Der er åbenbart ret langt fra skolens elektrolyse til elektrolyse i industriel skala.

Det var måske relevant at ING belyste emnet, så vi alle vidste lidt mere om metoderne man bruger i kommercielle anlæg.

Særligt ved højtrykselektrolyseceller, kan det være et problem med brint ved iltelektroden ved lave strømtætheder. Brintboblerne bliver markant mindre ved højt tryk, så de lettere diffunderer gennem membranen og gennem elektrolytvæsken til iltelektroden. Så længe iltproduktionen er høj pga høj strømtæthed, er det ikke noget problem, men når iltproduktionen er lav fordi anlægget nedreguleres, kan hydrogenkoncentratione  passere det sikkerhedsmæssigt forsvarlige.

I princippet kan problemet undgås ved at køre med to separate elektrolytvæsker på hver sin side af membranen, når strømtætheden er lav. Det giver dog et problem med, at elektolytvæskerne gradvist forandrer sig, fordi hydrogen dannes fra den elektrolytvæske, mens oxygen dannes fra den anden. Heldigvis går det relativt langsomt, da strømtætheden jo netop er lav, så hvis man har et tilpas stort elektrolytlager, kan man håndtere situationen, indtil der igen kan skrues op for strømtætheden, så elektrolythalvdelene igen kan blandes (fælles elektrolytvæske).

Det er en lidt dyr løsning, så man kunne rigtig godt tænke sig at finde mere prisvenlige metoder til at sikre tilstrækkelig sikkerhed ved lav strømtæthed i tryksatte elektrolyseceller. Indtil videre håndterer man i de danske anlæg problemet ved at have lavt tryk i elektrolysecellerne. Det giver desværre lavere virkningsgrad og dyrere pumper, men det er så det kompromis vi indtil videre bruger her i landet, til at sikre reguleringsevne fra 10-100%.

Den meget dårlige reguleringsevne i det kinesiske anlæg undrer mig lidt? Kører de med elektrolyseceller med lav temperatur og højt tryk? 

Ideen er at komme væk fra fossiler.

Det drejer sig vel rent principielt om "at komme væk fra udslip af CO2 til atmosfæren" ?

Hvis man reducerer CH4 til kemisk rent kul og brint så er det har man opnået det.

Bortset fra det kan metan også fås af gylle, træ og div. forrådnelsesprocesser (deraf navnet sumpgas).

Er der erfaringer fra andre producenter?

Det kunne være et meget godt indspark, at få tal fra andre producenter. Særligt da kilden specifikt nævner, at vestlige producenter vil boykotte kinesisk produceret celler - men kan celler fra vestlige (og dyrere) producenter levere indenfor specifikationerne og er det så et problem, der undgås ved at der leveres som forventet?

Hvordan opfører andre celler sig, eller er det kun de kinesiske der har problemer? Er der erfaringer fra andre producenter?

Der tales om at PtX kan hjælpe ved at variere belastningen på nettet, så det lover ikke for godt.

AJT-kirken

En gruppe af "ingeniøre" som tilbeder den termiske neutron i cherenkov-strålingens lyksageliggørende lyseblå lys :-)

I deres kirke tæller faktuelle forhold og den virkelige verdens erfaringer ikke, i stedet baseres udsynet på en stribe mere eller mindre fantasifulde dogmer som ingeniører har det lidt svært med at tro på. Deraf følger en til tider ret polemisk og polariseret debat. 

Søg AJT evt. blot Akraft her på ing.dk og du skal finde.

Endnu en "facepalm" fra AJT-kirken.

"Facepalm" er vidst noget med at tage sig til hovedet, men hvad "AJT-kirken" er, det aner jeg simpelthen ikke ?

Og hvorfor vil biomasse-kirken diskutere atomkraft her?

Passer bedre under de artikler der faktisk handler om atomkraft...

Løsningen er naturligvis at produktionen kører konstant

Endnu en "facepalm" fra AJT-kirken.

Den eneste realistiske (ja det er ekstremt usandsynligt, men lad det ligge) mulighed for Akraft i DK, er hvis vi lader noget andet end Akraft optage forskellen imellem produktion og det baseload Akraften af økonomiske årsager skal have lov at levere.

Det er lige præcis dette som er udgangspunktet for Akraft-notatet; at lade det køre økonomisk optimalt, og bruge brint-elektrolysen til at opsuge udsving i forbrug og VE-produktion..... Men det er fortsat ikke økonomisk, under disse best-case forhold.  

Hvis ikke vi kan bruge elektrolysen til variabel forbrug og fleksibilitet, så forringer det Akraft-casen men ikke rigtig for VE-scenariet. Der skal reservalasten vær tilstede alligevel.

MEn det er heldigvis ikke det som står i artiklen - der står at cellerne ikke er gode til del-last under 50% af nominel kapacitet. Så det er først et problem hvis vi kun skal have en giga-celle i DK - tror AJT-segment selv på det?
 

Ideen er at komme væk fra fossiler.

Hvorfor ikke bruge pyrolyse af naturgas i stedet , det bruger betydeligt mindre energi og producerer kul filler som er et værdifuldt biprodukt. Hvis der problemer med udslip af metan så brug forskningsmidler til at løse det problem. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S136403212300179X 

Lidt en udfordring hvis PtX anlæg skal producere som vinden blæser.. 
Løsningen er naturligvis at produktionen kører konstant, også når det ikke blæser og PtX fabrikkerne driver priserne op for almindelige strømforbrugere.