Ethvert projekt er afhængig af projektejerens økonomiske styrke, det vil sige værdien af aktieemmisioner, opsparet egenkapital og indtægt fra andre igangværende projekter. Meget få, eller ingen, projekter gennemføres alene på grundlag af  opsparet egenkapital. Derfor vil der (altid) være en afhængighed af den konkrete portefølge.

Ved vi ud fra det oplyste, hvorvidt aftalen er indgået med amerikanske Plug Power Inc. og/eller eller nystiftede danske Plug Power Idomlund ApS? (Selskaberne hæfter vist ikke "automatisk" for hinandens aftaler.)

Noget andet er, at - lad mig forsigtigt bare sige andre – gennem mange år underskudsgivende selskaber kan være presset til at vedligeholde en positiv nyhedsstrøm om nye projekter/leverancer og derfor måske indgår for billige aftaler, for således at skubbe et voksende problem foran sig.

Støtten til Plug Power (...?)  synes dog mere fornuftig end især de højeste af de i udbuddet aftalte støttesatser (pr DKK/GJ brint), som vist næsten svarer til den fulde aktuelle pris for træ-biomasse. Hvis de højere satser skal være fornuftige, bør brinten og især metanolen anvendes til langt dyrere formål end f.eks. backup-ydende bio-kraftvarme, der – især gennem de seneste mange måneder - ville have været en uanstændig god forretning på gratis brændsel. Og vil elpriserne mon ikke fortsat hyppigt være høje mange år frem?

Hvis politikerne i stedet støttede logisk og teknologineutralt - og således mere omkostningseffektivt målopfyldende -, tror jeg, at investorerne pt. især ville vælge brændselsfleksibel, CO2e-negativ og backup-ydende central biokraftvarme i allerede etableret infrastruktur, og hvortil noget VE-brændstofproducerende PtX om ønsket senere kunne tilføjes i samme infrastruktur.

Så vidt jeg kan se på Yahoo Finance, blev Plug Power Inc. børsnoteret i 1999, hvorefter kursen steg stejlt til næsten 1200 USD, men aktien kan nu købes til kurs ca. 4 USD, så du har en fantastisk mulighed for selv at satse på denne "elefant på prærien". "Elefanten" er jo så godt nok ikke helt ny, men til gengæld har du mulighed for at opnå en rabat på mere end 99 % i forhold til den nævnte tidlige top. Jeg kan jo ikke love, at kursen ikke falder yderligere, men skulle du lide et tab, har du ikke været den eneste.

Mere seriøst, mener jeg ikke, at vore politikere bør foreslås flere afsporende hensyn i en situation, hvor de har ladet sig overtale til at støtte yderligere (og kun delvist fleksibelt) elforbrug, selvom det snarere er behovstilpasset/backup-ydende elproduktion, der er og især bliver brug for mere af.

Det næste bliver måske igen garanterede mindstepriser (evt. i aftaler af typen CfD) til havvind og dvs. mere teknologispecifik støtte og endda særligt til den del af elproduktionen, som hyppigt lave el-markedspriser tydeligt fortæller, at der er mindst brug for mere af. Selv politikere, der ser sig selv som liberale, lader sig således forlede af dygtige lobbyister, "medløbende" journalister, ...?   

Jeg mener (stadig ikke uvildigt), at den bedste mulighed for at få bedre skred i den grønne omstilling - og herunder så også i et øget men blot fornuftigt modereret omfang af "vind" - er at få skabt mindre usikkerhed omkring forbrugernes elpriser (inkl. tariffer) og el-forsyningssikkerheden, så der hurtigere investeres i den vigtige "elektrificering" af energiforbruget og dvs. i bl.a. varmepumper og elbiler.

Det kan gøres ved at udnytte især det betydelige danske rest-bio-massepotentiale bredere og mere (også exergetisk) effektivt på dertil igen videreudviklede og løbende fornyede centrale biokraftvarmeværker i allerede etableret infrastruktur. 

Men ak og ve vore kloge politikere, har ladet sig overtale til, at denne mest effektive, "systemafstivende", CO2e-reducerende, røgrensende, mindst støttekrævende mv. udnyttelse af den ressource begrænsede rest-biomasse er af det onde, og givet udsigten til hyppigt dyrere og måske endda også snart svigtende elforsyning, vælger mange formentlig at holde fast i deres fossilbiler og brændeovne. 

Jeg ved, at jeg tit skriver noget lignende, men til gengæld, er der vist ikke mange tilbage af min slags lobbyister (med frihed til at gøre anskrig?).

Ethvert projekt er afhængig af projektejerens økonomiske styrke, det vil sige værdien af aktieemmisioner, opsparet egenkapital og indtægt fra andre igangværende projekter.

Meget få, eller ingen, projekter gennemføres alene på grundlag af  opsparet egenkapital. Derfor vil der (altid) være en afhængighed af den konkrete portefølge.

Ørsteds genvordigheder lige nu er et fint eksempel på konsekvenser ….

Mærkelig fokus på et eller andet ligegyldigt projekt i Hobro. Journalisten skal her i stedet for ligge mærke til at Arcadia Efuels i Vordingborg har købt 280MW PEM elektrolysør af plug power. Hele konceptet om at vi i Danmark skal flyve på e-kerosene hænger på den fabrik kommer op at stå....

I andre nyheder fra i dag, så slagtede Ørsted et af deres ptx projekter i tyskland. Det var så det andet på få dage, og kun få måneder efter deres ptx direktør/chef skred. Branchen har vist en udfordringer eller to.

»Hvis det skulle ske, betyder det ikke, at vi skal lave grundlæggende om og stoppe statslige udbud. Vi skal fortsat lade markedet virke, og hvis virksomheder så byder for lavt, bliver de udkonkurreret. Det er kun sundt.«

Ja, politikerne skal lade markedet virke, men det gør man beklageligvist kun på en meget amputeret og overfor andre benspændende måde ved at lave udbud rettet imod kun politisk udvalgte teknologier (her PtX).

Vore (naturligvis) både populistisk tænkende og typisk såvel teknologisk som energisystem-mæssigt uforstandige politikere bør i stedet drive den grønne omstilling ved - mere overordnet - blot at beslutte nogle logisk målopfyldende og  (reelt) teknologineutrale rammebetingelser, så investorerne - for egen risiko, selv og løbende - kan vurdere, hvorvidt de politisk opstillede mål for bl.a. CO2e-emission og elforsyningssikkerhed skal opfyldes med vind, sol, biokraftvarme, biogas, PtX, el-til-el-lagring, ....?  - og selvfølgelig fortrinsvis i de mest konkurrencedygtige versioner/placeringer/... og selvfølgelig gerne parallelt.   

Hvis noget forudsætter særlig infrastruktur, bør udgifterne så vidt muligt henføres til de producenter og/eller forbrugere, der er årsag til behovet, ligesom staten ikke bør finansiere noget dyrt og risikabelt uden, at der foreligger solide (f.eks. bank-) garantier, der effektivt holder skatteborgerne skadesløse, såfremt der ikke produceres (og afsættes) aftalte mængder til aftalt tid. (Ellers risikerer staten, at aktørerne presser på med hypende/smarte/cirkulære men reelt tomme argumenter, og venter med at udmelde deres reelle støttebehov indtil, det er for sent at stoppe de offentlige investeringer.) 

På (bl.a.?) disse måder ville aktørerne kunne spare en masse krudt på hype/lobbyisme(/noget der er værre?), færre ville side på hænderne i håb om senere særlig støtte, de til en hver tid lavest hængende og mest modne frugter kunne blive plukket først frem for måske at gå tabt, og vore politikere ville få bedre tid og råd til alt det andet vigtige, de også skal tage sig af.

Hvad Plug Power angår, vil jeg anbefale et kig på bl.a. denne side: Plug Power Inc. (PLUG) Stock Price, News, Quote & History - Yahoo Finance. 

Igen, bør vore landspolitikere hurtigst muligt holde op med at optræde som teknologi-selekterende eksperter og ellers holde sig til at investere deres mere personlige midler.

Ja Jan, men det jeg mener er at projekts økonomi er kuldsejlet fordi,  man har været for afhængig af andres økonomi  fremfor den økonomiske styrke  man selv har  har haft . 

"Tænketanken Kraka mener, der er grund til at tro, at de danske myndigheder ikke har gjort, hvad de kunne, for at sikre sig, at alle vindere har været tilstrækkeligt polstrede til at kunne påtage sig opgaven."

Det underbygger jeg så med at der yderligere er en antal parametre som har ændret sig og som jeg så spørger han man taget højde for dem,  for det tvivler jeg på.

Jeg forstår ikke det du skriver.

Projektet er kommet i vanskeligheder fordi virksomheden i andre projekter har mistet penge, hvilket betyder at DETTE, endnu ikke startede projekt, måske ikke kan gennemføres.

Dette har intet at gøre med den aktuelle tilbudspris. Du kan sige, at selskabet måske generelt, måske i uheldige omstændigheder, ikke er i stand til at gennemføre projekter.

Det leder til to synspunkter:

• kun gamle, grå elefanter, med stor bevist portefølge  må tildeles kontrakter. Mon så ikke de bliver meget dyre - præget af semi-monopol tilstande og ikke ægte markedspriser ?
• Ingen nye start-ups med attraktive priser må tildeles kontrakter. Det minder lidt Elon Musk, som jo driveret rumfartsprogram langt, langt under elefant-prisen fra NASA. Skulle de have været forhindret i at byde ?

Konklusionen i dette marked under udvikling er måske, at nogle få svipsere, altså kontrakter som ikke gennemføres aligevel, er sundt for hele konkurrencen. En savanne med kun gamle, grå, elefanter er måske ikke så dynamisk som ønsket.

Det er primært nok fordi

"Selskabet bad om 9,3 kroner i statsstøtte per gigajoule produceret brint. Det svarer til blot en femtedel af det beløb, som et andet selskab - European Energy - ønskede fra staten til selvsamme projekt"

Og jeg tror desværre der kommer flere af disse projekter hvor selskaberne har "gået på vandet" mht. økonomien.

Mange af PTX projekterne omkring Holstebro, der er blevet et knudepunkt for PTX,  er også baseret på, der bliver bygget en rørledning til 10-22 milliarder til Tyskland(stor usikkerhedsmargin) så med tidligere rørprojekter i baghovedet og det faktum, at det er brint og ikke gas der skal tranporteres, skal disse budgetter nok en gang justeres adskillige millarder op.

Og nu viser det sig at tyskerne måske kigger andre steder hen, og ikke overraskende, hvis prisen er lavere

https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/danmark-i-skarp-konkurrence-om-tysk-brintmarked

Og en "dark horse" der sidenhen er kommet til, er det faktum, at Tyskland som industrination er under hurtig forandring blandt andet pga. deres afhængighed af gas.

Prisen er i dag 50% højere for en m3 gas end før Ukrainekonflikten hvilket svarer til 1,5 kr. mere pr m3 gas. eller omregnet 13 øre/KWh.

Men det har været nok til at forstærke den allerede i gangværende udflytning af den energitunge industri. Den petrokemiske industri flytter i stor stil ud og også gødningsindustrien,  senest har BASF lukket deres gødningsfabrikker for at bygge dem i Kina/USA.

Så Tyskland går nok samme vej som Japan, hvor Japans totale energiforbrug siden toppen  i 1991 er gået 25% ned primært pga. af udflytning af energitung industri og senest også på grund af den demografiske udvikling som Tyskland også er på vej til at ende i.