Hvad med vores tøj produktion, hvor en stor del bliver lavet af decideret børn? Hvorfor er der stortset kun fokus på dette når en NGO råber os op? Hvor er debatten om dette når vi ikke bliver påminde om dette?

Bangladesh har knoklet sig ud af den værste fattigdom. Deres BNP er fordoblet på mindre end 20 år. Deres vækstrate er nu højere end resten af Asien, formodentlig accelereret efter "fast fashion" for alvor har grebet om sig efter 2010. 

Lad være med at oplyse os om de konsekvenser vores valg har for de fattige lande. ...

Ja det ville da være kedeligt at få opgjort at ca 50& af den kobolt der udvindes bruges på olieraffinaderierne til at binde svovl. En mindre andel anvendes i tøjindustrien. I Batteriindustrien er forbruget faldende mod nul da der er sket et skifte til LFP batterier.  Vi må forvente at anvendelsen af kobolt i olieindustrien må falde når forbruget af fossiler falder. Det ender måske med at de små drenge der kunne skaffe et levebrød af partisanminerne i Congo, i stedet dør af sult fordi ingen skal bruge deres kobolt mere.

Tilsvarende for Lithium. Ja der har været udvinding i det chilenske højland, men den udvinding er vist ikke rentabel mere da der er kommet mange andre lithium kilder. I sidste ende er nogen åbenbart meget tæt på at erstatte lithium med natrium.

Et større og stigende problem er tungmetalforureningen fra udvinding af uran til a-kraftværkerne. Der er pt udledt 14 mia tons tungmetalforurenet tailings fra uran udvinding. Med ønsket om mere a-kraft mange steder i verden er håndtering denne forurening med tungmetaller et relevant fokusområde.

Congo: der er vist ikke megen minedrift i Congo, der sker under ordnede forhold, selv om du mener det.

Det var noget jeg påstod, fordi jeg havde hørt i en eller anden artikel/video inden for det seneste år. Jeg googlede "10 største kobolt miner", og fandt denne liste. Derefter søgte jeg på dem, så på billeder og de fleste havde ingen billeder af "børnearbejdere". En havde, og her var hovedparten af billederne af børn, der slæber på materiale.

Jeg mener ikke jeg stikker hovedet i sandet. Jeg har tillid til, at tingene går i den rigtige retning, hvis man gør de rigtige ting. For eksempel, at økonomien i Congo bliver forbedret så meget, blandt andet pga. indtægt fra minedriften, at de i fremtiden ikke behøver sende deres børn ud og arbejde i miner. Sådan er det gået i Danmark, England (der brugte massiv børnearbejde i underjordiske kulminer i det 19. århundrede) og de fleste andre steder. 

Omstillingen af energiproduktion og -forbrug, som vi kun lige er gået i gang med, forventer jeg ikke vil se perfekt ud og være perfekt afstemt på alle stadier. Men generelt er det elproducenternes ansvar at omstille til ikke-klimagas-udledende former og resten af energiforbrugernes ansvar at i videst muligt omfang at omstille fra fossile energiformer til elektricitet. Igen, her forventer jeg ikke at alt er perfekt afstemt på alle stadier. 

Hvis vi skal vente på, at alt er perfekt afstemt kommer vi enten aldrig i gang eller det kommer til at gå uendeligt langsomt. Det er så noget helt andet, at jeg privat mener, at man bør skynde sig langsomt og være lidt mere sikker på man gør det rigtige, og ikke spilder unødige ressourcer. Derfor har jeg også ofte talt imod at fokusere for meget på 70% i 2030, fordi det er et delmål, som i sagens natur altid er mindre vigtigt end endemålet. Og ligeledes fordi, det ikke er lige meget hvor meget det koster, ikke mindst mht. opbakning i befolkningen. Vi skal ikke have for mange sager med separeret affald, der ryger i samme beholder... Jeg mener også, at fossilebrændsler er mere gode end dårlige, idet de bl. a. er grundlaget for 50% af al output fra landbrug på globalt plan, men det vi nok er bedre stillet ved at have færre emissionkilder, hvor det kan lade sig gøre uden for store økonomiske eller andre konsekvenser. 

Du fik en tommelop herfra, fordi jeg aner en ironisk/sarkastisk undertone, ret mig gerne hvis jeg tager fejl, så jeg kan få den ændret til en tommelned ;-) 

Du har lov til at tænke og mene, som du - og helt sikkert også mange andre - gør, men jeg er ikke enig med dig. Foreksempel er der (måske) god grund til at støtte såkaldt Vedvarende Energi, men den er jo netop ikke vedvarende/stabil, så behovet for back-up fra andre energikilder (foreksempel A-kraft og fysisk brændsel) stiger i samme takt som elforbruget udbygges - ihvertfald indtil der findes en løsning for at gemme strøm i stor skala til en acceptabel pris og virkningsgrad. Uanset hvad vi gør, har det følger, og dem må vi alle hver især tage på os, det er ikke bare Statens og "de andres" ansvar.

Din ærlige udmelding om pointen med billig strøm fortjener dog respekt - hvordan man så sikrer sig, at man udelukkende bruger "grøn" strøm er jo "en helt anden snak".

Hej Thomas

Det er så din tilgang til det - næsten lukke øjnene.

En bil der bruger kobolt fra Australien og Marokko, ja måske.

Skal vi i DK bekymre os om hvordan de mineraler bliver udvundet? Det synes jeg.

Congo: der er vist ikke megen minedrift i Congo, der sker under ordnede forhold, selv om du mener det. Minedrift i Chile fjerner alt vand fra den øvrige befolkning, blot et par eksempler, skal vi bekymre os om det??

Fair pointe, men jeg er uenig, af samme grund som jeg beskriver i 3. afsnit. Og mit køb var hverken motiveret af øko-fanatisme eller blind satsning på eldrift. Jeg gør dog mit til at absorbere "overskud" af vind- eller solstrøm - for at få billig strøm til køretøjet ;-)

Mest af alt er jeg ikke tilhænger af at problematisere alt muligt. Denne konstante klagen over, at Verden ikke allerede er perfekt (eller ting klageren har misforstået), er infantil efter min mening. Fordi, der mangler en fundamental forståelse af, at væsentlige forbedringer eller ændringer tager tid, samt at den perfekte verden altid vil være en illusion - fordi vores opfattelse af perfektion ændres over tid. 

Når man i en god mening tager et aktivt valg, som man mener har en positiv effekt på et område, her klima, må man også stå på mål for dette i bred forstand, det nytter ikke at drage et enkelt punkt frem og pudse glorien med det, man må finde sig i, at resten af pakken følger med, og der er faktisk mange kedelige følgevirkninger af en blind satsning på eldrift, som nu ser ud til at komme stille og roligt frem i lyset - og mange tak for dét. 

Lad være med at oplyse os om de konsekvenser vores valg har for de fattige lande.

Nu kan jeg jo bruge dit udsagn til at prikke lidt til vores læsere... Det er min opfattelse, at folk helst ikke vil vide konsekvensen af deres valg. 

Sport: Fodbold VM i Saudi-Arabien, godt! Slave lign forhold, skidt! 

Atom debat: Vindmøller bruger mange flere ressourcer end atom kraft, hvor vi bruger prisen for Atomkraftværker for netop samme region - Bemærk, nu er de slave lign forhold glemt og borte.

Solcelledebat: Kina udøver statsgaranti for at få prisen ned!! Imens har alle glemt de slavelign forhold som enkelte producenter laver deres solceller under.

For mig er det som om at folk helst ikke vil vide noget om slave lign forhold - de har det bedst ved ikke at blive fortalt disse ting.

Faktum er dog at slavelign forhold findes i verden - spørgsmålet er blot hvordan vi som aftagere af hele verdens produkter forholder os til dette?

Ønsker vi at boycutte de producenter som bruger disse, eller gør vi det klar over for producenten at vi ikke kan acceptere disse forhold, og derefter arbejder sammen med dem om at bruge andre metoder?

Hvad med vores tøj produktion, hvor en stor del bliver lavet af decideret børn? Hvorfor er der stortset kun fokus på dette når en NGO råber os op? Hvor er debatten om dette når vi ikke bliver påminde om dette?

Tror vi helt seriøst på at alt er i sin bedste tilstand, blot fordi vi ikke bliver påmindet om det?

Jeg savner en anden tilgang, til disse aspekter end blot af boycutte. Et boycut af en producent leder oftest ud af et nyt firma opstår i selv samme land, som nu ikke har dette markat på sig, men som nu sourcer sine indkøb fra det firma der lige er blevet boycuttet. 

Blot fordi vi ikke hører om det, betyder det ikke at det ikke finder sted.

Menneskeheden kan være meget naiv... 

Lad være med at oplyse os om de konsekvenser vores valg har for de fattige lande.

Minedrift er en kilde til indkomst for de fattige lande. Hovedparten af kobolt minedrift i Congo sker i velregulerede miner. Og så er der de langt mindre, ikke-regulerede miner, som udgør en lille del, hvor der ganske rigtigt er ringe arbejdsforhold - inkl. for de ca. 3 fotografer pr. barn, som arbejder der. 

At et land på et meget lavt udviklingsstadie har problemer med arbejdsmiljø er ikke et argument imod teknologier, såsom Li-Ion batterier!

Det er ikke mit arbejde at sikre forholdene i Congo. Det er det ikke, fordi det er en uoverstigelig opgave at følge alle sine forbrugsgenstande helt tilbage til kilden. For ikke at tale om et urimeligt tidsspilde, hvis alle skulle gøre dette. Eller bruge deres fritid på at sidde hændervridende og høre sørgelige (for der er tale om sørgelige skæbner) historier fra hele den store, onde Verden. 

For mit egen vedkommende, har jeg købt en elbil fra et firma, som ikke længere anvender kobolt fra Congo, men primært fra Australien og Marokko. 

Hvorfor skal vi forholde os til minedrift i den 3. verden?

Når vores grønne løsninger opsættes i Danmark, sker det med en positiv effekt på biodiversitet, det er det der er vigtigste!

Lad være med at oplyse os om de konsekvenser vores valg har for de fattige lande.

...
 

Ahvaffornoet?!?!

Medtages alle fossile brændsler heri for at nå dertil? Eller er det blot kul?

Endnu er perle:

"Bare transporten af råstoffer fra en given mine til et raffineringsanlæg er en stor belastning i det globale klimaregnskab."

Nej, det er det ikke!!! Det er en en-cifret procentdel af en anden en-cifret procentdel (andelen af transport, som er fra mine til raffinaderi gange anden af CO2 udledning, der går til transport af varer).

Udvinding af kalk til produktion af cement har tæt på nul miljøpåvirkning, ud over CO2-udledning, hvorfor mange cementproducenter i dag ser meget nøje på CCS. Jeg arbejder selv for et sådant projekt, hvor jeg i øvrigt kan nævne, at minen har planer om at anvende autonome, batteridrevne vogne til transport af materiale fra minen til produktionsanlægget. 

Velfærd er at have en ordentlig bolig og arbejdsplads, samt at kunne tage egen bil på arbejde - eller hvad man nu skal. Vi kører 35.000 km om året i vores elbil, på trods af jeg arbejder hjemme det meste af tiden. 

Let og billig transport = frihed. Frihed = velfærd. 

Sjelden har jeg lest en mer utdatert artikkel! Det snakkes om litium, kobolt og neodym. For det første er en ikke avhengig av neodym verken til elmotorer eller generatorer og vi har klart oss uten metallet i hundre år til disse formål. Neodym gir bare marginalt bedre motorer, så en kan enkelt slutte med metallet og det finnes alternativer. Kobolt finnes ikke i nye batteriteknologier som litium-jern-fosforbatterier (LFP som nå har blitt svært vanlige). Problemet med kobolt er dessuten primært et samfunnsproblem i Afrika som bør løses politisk. Ny teknologi kommer nå raskt som natrium-batterier der natrium erstatte litium.

Det er merkelig at det er så mye fokus på elbiler i denne artikkelen når det er masse annen materialproduksjon som er atskillig mer omfattende som jern og aluminium, kobber, betong trelast etc. Men det er kanskje mer trendy å sette elbiler i fokus?

Selve hovedtanken i artikkelen støtter jeg fullt ut, en mer forsiktig og fornuftig bruk av jordens ressurser!

Merkelig nok nevner ikke artikkelen resirkulering med ett ord. Heller ikke nevnes at med utstrakt elektrifisering så vil uttak av mineraler og annet skje med atskillig mindre CO2-utslipp og med mindre forurensniger og i det hel lang mindre ressurser. Og om det brukes 400.000 liter vann per tonn litium, så betyr vel ikke det at vannet brukes opp/forsvinner!

Denne artikkelen er et makkverk, unyansert og villedende!

I USA og Sverige er der tiltag i gang med netop denne transformation - mere specifikt ombygning til bofællesskaber - herunder uddrag fra The Cohousing Company's nyhedsbrev - link https://www.cohousingco.com/: 

"Neighborhoods in the Sky

Repurposing Vacant Office Buildings Downtown with Urban Cohousing

The future of cohousing and the future of inner urban life design has to include the conversion of underutilized high-rise spaces to cohousing. Our firm has experience in repurposing empty office spaces, and I’m excited about the potential of revitalizing languishing big cities through inner urban cohousing communities. Cohousing groups will have a key role in repurposing vacant office buildings in downtowns.

 Reports vary from 26% to 33% of high-rise square footage in San Francisco today falls below their highest and best use or stand empty. Seattle reports that 14% to 18% of floor area in high-rises are empty. That’s a lot of the constructed world sitting empty. Some of those spaces have been converted to childcare centers by our firm, about 20 altogether; we have repurposed high-rises over the years from San Francisco to Washington D.C.

Sweden has been repurposing high-rises to housing, specifically cohousing since the 1980s. I’ve been to many of those neighborhoods in the sky, and they work great. (See photo of urban Swedish cohousing below)."

De fleste miner er næsten tomme for mennesker og ofte kører der ret store maskiner til det meget grove arbejde.

Her er et link til et billede fra en kobber mine i Chile i kontrast til billedet på forsiden af artiklen. Dette er nok mere typisk.

https://www.nordeafunds.com/sites/default/files/articles-images/still3_antofagasta_0.jpg

Nu er artiklen jo faktisk et rigtigt godt indlæg, som viser Tingenes sammenhæng i et bredere perspektiv, end vi normalt ser.

Ja jeg skal godt nok love for at der bliver hyperfokuseret på bilejere og i særgrad elbil ejere for tiden.

Debatten om identificering af lavthængende frugter er lidt forstummet.

Hvordan udnytter vi virksomhedernes kontorarealer bedre?
Enorme bygninger i beton, stål og glas står tomme en trediedel af tiden. Gode arealer ofte i bymidten hvor der kunne bo familier, være grønne arealer, etc.