Brug biomassen i byggeriet

Det er efterhånden ikke blot en tese, men et faktum, at byggeriets klimapåvirkning kan reduceres ved at bruge biobaserede byggematerialer. Hovedårsagen ligger i de biogene og biobaserede byggematerialers opbygning af biomasse, der har groet som planter og derved lagret CO2 i væksten gennem fotosyntese: en ældgammel og ufejlbarlig kulstoflagringsproces skabt af naturen selv.

Desuden vil jeg mene, at hemmeligheden ligger i værdikæderne: Produktionen af biobaserede byggematerialer kræver i mange tilfælde mindre energi ved forarbejdning af råvarerne end deres konventionelle konkurrenter. De skal simpelthen ikke opvarmes og forarbejdes i samme grad som mineralsk og fossilt baserede råvarer. Selvfølgelig kommer byggeriet ikke i mål alene på biobaserede materialer, men lad os dykke ned i strategien som ét ud af flere bidrag til byggeriets omstilling, der samtidig kan sørge for lange levetider og genbrug.

På den måde kan bygninger lagre store mængder CO2 og forsinke udledning til atmosfæren. For at øge brugen af biogene materialer i byggeriet må vi se nærmere på værdikæderne fra råvare til færdigt byggemateriale. Vi må se på tværs af sektorer for at opnå symbiotiske værdikæder, der skaber værdi for alle led fra jord til byggeri og tilbage igen.  

Den danske sorte muld 

Alle sektorer skal stramme livremmen og reducere i omstillingens navn. Landbruget er ingen undtagelse, og også her er der potentialer at hente og interesserede aktører. Landbruget leverer biomasse, men kun i lille grad til byggeriet, som det ser ud i dag. Langt de største mængder af biomasse går til dyrefoder og i mindre grad til direkte produktion af fødevarer til mennesker. Ifølge kilder fra Aarhus Universitet vil man kunne opnå endnu større mængder af tilgængelig biomasse til byggeri og andre sektorer og samtidig kunne opnå øget biodiversitet, hvis arealfordelingen ændres.

Allerede i dag findes der sidestrømme fra landbruget, som kan indgå i værdikæder, der leder til byggeriet, f.eks. halm, som i stor grad går til energiproduktion under navnet bæredygtig biomasse, som afbrændes og udleder CO2. 

Væsentlige dele af det danske landbrugsareal ligger desuden udyrket store dele af året. Den sorte jord udleder CO2 til atmosfæren, fordi plantedele forrådner, og på samme tid udvaskes næringsstoffer til havet og fjordene. Dyrket jord med flerårige planter øger mængden af biomasse, samtidig med at CO2 lagres gennem fotosyntese hele året og forhindrer udvaskning af næringsstoffer.

Spørgsmålet er, hvilke råvarer der kan tages ud af et næringskredsløb, og i hvor store mængder, hvis kredsløbet stadig skal være til fordel for jorden og landbruget. Samtidig må der tages højde for arbejdsgange, logistik i form af tørring, lagerplads, transport m.m. i opbygning af nye værdikæder for råvarer.  

Omstilling af værdikæder

Men hvorfor omlægger vi så ikke? Også her mener jeg, at hemmeligheden ligger i værdikæderne. Vi har veletablerede og optimerede værdikæder, som fungerer og leverer materialer til en branche, som er konservativ og præget af fokus på hastighed og effektivitet. Tanken om biobaserede byggevarer som forgængelige og modtagelige over for vind og vejr gør dem ildesete.

Engang var det de materialer, der var i vores umiddelbare nærhed, og som kunne bearbejdes ved håndkraft, der blev brugt i bygningerne. De blev indsamlet, bearbejdet og vedligeholdt – man tog hånd om dem. Håndværk og kompetencer blev overdraget fra generation til generation. Men med industrialiseringen kom effektiviseringen og brug af mere avancerede byggematerialer. Håndværket blev aflært, fordi prisen på arbejdskraft var for dyr. I bytte fik vi bygninger en masse, og levestandarden blev højnet. Brug af lokale biobaserede råvarer blev forbeholdt nicher og særlig forbundet med økobyggeri.

Jeg er dog overbevist om, at vi kan bevare en tilstrækkelig standard i vores byggeri, selvom vi omstiller eksisterende eller etablerer nye værdikæder med basis i biomasse. Men måske skal opfattelsen af det gode byggeri ændres. Et spørgsmål er, hvordan vi kan bevare den stærke tradition for landbrug i nye rammer med reduceret klima- og miljøpåvirkning og samtidig skabe lokal produktion af byggevarer. 

Det kræver netværk og inddragelse af alle involverede aktører, for at sådan en omstilling skal kunne lade sig gøre. Det kræver en omstilling af produktionen hos dem, der allerede er i markedet. Og det kræver en forståelse af, hvor styrkepositionerne er i Danmark, når det handler om råvareproduktion og -forarbejdning. Og endelig kræver det en nytænkning af værdikæderne mellem landbrug og byggeri.