Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

100 år gammel og stigende indflydelse

11. december 2023 kl. 08:40
Mickey Mouse
Illustration: 652234 via PixaBay.
Artiklen er ældre end 30 dage

I oktober fyldte Disney 100 år, og 2023 er også året, hvor Disney ikke længere har ophavsretsbeskyttelse for deres tidligste iteration of Mickey Mouse, som dukkede op i den animerede kortfilm ”Steamboat Willie” i 1928 – altså for 95 år siden.

 

Gode historier

Man kan sig meget om Disney – både godt og skidt. Blandt andet har de formået at fortælle mange gode historier igennem tiden, de har lavet tonsvis af ørehængere, som jeg i hvert fald selv nyder at skråle med på, og de er kendt for gode oversættelser og stemmeskuespil. Men det er også værd at huske på, at der er tale en kæmpe virksomhed, hvis overordnede formål er at tjene penge. Og fordi det er lykkedes dem at vokse sig store og igennem tiden at skrabe gode summer ind, har de også opnået stor økonomisk og politisk magt – og man kan diskutere, hvordan de forvalter den.

Derfor er det også en god historie, at de netop har brugt den magt på at få lov til at holde krampagtigt fast på Steamboat Willie igennem næsten hundrede år. Der er utvivlsomt en mængde sandhed i den historie – men det er muligvis også en fjer, der er blevet til i hvert fald to-tre høns.

Illustration: Quique via Pixabay.

 

Udviklingen af den amerikanske ophavsretslov

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tom W. Bell har lavet en grafisk oversigt over, hvordan længden på ophavsretten i USA har udviklet sig. Og hvis man nu holder det op imod, hvornår Steamboat Willie udkom, og hvornår ophavsretten på det var ved at udløbe kan man se, at forlængelserne havde det med at dukke op ”før det var for sent” for Disney.

Da Steamboat Willie udkom foreskrev ophavsretsloven i USA, at værkets ophavsret skulle udløbe i 1984, idet man dengang kunne få beskyttelse i 28 år plus 28 mere, hvis man ansøgte om det.

Men i 1979, altså fem år før ophavsretten ville være udløbet, blev lovgivningen ændret, sådan at ophavsretten forlængedes, og Steamboat Willie var beskyttet frem til 2003.

Da årtusindskiftet nærmede sig, blev lovgivningen så ændret endnu en gang, og i 1998 kom det, der i folkemunde blev kaldt ”the Mickey Mouse Protection Act”, som forlængede beskyttelsen med yderligere 20 år, så den nu står til at udløbe med udgangen af i år, 2023.

Illustration: Tom W. Bell - modificeret af Louise Floor Frellsen.

Der er ingen tvivl om at Disney har været i gang med lobby-arbejde for at sikre at deres egen IP blev beskyttet længere. Dog er der et par pointer, der er værd at tage med i den overvejelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den udvidelse af ophavsretsbeskyttelsen som skete i 1976, og som retroaktivt udvidede beskyttelsen af et værk til 75 år fra oprindelsen, var undervejs uafhængigt af Disneys interesse i den, og langt de fleste af de ændringer, der skete i den amerikanske ophavsretslovgivning på det tidspunkt ledte til at lovgivningen var nærmere de internationale forhold som foreskrevet i Berne-konventionen, der blev indført i 1886 og som USA tilsluttede sig i 1988. Disneys indflydelse var derfor – i hvert fald i den første af de to ændringer – nok primært et spørgsmål om at fremskynde processen.

Hvad er beskyttet?

En anden relevant pointe er, at selvom ophavsretten for Steamboat Willy-varianten af Mickey Mouse ophører i år, så er det altså et andet udseende end de fleste af os tænker på, når vi tænker på Disneys maskot nu om stunder. Musen har været mange iterationer igennem, og hver gang der er kommet en ny variant af Mickey, er den altså en ny kreation og har fået en ny datostempling for sin ophavsret. 

Desuden er en ting ophavsretten en anden er varemærkerne. Varemærker, så som det kendte logo med Mickeys øre, eventyrslottet eller den svungne skrifttype, kan holde for evigt, så længe det er i brug, og de relevante gebyrer betales.

Der er altså stadig masser af beskyttelse, og uanset om der dukker nogle tredjepartskreationer op med den originale Mickey Mouse, vil de fleste næppe være i tvivl om der er tale om et Disney-værk eller ej, og jeg tvivler på at Disney er voldsomt bekymrede for finansielle tab på grund af det. 

 

Nogen mener at Disney går så hårdt op i immaterialret, fordi mange af deres største hits baserer sig på værker, der selv ikke længere var dækket af copyright. Så bliver spørgsmålet om der er nogen, der kan få noget ud af den originale variation af Musen. 

Hvad tror du der sker nu, hvor den første Mickey Mouse bliver allemandseje? Er der nogen kreative indspark, du håber at se?

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning