Bloggen Tog til tiden skrev i mandags et indlæg med titlen »Is, dæmninger, træer: Vejr og klima presser dansk togdrift«. Her kritiserer skribenterne Banedanmark for at lukke en række togstrækninger under den seneste snestorm. Dette er svaret på kritikken fra ledelsen af Banedanmark
På bagkant af den seneste snestorm, som særligt ramte Nord- og Midtjylland den 2. januar 2024, skriver Tommy Jensen i et indlæg i Ingeniøren 8. januar, at Banedanmarks ”vinterberedskab tilsyneladende ikke blev aktiveret”. I sin kritik af Banedanmarks sne-håndtering skriver han desuden: ”hvorfor Banedanmark ikke prioriterede at holde sine strækninger åbne, men i stedet vælge den billige løsning at lukke de fleste af strækningerne i Midt- og Nordjylland ned står hen i det uvisse”.
At snestormen var voldsomt forstyrrende for den togtrafik, vi havde planlagt, skal der ikke herske tvivl om. Men det er ikke korrekt, at Banedanmark lukkede trafikken, fordi det var billigt, og fordi isklumper og snefygning gjorde det umuligt at køre tog.
Alle erfaringer viser, at det er langt bedre for togdriften at lukke ned på strækninger, som DMI varsler vil blive ramt af en kraftig snestorm, og ud fra en faglig vurdering fra Banedanmark, og derefter genoptage normal drift, end at opretholde en haltende trafik med risiko for at skade infrastrukturen og togmateriel og dermed følgepåvirkninger i dagevis.Det er langt bedre for passagererne, så de hurtigt igen får en normal togdrift, de kan regne med.
Når vi lukker en strækning eller reducerer driften, sker det ud fra et varsel og en anbefaling fra DMI, som vi har et integreret samarbejde med. Da vi fik varslet om kraftig snestorm, lavede vi sammen med jernbanevirksomhederne en trafikal strategi og indkaldte ekstra bemanding, som bl.a. var klar til at rykke ud og fjerne sne og is.
Sikkerhed og punktlighed på jernbanen er det vigtigste i alle de valg, vi træffer. I tæt samarbejde med DSB, Arriva og de øvrige jernbanevirksomheder vurderede vi ud fra DMI’s varsling om snestorm på tværs af landet, at det sikreste og ud fra en samlet betragtning var, at reducere og indstille trafikken de steder, hvor der var stor risiko for væltede træer.
I vurderingen indgår ligeledes, at selv med opvarmede sporskifter og et stort beredskab, ville sporskifterne ikke kunne holdes tilstrækkeligt fri for is og sne, da togene kan tabe op til 15 kg. tunge isklumper, som med varme og mandskab tager tid at fjerne. Konsekvensen heraf er store trafikale gener til følge. Skulle der vælte et træ på jernbanen eller andet i forbindelse med snestormen, ville vi altså risikere, at passagererne ville strande i togene i timevis. Dette kan vi ikke byde nogen.
Det er også væsentligt for den valgte trafikale strategi at vurdere, om lokomotivførere, beredskab og andre medarbejdere overhovedet kan komme frem på grund af den kraftige snestorm. Et eksempel fra vores egen organisation er en trafikleder, som eneste mulighed for at komme på arbejde måtte gå adskillige kilometer gennem snestormen, mens andre måtte overnatte på fjernstyringscentraler, fordi de ikke kunne komme hjem.
I indlægget påstås det, at det er gået ned ad bakke med Banedanmarks evne til at reagere på voldsomt vejr. Det er langt fra tilfældet. I de seneste par år har vi for eksempel opgraderet opvarmning af vores sporskifter fra dyr og upålidelig gasopvarmning til en digital og intelligent styring af sporskifterne med lokale vejrstationer. I disse år installerer vi desuden 1200 sensorer forskellige steder langs banen, som varsler om f.eks. forhøjet vandstand og voldsom nedbør, så vi hurtigere kan reagere.
Som offentlig myndighed med hovedansvaret for at fragte mennesker sikkert og punktligt frem og tilbage er det altid vigtigt, at vi informerer og forventningsafstemmer om trafikken over for passagererne i god tid. Vi ser fra tidligere storme, hvordan det virker langt bedre at reducere i togtrafikken eller lukke helt ned i en kortere periode for at kunne starte hurtigt op igen og komme hurtigere tilbage til normal drift på den anden side af vejrvarslingen.
Derfor valgte vi at reducere og lukke banen flere steder frem til klokken 12 dagen efter, hvor vi startede op som planlagt på tværs af landet. Det havde ikke været muligt, hvis vi ikke have haft tid og plads til at rydde strækninger, og hvis jernbanevirksomhedernes tog og medarbejdere var strandet rundt omkring i landet i løbet af snestormen.
Når alt det er sagt, så kan vi selvfølgelig altid blive bedre. På bagkant af en snestorm evaluerer vi derfor altid i tæt dialog med DMI og jernbanevirksomhederne, hvordan det gik, og hvordan vi kan gøre det bedre til næste gang, vejret viser tænder.
Men det er i dag, i fortiden og i fremtiden et faktum, at når vindstødene når op på orkanstyrke, eller snestormen raser, så er det ofte bedre at reducere eller helt indstille togtrafikken. For jernbanen er i den grad kritisk infrastruktur, og derfor er alle valg vi træffer rettet mod at give passagererne så god og pålidelig togdrift som muligt.
