Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Blooms taksonomi (10)

10. december 2023 kl. 00:22
#10/24
Artiklen er ældre end 30 dage

Illustration: René Fléron.

En ikke særlig julet billedkalender om teknologi, opdagelser, og kreativitet fra ingeniørverdenen. ALLE LÅGER HER.

Jeg har tit hørt dybe suk når begrebet Bloomsk taksonomi er blevet nævnt. Det skyldes at begrebet klart oprinder fra den humanistiske videnskabelige sfære og ikke den strengt naturvidenskabelige.

Jeg blev inviteret til at tale om hands-on learning til Danmarks Nationale Rumkonference for en måned siden. Jeg havde billedet her med i min præsentation. Det illustrerer den proces, der foregår hos den studerende mens han/hun lærer. Ved første introduktion til et nyt felt starter man med at samle begreber op og kan huske dem. Lidt senere begynder man at forstå hvad de betyder. Når forståelsen er på plads begynder man at kunne anvende det tillærte. En dybere forståelse af emnet giver mulighed for at analysere og evaluere. Skal vi konkurrere internationalt indenfor et givet felt er det vigtigt at vi har eksperter indenfor feltet, der har nået øverste trin i den Bloomske taksonomi. Altså at de behersker feltet i en grad så de er i stand til at udvide det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at nå de øvre trin og særligt det allerøverste er det essentielt at studerende har lejlighed til at anvende den tillærte viden i praksis. Jeg sukker ikke over Bloomsk taksonomi. Tværtimod omfavner jeg begrebet fordi det hjælper os til at forstå hvor og hvorfor hands-on læring er vigtig. Figuren viser også at læring tager tid, hvilket måske er den vigtigste pointe i den kontinuerte effektiviseringsproces vi arbejder i.

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning