Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Biogas slog rekord i 2023 – men nu stopper væksten desværre

3. januar kl. 15:4820
Biogas Danmark
Illustration: Maria Tuxen Hedegaard.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den danske biogasproduktion slog i 2023 alle tiders rekorder med en produktion på 720 millioner kubikmeter opgraderet biogas, der blev distribueret via gasnettet. Det var næsten 100 millioner kubikmeter mere end i 2022, og dermed svarede indfødningen af biogassen i gasnettet sidste år til 38 procent af aftaget.

En del steder i landet produceres der desuden biogas, som leveres direkte til energiproducenter og industri uden om gasnettet. Når denne biogas  medtages, svarede biogasproduktionen til cirka 45 procent af det samlede danske gasforbrug.

I biogasbranchen er vi stolte over, at vi yder et stort bidrag både til den grønne omstilling og til indsatsen for at gøre Danmark mindre afhængig af fossil naturgas fra udlandet, men det står også klart, at vi har uudnyttede biomasser til langt mere, hvis rammerne bliver til det.

Problemet er, at væksten i biogasproduktion er stoppet nu, og der er derfor brug for nye politiske tiltag for at øge biogasproduktionen yderligere. 

Flere milepæle blev nået

2023 blev i øvrigt et år, hvor flere milepæle blevet nået i den danske biogasproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En sommerdag i juli leverede biogasanlæggene, hvad der svarer til 123 procent af gasforbruget, og den overskydende biogasproduktion kunne dermed lægges i gaslagrene til senere brug.

For første gang blev der desuden leveret elektrometan til gasnettet. Elektrometan produceres af CO2, der udskilles fra rå biogas, i kombination med grøn brint, der produceres på basis af vindmøllestrøm.

2023 blev endelig året, hvor de to første danske biogasanlæg begyndte produktionen af flydende biogas, som leveres til tunge gasdrevne lastbiler i transportsektoren.

Ingen nye spadestik – og ingen nye biogasanlæg sat i drift

Rekordproduktionen i 2023 var baseret på de nye biogasanlæg, der blev sat i drift i 2022 under den nu lukkede støtteordning, og politisk aftalte nye støtteudbud er blevet udsat igen og igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desværre må vi derfor også konstatere, at vi for første gang i adskillige år oplevede, at der hverken blev idriftsat nye biogasanlæg eller taget spadestik til nye anlæg i 2023. Så det blev også året, hvor væksten foreløbig stoppede.

Der er brug for forbedrede rammevilkår for, at der igen for alvor kan komme gang i væksten i den danske biogasproduktion.

Danmark har fortsat et stort potentiale for at øge biogasproduktionen, og Energistyrelsen forventer, at biogas kan dække hele det danske gasforbrug inden 2030. Hvis det skal ske, er det nødvendigt med flere tiltag. 

Vi har foreslået en række initiativer, der igen kan sætte gang i biogasproduktionen, og vi håber, at vores forslag bliver taget op i den kommende tids forhandlinger om blandt andet 2025-klimamålet og den grønne skattereform for industrien.

Forslagene fra Biogas Danmarks, der kan øge biogasproduktionen lyder på følgende:

  • Et ambitiøst CO2-fortrængningskrav i transportsektoren med et lavt låg over fødevarebaserede biobrændstoffer allerede fra 2025. Dette vil stimulere produktionen af ustøttet biogas i Danmark.
  • CO2-afgiftsrefusion for ustøttet biogas leveret via gasnettet.
  • Udformning af kommende biogasudbud, så flere biogasproducenter byder ind med øget produktion.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

20 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
18
10. januar kl. 12:55
Re: 1. Majs-typerne reduceres - 2. Eksport

Hej Allan, nej det er ikke let.

Nu har jeg været så heldig at designe biogasanlæg med majs (og græs og halm). 

Yderligere havde jeg det held/uheld, at jeg selv skulle foretage idriftsætningen i flere lande, ja det lærer man af/ombygger måske, og foranlediger måske ændringer i design.

Der er noget fysisk i biogasanlægs reaktorer/som i rådnetanke, der hedder omrøring. Hvis TS i reaktoren er op mod 15-20% så kan mekanisk omrøring ikke klare det, uanset hvor kraftig motor der sættes på. Forudsætningen for gasproduktion er fuld omrøring, ellers virker en del af volumen ikke.

En anden forudsætning er at gassen kan trænge op i toppen af reaktor til gasudtag. Jeg var i Kina for at se på 3 rådnetank - spildevandsanlæg - hvor omrøringssystemet reelt forhindrede at gassen kunne trænge op, løsning omrøringssystemet skulle vendes om, så gassen havde medflow, simpelt ikke? Nå omrøringskapacitet var langt under det nødvendige, set det samme i Dublin og USA.

Biogasanlæg i Tyskland: Ja, der bliver dyrket meget majs til biogasanlæg, men knust majs har alt for stor TS til at omrøre og pumper kan klare det, så derfor skal der være et bærestof - gylle/vand - hvis anlæg skal fungere. 

I 'gamle dag' brugte man gasomrøring i rådnetanke på slambehandling, men det kan ikke klare den TS% der er i biogasanlæg.

For mig har det været dejligt at være ude på anlæg i en del lande, i forbindelse med idriftsætning, så lærer man virkeligheden at kende.

17
9. januar kl. 16:53
Re: Grænser for biogas

Er det et spørgsmål til mig?

ikke direkte: Det var en konstatering - med en smule tvivl om motiverne bag! ;)

Men ja, der er investorer så længe der er penge at tjene, og der er penge at tjene hvis staten giver tilskud til den producerede gas

præcis, og dét gælder vel (stort set) al 'VE': Uden tilskud, 'regulering' eller 'strafafgift' på konkurrernde  energiformer dør forre(n)tningen ud! :)

 

16
9. januar kl. 16:26
Re: 1. Majs-typerne reduceres - 2. Eksport

Hej Allan.

Både i Tyskland og i Sverige laver man biogas alene ud fra majs og andre afgrøder der alene dyrkes med biogas for øje. Majs er særligt godt på grund af det høje indhold af sukker.

Udtalelsen om at man ikke kan lave biogas uden gylle må stå for Poul Møllers egen regning.

Der er jo ikke egentlig mangel på fødevareproduktion, og fx. i USA er der marker man ikke dyrker fordi der ikke er brug for fødevarerne.

https://landbrugsavisen.dk/svenskerne-laver-biogas-uden-tilskud-eller-gylle

15
9. januar kl. 15:48
Re: 1. Majs-typerne reduceres - 2. Eksport

Hej Poul M.
Det er ikke mig der skriver 100% majs i Biogasanlæg.
Jeg skriver at de bruger pænt meget majs i nogle typer Biogasanlæg. Det ved jeg fordi vi kan se meget store marker der bliver høstet til dette. Faktisk mange af de meget store marker. Disse arealer kan jo blive til madproduktion i stedet for.

Men jeg læser også at det ikke er DK typer af anlæg men derimod DE typer, så er det jo syd for grænsen at forbedringen skal gennemføres.

14
9. januar kl. 14:59
Re: Grænser for biogas

og det ser ud til, der fortsat er investorer!?:

Er det et spørgsmål til mig?

Men ja, der er investorer så længe der er penge at tjene, og der er penge at tjene hvis staten giver tilskud til den producerede gas. Hvis gasprisen er lav, er det dyrt for staten. Investorerne bygger anlæg når staten lover at garantere prisen på den producerede gas.
Investorernes store interesse kunne tyde på at staten kan sænke garantiprisen for nye anlæg uden at sætte udbygning i stå, men jeg ved ikke om man kan håndtere forskellige garantipriser alt efter hvornår anlæggene bygges.
Måske kunne man lave et udbud som man gjorde på havvind?

13
9. januar kl. 12:10
Re: Grænser for biogas

Hej Peter

Jeg er nu ikke enig med dig, har projekteret biogasanlæg og er fritidslandmand.

De - ikke landmandsejede biogasanlæg - har jo tilsyneladende tjent mange penge, som det ses af de opkøb der gøres: Nature Energy salg til Shell og andre.

Det der nok er behov for - med støttet produktion - er at der flyttes lidt rundt på hvem der tjener pengene og hvem der leverer grundlaget for produktionen.

Gylle og halm/dybstrøelse er en væsentlig forudsætning for drift af biogasanlæg, ja der tilføres også andet, men hvem tjener pengene? Det bør der nok ændres på.

Den CO2 reduktion der sker i biogasanlæggene tilskrives ikke de landmænd der leverer gylle/halm/dybstrøelse. Når der drøftes CO2 afgift på landbruget, bør det ændres.

Der er stadig gylle/halm/dybstrøelse til flere anlæg, men når driften får tilskud, bør det gennemtænkes hvem indtjeningen bør gå til. Selvfølgeligt skal investorerne have en rimelig forrentning, om det så nu er 5 eller 10% i fht rentemarkedet. 

Det bedste er at landmænd bygger/ejer anlæggene

12
9. januar kl. 11:48
Re: Reducere den animalske produktion?Behovet for

Hej Mads: du skriver: "Vi får brug for mere træ"

Staten har vedtaget en mængde urørt skov, så de fjerne det træ der er brug for, burde det ikke ændres. De store stammer kunne anvendes, så lade grenene og rødder være til forrådnelse og biodiversitet. Samtidig plante nyt. Anvendelse af stammer og ny plantning til reduktion af CO2

Er der ikke brug for en ny tilgang til urørt skov?

11
8. januar kl. 00:42
Re: Grænser for biogas

Det er vel de investorer der bygger anlæggene der skal tage denne vurdering

og det ser ud til, der fortsat er investorer!?:

 

Ny spiller melder sig i opkøbsræs: Køber andel af to danske biogasanlæg

Handlen sker kun få måneder efter, anlæg sidst fik ny ejer. Den svenske fond Infranode er åben for flere opkøb og har pensions-milliarder i ryggen til det.

10
7. januar kl. 16:33
Re: 1. Majs-typerne reduceres - 2. Eksport

Hej Allan, ikke forstået dine bemærkning

At man i Tyskland bruger 100% majs i biogasanlæg, er noget helt sludder, så kan biogasanlæg ikke fungere!! Vist ca. 20% majs måske, gylle er nødvendig som bærestoft.

Ja, jeg har designet Xergi biogasanlæg , fx. Foulum anlægget 

 

 

9
6. januar kl. 23:26
Re: 1. Majs-typerne reduceres - 2. Eksport

I Tyskland bruger man ofte 100% majs. Landmænd i Sønderjylland sælger en del majs til tyske biogasanlæg.

Ok, tak for det, så må vi jo få pkt.1 flyttet til pkt.2, for så er det jo i DE der skal ydes en indsats.

 

8
5. januar kl. 14:08
Re: Reducere den animalske produktion?Behovet for

I følge klimaloven må der ikke reduceres i produktionen for at opnå de 70%, så det er nok ikke noget der sker foreløbigt. Men måske skal klimaloven betragtes som vejledende, det går ikke godt med at betragte den som en lov.

Det er kun kvæg, får og geder der udleder metan, og det andrager en begrænset del af Danmarks klimabelastning ( 550.000 malkekøer x 4 ton CO2e)

Alle arealer i dansk landbrug bruges til vegetabilsk produktion, hvis vi får færre dyr får vi blot en større korneksport.

Men som jeg har skrevet andetsteds er det investorerne der skal bekymre sig om der bliver for mange biogasanlæg da der ikke gives offentlig støtte til opførelse, kun til den CO2-neutrale gas de producerer.

Jeg håber snart vi får en CO2-afgift på al udledning, så kan vi overlade det til dem der har forstand på det at reducere på de mest optimale steder.

 

7
5. januar kl. 13:41
Reducere den animalske produktion? Behovet for

Reducere den animalske produktion?

Behovet for at reducere vores CO2/Metan-udledninger gør vel, at vi skal reducere vores animalske produktion, som også lægger beslag på meget store arealer, som kunne anvendes til vegetabilsk fødevareproduktion eller omdannes til skov. Vi får brug for mere træ, og vi slås også med en biodiversitetskrise.

Derfor har biogasproduktionen måske allerede nået sin naturlige grænse?

6
5. januar kl. 13:25
Re: 1. Majs-typerne reduceres - 2. Eksport

1. Der er stadig nogle Biogas anlæg der bruger ret meget Majs til produktion af Biogas.

I Danmark må de ikke bruge ret meget majs, det er der regler for. 

I Tyskland bruger man ofte 100% majs. Landmænd i Sønderjylland sælger en del majs til tyske biogasanlæg.

Danske økonomer og politikere er bekymrede for om vi kommer til at mangle eksportindtægter fra mejeriprodukter hvis vi bruger majsen til biogas.

5
5. januar kl. 12:55
Re: Grænser for biogas

er det oplagt at se tiden an før nye biogas anlæg projekteres.

Det er vel de investorer der bygger anlæggene der skal tage denne vurdering. Det er jo ikke landbruget der bygger biogasanlæg, og der bruges ikke offentlige støttekroner  på opførelsen.

4
4. januar kl. 10:25
1. Majs-typerne reduceres - 2. Eksport

1. Der er stadig nogle Biogas anlæg der bruger ret meget Majs til produktion af Biogas. Disse typer bør ombygges således at det er gylle og andet affald der bruges. De kan så passende udbygges til typer med et Grønt-Brint-boost (de ligger vestpå og oplever vestenvind næsten dagligt).

2. Branchen kan fint bruge tiden til at forberede sig på Eksport. 
Der er Tyskland, som helt sikkert gerne selv vil kunne producere deres egen biogas fra deres eget landbrug og eget affald. De har i dag ret mange forskellige typer af gaskunder.
Der er Polen, som er et stort landbrugsland og et ret sort el-produktionsland (kul forbrug).
Der er Kina, som ønsker at opbygge mange kulkraftværker, men de kunne mindske deres affaldsproblemer og bruge husdyrgødning i nye biogas anlæg der forbindes direkte til kraftværker.
Grøn eksport kan blive en succes, så det bør også være med på Biogas Danmarks forslagsliste.

3
4. januar kl. 07:42
Grænser for biogas

Som landmand tænker jeg at grundlaget for yderligere biogas produktion er at husdyrholdet i DK også fremover bibeholdes på det nuværende høje niveau.

Med de nuværende usikkerheder der er til landbrugets CO2 afgifter,  udtagning af lavbundsjorder og yderligere restriktioner på brug af gødning på dyrkningsfladen, er det oplagt at se tiden an før nye biogas anlæg projekteres.

2
3. januar kl. 19:44
Forslagene
  • Et ambitiøst CO2-fortrængningskrav i transportsektoren med et lavt låg over fødevarebaserede biobrændstoffer allerede fra 2025. Dette vil stimulere produktionen af ustøttet biogas i Danmark.
  • CO2-afgiftsrefusion for ustøttet biogas leveret via gasnettet.
  • Udformning af kommende biogasudbud, så flere biogasproducenter byder ind med øget produktion.

læs: Flere subsidier(/tvangsmidler)! ;)

Det kunne iøvrigt have været rart at høre en smule om økonomien!

1
3. januar kl. 19:28
Grænser for vækst

Alle naturbaserede systemer har nogle grænser for vækst, og 10 eller 15% om året holder ikke så længe.