyggelse af klimaproblemer?
Kort før jul sluttede COP28 i regi af UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) i De Forenede Arabiske Emirater med vedtagelsen af et 21-siders slutdokument kaldet ”First global stocktake”. Der var undervejs i COP28 og efterfølgende meget diskussion om ambitionsniveauet i slutdokumentet, herunder hvor forpligtende dokumentet er i forhold til udfasning af fossile energikilder.
Slutdokumentet indeholder 196 punkter og relaterer sig til forpligtelserne i Paris-aftalen fra 2015 og er opdelt i afsnit om konteksten for forandringerne og om de virkemidler, der skal sikre fremskridt i forhold til Paris-aftalens formål og langsigtede mål (”Collective progress towards achieving the purpose and long-term goals of the Paris Agreement”). Virkemidlerne omfatter både forebyggelse (”mitigation”) af og tilpasning (”adaptation”) til klimaforandringer.
Cirkulær økonomi kan være et centralt koncept i en klimastrategi, fordi cirkulær økonomi har fokus på omfanget af ressourceudvinding og -forarbejdning, som igen bl.a. er koblet til energiforbruget af fossile og biologiske energiressourcer til disse processer. Det er derfor interessant, hvorvidt og hvordan cirkulær økonomi omtales i slutdokumentet som del af tiltagene, der skal medvirke til opfyldelse af Paris-aftalens mål. Efter en kort gennemgang af slutdokumentet diskuteres det ene punkt af de 196 punkter, hvor cirkulær økonomi nævnes. Derefter analyseres, hvor konkret slutdokumentet er i omtalen af de indsatsområder og strategier, der skal arbejdes med.
Om omstillingsprocesser væk fra fossil energi
Det er første gang et UNFCCC COP-slutdokument nævner udfasning af fossile energikilder, hvilket sker med udsagnet: ”…..transitioning away from fossil fuels in energy systems, in a just, orderly and equitable manner, accelerating action in this critical decade, so as to achieve net zero by 2050 in keeping with the science;”
Som det ses af citatet, skal omstillingen ske som en retfærdig omstillingsproces. Ligeledes peges der et andet sted i slutdokumentet på, at forskellige lande har forskellige forpligtelser og forskellige muligheder for at bidrage til denne omstillingsproces:
“Commits to accelerate action in this critical decade on the basis of the best available science, reflecting equity and the principle of common but differentiated responsibilities and respective capabilities in the light of different national circumstances and in the context of sustainable development and efforts to eradicate poverty”
Omvendt er slutdokumentet f.eks. af online-forummet Just Security blevet kritiseret for, at disse vendinger om retfærdig omstilling med forskellige forpligtelser ikke konkretiseres. Ligeledes kritiseres det, at dokumentet ikke taler om udfasning (”phase out”) af fossile energikilder, men om omstilling væk (”transitioning away”) fra de fossile energikilder. Samtidig kritiseres det, at en fossil energikilde – naturgas - synes at blive tildelt en rolle som en såkaldt ”overgangsenergikilde”: “….transitional fuels can play a role in facilitating the energy transition while ensuring energy security.”
En enkelt omtale af cirkulær økonomi
Cirkulær økonomi nævnes en enkelt gang i slutdokumentet, hvilket sker i afsnittet om forebyggelse af klimaproblemer:
36. Notes the importance of transitioning to sustainable lifestyles and sustainable patterns of consumption and production in efforts to address climate change, including through circular economy approaches, and encourages efforts in this regard;
Citatet viser med brugen af verbet ”notes” en af de forskellige grader af forpligtelse i slutdokumentet. Formuleringen betyder, at landene noterer sig vigtigheden af omstilling til bæredygtige livsstile samt bæredygtigt forbrug og produktion - og herunder cirkulær økonomi - i en strategi for at undgå klimaforandringer og opfordrer (”encourages”) derfor landene til initiativer med dette fokus.
Udsagnet om cirkulær økonomi er svagere end det tidligere nævnte udsagn om, at landene skal forpligte sig (”commit”) til omstilling væk fra fossile energikilder. Dvs. slutdokumentet indeholder ikke en forpligtelse til omstilling til bæredygtigt forbrug og produktion og heller ikke en forpligtelse til at implementere tiltag inden for cirkulær økonomi. Omvendt kan det, at bæredygtigt forbrug og produktion og cirkulær økonomi nævnes som del af en klimastrategi, anvendes som argument for at gøre bæredygtigt forbrug og produktion og cirkulær økonomi til del af nationale klimastrategier. Det er således op til myndigheder, civilsamfund og virksomheder at udnytte slutdokumentets opfordring til at anvende cirkulær økonomi som virkemiddel.
Uden at kende baggrunden for den præcise formulering af pkt. 36 er det interessant, at cirkulær økonomi kobles til både bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Dvs. cirkulær økonomi ses som et spørgsmål om både design af bedre produkter og borgernes anskaffelse og anvendelse af produkter.
Kun begrænset kobling til konkrete materialer og produkter
Slutdokumentet nævner nødvendigheden af ”…deep, rapid and sustained reductions in greenhouse gas emissions”, men nævner kun to energiforbrugende og klimabelastende samfundsområder som konkrete indsatsområder: transport og fødevarer.
Køretøjer og infrastruktur omtales således som område, der skal ændres for at medvirke til reduceret klimapåvirkning: “Accelerating the reduction of emissions from road transport on a range of pathways, including through development of infrastructure and rapid deployment of zero-and low-emission vehicles”
Derudover nævnes fødevareproduktion i slutdokumentet som en aktivitet, der skal foregå mere bæredygtigt (og retfærdigt): ”…increasing sustainable and regenerative production and equitable access to adequate food and nutrition for all” Samtidig nævnes fødevareproduktion som et område, der skal beskyttes mod konsekvenserne af klimaforandringer: ”Recognizing the fundamental priority of safeguarding food security and ending hunger, and the particular vulnerabilities of food production systems to the adverse impacts of climate change.”
Derimod nævner slutdokumentet hverken metaller, mineraler, cement, elektronik, tøj eller plast og energiforbruget og klimapåvirkningen fra deres produktion og brug som indsatsområder.
Retfærdig og demokratisk klimaomstilling
Slutdokumentet indeholder også overvejelser om hvordan klimaomstillingsprocesserne i regi af Paris-aftalen skal foregå. Vigtigheden betones af deltagelse af en bred kreds af aktører (”non-Party stakeholders”) ud over de nationale regeringer. Blandt andet nævnes forskellige typer civilsamfundsorganisationer, byer og erhvervsorganisationer som vigtige aktører: “Acknowledges the important role and active engagement of non-Party stakeholders, particularly civil society, business, financial institutions, cities and subnational authorities, Indigenous Peoples, local communities, youth and research institutions…”
Slutdokumentet anerkender, at klimaomstilling kan have både positive og negative konsekvenser og nævner flere steder vigtigheden af retfærdig omstilling (”just transition”) som et vigtigt princip i omstillingsprocesserne. Der refereres eksplicit til det program for Just Transition Pathways, der blev vedtaget i forbindelse med COP27 i Egypten. I en version af COP27-slutdokumentet omtales beslutningen om et sådant program således: “Decides to establish a work programme on just transition for discussion of pathways to achieving the goals of the Paris Agreement,..”.
I COP28-slutdokumentet nævnes, at retfærdig omstilling gennem skabelse af gode jobs og økonomisk diversitet kan øge de positive effekter og reducere de negative effekter af klimaomstillingen: ”Notes that just transition of the workforce and the creation of decent work and quality jobs, and economic diversification are key to maximizing the positive and minimizing the negative impacts of response measures and that strategies related to just transition and economic diversification should be implemented taking into account different national circumstances and contexts;”
Konklusion
COP28 opfordrede altså til at implementere tiltag inden for cirkulær økonomi som del af en strategi for at skabe bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Set i et cirkulær økonomi perspektiv er det et fremskridt, idet cirkulær økonomi ikke var omtalt i COP27’s slutdokument. COP28’s slutdokument er dog meget overordnet og fremhæver ikke eksplicitte indsatsområder for cirkulær økonomi. Som vigtige samfundsområder i klimaomstilling - men altså uden reference til cirkulær økonomi – nævner slutdokumentet transport og fødevareproduktion.
Det er nu op til de nationale regeringer og andre aktører at bruge omtalen af cirkulær økonomi i COP28's slutdokument som argument for konkret handling!
