Utilfreds brintbranche om ny aftale: Staten bør tage en større del af risikoen

Plus9. april kl. 12:596
Tejs Laustsen Jensen.
Selvom mange private aktører gerne vil producere brint og el, så kommer de til at holde sig tilbage, fordi det nye brintrørsudspil låser dem til hinandens risiko, så de ikke kommer nogen vegne, siger Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen. Illustration: Brintbranchen.
Direktør Tejs Laustsen Jensen har i årevis lobbyet for at få en brintinfrastruktur, men nu vil han ikke forpligte sig til at bruge brintrørene.

Efter artiklen er der sket en rettelse i et citat: I den tidligere version citerede Ingeniøren fejlagtigt Tejs Laustsen Jensen for at sige, at »han havde håbet og troet på, at staten også ville holde en hånd på kogepladen. Men nu er det kun os, der kommer til at gøre det.« Det er ændret til »Men jeg havde håbet og troet på, at vi skulle holde mere i hånd på kogepladen. Staten er med, men fordelingen er skæv« i overensstemmelse med artiklens anslag. Ingeniøren beklager fejlen.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
6
10. april kl. 22:27
Risikovillig investering

Det må være oplagt at søge tysk medfinansiering og risikovillighed. Der skal jo også laves brintrør i Nordtyskland, så der må jo være mulighed for partnerskaber her. 

5
9. april kl. 20:47
Re: Entydigheden af en GW brint

Vi har for få dage siden haft en diskussion om, om GW er en entydig enhed til angivelse af brintflow. Citatet ovenfor viser ret tydeligt, at det absolut ikke er entydigt. En GW er ikke bare en GW.

Jeg synes det er ret tydeligt at for brint er det den høje brændværdi man benytter, og det giver et fælles grundlag at forholde sig til.

Brintbranchen må vide hvor meget el det kræver at lave 1GW brint, ellers er de amatører. Jeg er da bedøvende ligeglad med hvor meget el, og vand ikke at forglemme, der kræves, det er op til producenterne, men jeg forventer 1GW brændværdi når jeg skal købe det, og betaler derefter.

Det er heller ikke mit problem at el ikke er gratis, det er det heller ikke for mig.

4
9. april kl. 20:20
Entydigheden af en GW brint

Jeg kan altså ikke lade være med at more mig lidt over dette citat fra artiklen:

"Det, vi finder problematisk, er statens krav om, at brugerne af røret skal tegne sig for sammenlagt 1,4 GW. For det er 1,4 GW i brint-output svarende til 2 GW i elinput"

Vi har for få dage siden haft en diskussion om, om GW er en entydig enhed til angivelse af brintflow.

Citatet ovenfor viser ret tydeligt, at det absolut ikke er entydigt. En GW er ikke bare en GW.

 

3
9. april kl. 18:41
Skrig eller betal

Det forlyder, at tysk industri skriger på grøn dansk brint.

I børsen den 14.03.2024 side 14-15 kan man i en artikel om Ørsteds vanskeligheder bl.a. læse at projektet Hornsea 3 med en kapacitet på 2,9 GW vil koste over 70 Mia kroner. Dette bliver til 24 milliarder kroner per GW.

I 2023 ydede de tre nyeste off shore vindmølleparker, Djursland fra 2012, Hornsrev 3 fra 2018 og Kriegers Flak fra 2022 i gennemsnit henholdsvis 45,1, 46,3 og 45,9 % af deres nominelle kapacitet. 

Så det må være rimeligt at antage at Hornsea 3 ikke kommer meget højere hvilket resulterer i en investering på mindst 70/2,9/0,46  = 53 Mia kr/GW effektiv.

Der tales om 3 GW brint, og det anføres at dette vil kræve 4 GW elektricitet. Altså en mølleinvestering på 212 Milliarder kroner.

Hvad elektrolyse anlæggene vil koste, ved jeg ikke, men de kan vel ikke være helt gratis. Og skal vindmøllerne udnyttes fuldt ud, skal elektrolyse cellerne være i stand til modtage de 8 GW vindmøllerne yder, når det går bedst. For de går jo også jævnligt i nul.

Hvis der sendes 8 GW ind i elektrolyscellerne vil disse levere 6 GW brint. Og det er ikke det samme at transportere 3 GW brint som at transportere 6 GW. Så hvordan vil man transportere brinten. Direkte fra elektrolyse cellerne eller fra et lager. Man må vælge, brintledninger med en kapacitetsudnyttelse svingende fra nul GW til 6 GW, eller man må have et brintlager.  Hvor stort og dyrt?

Kapacitetsudnyttelse  i % for Horns Rev 3,  i 2022, gennemsnit per måned i 2023 og i 2023 i alt:

2022  jan-23  feb-23   mar-23   apr-23   maj-23   jun-23                                

  53%    61%     57%        56%       41%       45%        28%                          

             jul-23   aug-23   sep-23   okt-23   nov-23   dec-23    2023

               41%      32%        39%       66%      50%       42%         46%

Variationerne fra dag til dag er naturligvis langt støtte for slet ikke at tale om variationerne fra time til time. Sidstnævnte kan udtrykkes ved tallene nedenfor, der angiver variationen for vestdanske off shore møller i 2023:

Middel MW                 537   

Maks MW                 1194

Min MW                           0

Stdafv MW                 383

Stdafv % af middel     71

Man kunne jo også tænke sig, at den tyske industri ville forlange at få sin energi langt billigere fra atomkraft, end at skrige på grøn dansk brint.

Skulle den vælge at skrige, kunne man svare: ”Skrig eller betal.” Jeres skrig kan i hvert fald ikke rage danske skatteydere og elforbrugere.

1
9. april kl. 15:17
Det er Brint branchen der

Det er Brint branchen der ønsker røret, Det er dem der kommer til at tjene på det. Så det er kun rimeligt at de skal forpligte sig. En støtte fra staten bør opfattes som et "kom i gang lån" ikke som en foræring.

Der er i forvejen alt for mange interesse organisationer her i landet der mener at Staten skal betale for det ene og det andet. Men husk staten er os alle sammen, så det staten betaler bør komme alle borgere til fordel.