Trods en klokkeklar udmelding fra internationale forskere om, at et ingeniørfix ikke kan redde Østersøen, sætter svenske forskere nu gang i et forsøg, hvor to forskellige pumper skal sende ilt ned til den iltfattige bund for at binde fosfor.
Selv om der i første omgang er tale om forsøg, er målet ved hjælp af pumper at redde tusindvis af kvadratkilometer havbund, der nu er lagt øde og hærget af giftig svovlbrinte og tømt for fisk og bundlevende dyr.
Tre meter under overfladen i det iltfattige Lännerstasund uden for Stockholm bliver en elektrisk pumpe forankret i næste uge. Derefter bliver frisk overfladevand igennem en tre års periode pumpet 15 meter ned til den iltfattige bund. Og så skal bundsedimentet og vandet løbende analyseres for at tjekke, om pumperne får den ønskede effekt.
»Målet er at hindre fosfor i at slippe op af bundsedimentet for dermed at slippe for blågrønalgerne,« siger Christer Lännergren fra Stockholms vandforsyning, som deltager i projektet, til Ny Teknik.
Forskerne vil både forsøge med en eldrevet og en vinddrevet pumpe, som skal testes i to pilotprojekter i august. Begge pumper bliver testet i forholdsvis lille skala og har bare kapacitet til at pumpe få kubikmeter per sekund nogle meter ned i havet.
Ilttilførsel i 120 meters dybde
Logikken er, at Østersøens fosforindhold og algeblomstring faldt dramatisk midt i 1990'erne, hvor vintrene var storm- og regnfulde.
Resultatet var en voldsom vertikal cirkulation i vandet. Ilttilførslen nåede 120 meters dybde, og 130.000 tons fosfor blev fastgjort til bunden. De følgende år sank iltniveauet igen, og indholdet af fosfor og alger voksede.
Forskerne er enige om, at algerne blomstrer, fordi bl.a. fosfor bliver ledt ud, og at ilt binder fosfor til bunden. Nu mangler de at vise, at iltholdigt vand fra kraftige pumper kan råde bod på Østersøens problem.
Pris for teknisk fix: 4 milliarder kroner
For at redde hele Østersøen kræves helt andre kvanta: I omegnen af 100 pumper skal hver presse 100 kubikmeter per sekund ned på mere end 100 meters dybde - til en samlet pris af knapt 4 milliarder kroner, vurderer Anders Stigebrandt, professor i oceanografi ved universitetet i Gøteborg.
Svenskerne forudsætter, at udgifterne skal deles af alle landene rundt om Østersøen. For det er tilførsel af kvælstof og fosfor fra Østersølandenes landbrug og spildevand, som sammen med et varmere klima har skylden for Østersøens mistrivsel.
To meter lange borekerner
Hvilken rolle det varmere klima spiller for iltsvindet, og hvor store reduktioner af udledte næringsstoffer der er nødvendige for at mindske iltsvindet, har et skib med forskere fra syv lande netop lagt fra kaj for at finde ud af.
To meter lange borekerner af havbunden fra forskellige dele af havområdet skal både fortælle forskerne, hvordan et varmere klima i bronzealderen for 5.000-6.000 år siden og i vikingetiden for ca. 1.000 år siden, øgede iltsvindet, og hvordan de højere temperaturer i fremtiden kan påvirke Østersøens økosystem med fisk, bunddyr og planter.
For det har vist sig, at den indsats, som Østersølandene trods alt gør for at udlede færre næringsstoffer i havet, og som har begyndende effekt, bliver modvirket af et klima med stigende temperaturer. Ifølge DMU er temperaturen i havet over de seneste 30-40 år steget en grad i årsgennemsnit.
På sit togt rundt fra Helsinki over Finske Bugt og Gotlandsdybet inspicerer det 59 meter lange forskningsskib "Aranda", som tilhører det finske miljøinstitut, også Bornholmsbassinet og Rønne 2.-4. juni og runder Botniske Bugt og Rauma, inden det vender hjem 17. juni.
