Beskæmmende, at regeringen overlader det til danskerne selv at forhindre digital kriminalitet
Det kommer næppe som den store overraskelse for nogen, at der er massive problemer med phishing, identitetstyveri og anden kriminalitet i cyberspace, i takt med at samfundet er blevet digitaliseret.
Bankforretning, handel og kommunikation med det offentlige er blevet et digitalt foretagende, og derfor giver det næsten sig selv, at de kriminelle er fulgt med.
Til gengæld er det dybt bekymrende, når DR i denne uge kan fortælle, at ordensmagten slet ikke kan følge med udviklingen. Næsten 30.000 sager om økonomisk it-kriminalitet samler støv hos politiet og venter på at blive færdigbehandlet.
Samtidig viser tal fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), at næsten 80 procent af sagerne om it-relateret økonomisk kriminalitet helt blev droppet sidste år. Det er dels en helt uacceptabel retstilstand for de mange berørte danskere, men situationen kan desværre ikke siges at komme som en overraskelse.
Aallerede for halvandet år siden var flere politiforeninger ude og advare om, at man var ved at drukne i sager om it-kriminalitet. Både dengang og nu har dommen været klar fra både forskere og politiet selv. Dansk politi har hverken ressourcerne eller kompetencerne til at følge med den enorme mængde af svindel og anden økonomisk kriminalitet, der foregår digitalt. Og politikerne har været alt for langsomme til at gøre noget ved det.
Derfor er det beskæmmende, når justitsminister Peter Hummelgaard (S) over for DR afviser, at de folkevalgte på Christiansborg har været for sløve til at sørge for, at ordensmagten i Danmark er klædt på til at være lige så tryghedsskabende i cyberspace, som den er i den fysiske verden.
Til gengæld mener ministeren, at man har været for dårlig til at sikre, at »danskerne selv er klar over, hvad man kan gøre for at forebygge at blive udsat for kriminalitet på nettet«. Man må altså forstå, at løsningen på den digitale kriminalitet er at fortælle danskerne, hvordan de kan lade være med at være så lette at tage ved næsen i den digitale arena.
Denne signatur vil ikke brokke sig over (endnu) en oplysningskampagne om digital sikkerhed. Men når ministeren sender ansvaret for at nedbringe kriminalitet videre til skatteyderen, så fortæller det en større sandhed om digitalisering i Danmark.
Nemlig den, at den digitale transformation af den offentlige sektor, der som regel bliver solgt som en serviceforbedring, lægger mere ansvar over på den enkelte borger og presser retssikkerheden.
Udgangspunktet er, at din kommunikation med det offentlige foregår i den digitale postkasse, og det er dit ansvar at tjekke den. Hvis du er en af de tusinder af danskere, der har svært ved at bruge løsninger som Digital Post og MitID, kan du afgive din ret til privatliv og give dine pårørende lov til at tilgå løsningerne for dig.
Og ellers kan du blive fritaget for digital kommunikation med det offentlige – men det er dit ansvar at finde ud af hvordan. Hvis du vil have en jordisk chance for at blive korrekt beskattet af din ejerbolig, er det dit ansvar at have styr på, om en tidligere ejer har indtastet forkerte oplysninger i BBR-registret.
Listen er lang, men tendensen er den samme. Mere end 20 års intens digitalisering har presset alle myndige danskere ind i den digitale arena, der i dag er et vilkår for at være en del af samfundet.
Derfor er det simpelthen ikke godt nok, når justitsministerens svar på økonomisk it-kriminalitet er at hjælpe danskerne til at blive mere sikre på nettet. Det svarer til at imødegå en bølge af indbrud med en oplysningskampagne om, hvordan man installerer en bedre dør i sit hus. Det ville vi aldrig acceptere som samfund, og det skal vi heller ikke, selvom indbruddene foregår på internettet.
I stedet må og skal det være en bunden opgave for politikerne på Christiansborg at sørge for, at de lokale politikredse har rammer for og kompetencer til rent faktisk at efterforske digital kriminalitet. Det er selvfølgelig positivt, at NSK vil prioritere flere ressourcer til håndtering af it-kriminalitet. Men meget af arbejdet ligger lokalt.
Politiforeninger har flere gange råbt vagt i gevær og påpeget, at digital kriminalitet ikke er en del af ‘grundpakken’, når man læser til betjent. Det må og skal der gøres noget ved, så dansk politi kan blive klædt på til at patruljere i den digitale virkelighed, vi allesammen er blevet tvunget til at leve i.
