Jeg har ikke talentet til at anfægte KPMG's anvendelse af EØK-metode, men bør man ikke starte med at vurdere, at hvis der kunne spares (op til) 2,9 mia mod en investering på 600 mio, så var det nok allerede gjort... - og dermed er vurderingen fra KPMG lidt "rosenrød"?

Det eneste alternativ er, at samtlige leverandører af regnskabsprogrammer er så talentløse til salg, at de ikke kan overbevise deres kunder om det fornuftige i et break-even på 2,5 mdr (jaja, beregnet på system-totaler...) - for det tror jeg til gengæld overhovedet ikke på!

Jeg savner lidt, at politikerne forholdt sig lidt kritisk til hvad der stod i baggrundsberegninger - men nu er det jo også dem selv, der har bestilt rapporten! Til gengæld gør det ikke noget godt for konsulent-branchens troværdighed!

Du får en tommelop herfra for kommentarens sidste del, men første del er da et surt opstød, som fortjener en tommelned: selvfølgelig kan det diskuteres, om artiklen er grundig og dybdegravende nok, men lige så selvfølgeligt er "elektronisk bogføring" IKKE lig med lommeregner og blyant i kolonnebog.

så kan det vel sagtens ske lørdag eftermiddag?

Det var nok for selvcentreret, da jeg skrev det. Men altså nogen/noget med en lille omsætning behøver ikke tage hele lørdag eftermiddag. Det kan ordnes torsdag efter tv-avisen. Hvis man altså har et tv. ;-) Det er ikke en stor og træls opgave.

Hvis man ved lidt om it og lidt om bogføring, så er der sikkert tale om en lettelse ved at lave elektronisk bogføring, ikke mindst fordi man ikke skal sidde over det lørdag eftermiddag. Men mon man så ikke er gået den vej for længst?

Den der fatter jeg simpelthen ikke? Uanset om det er bogføring i et proffessionelt program eller med blyant og papir, så kan det vel sagtens ske lørdag eftermiddag?

Enig, der mangler en hel de research her. Og at man som journalist stiller sig selv spørgsmålet: kan det virkelig passe

Fx: hvad er det for et system som Rasmus Jarlov har betalt 68.000 om året for - som han åbenbart kunne erstatte med Excel? Hvorfor gik han ikke over til fx Billy (2.500 årligt) eller Dinero (4.000 årligt)?

Men i øvrigt, så tænker jeg ikke at der er mange virksomheder eller foreninger der vil lide stor overlast ved at skulle bruge 2.500 kroner årligt på et Proffesionelt regnskabsprogram. Snarere tværtimod da man sparer en masse tid på momsafregning og andre opgaver som man jo må klare manuelt hvis man bruger Excel eller endnu værre kolonnebog.

Alle de "kønne" ord og floskler. Den egentlige årsag fremgår klart af teksten ovenfor:

Målet med de nye regler er at harmonisere de indberetninger, det offentlige modtager. Det er formålet, at alle indberetninger kommer ind på samme måde, når alle danske virksomheder bruger et digitalt bogføringssystem.

Det er staten der vil lette sit arbejde, og så må vi andre bruge tid og penge på det. Den besparelse der omtales er rent fiktiv. Der er ingen gevinst hvor der i forvejen er et regnskabssystem men sikker en omkostning ved at der nu plægges at information skal leveres i et specifikt format. "Gevinsten" i de små virksomheder tager ikke højde for omkostningerne ved installation og uddannelse. Som konsulentfirma skal man nok sørge for at generere et svar der passer kunden.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/700

Meget af det skal opbevares "betryggende", ellers skal der være en slags spor over transaktioner og tilhørende bilag. Ikke nødvendigvis indskannede bilag (som jeg måske misforstår det). Bilag i et ringbind med håndskrevne numre, og de tilsvarende numre på de transaktion (posteringer) de hører til, burde være godt nok. Jeg tror, det kan gøres meget simpelt.

Det løser stadig ikke, at mange får angstanfald ved synet af et computerbaseret bogholderisystem.

Jeg er selv foreningskasserer, men under de 300.000, så foreløbig slipper jeg. Men det meget basale system, vi bruger, er faktisk noget, der hjælper i dagligdagen. Jeg tror, det er nok i de tilfælde, hvor man ikke har meget komplekse ting at holde styr på (husleje, fast ejendom,, løn ...).

Vel meget sensationsjournalistik og vel ringe indhold.

Det er altså imponerende, at et udtryk som 'elektronisk bogføring' får lov at stå uantastet. For hvad menes med 'elektronisk bogføring'?

Det kan være lige fra at man bruger en lommeregner til at summere tal i en håndskrevet tabel til at man bruger et edb-system med 170 (overflødige) funktioner.

Og jeg vil til enhver tid argumentere for, at Rasmus Jarlov til fulde overholder kravet om 'elektronisk bogføring', når han bruger et regneark til at løse opgaven.

Kom nu ud af busken, I kære journalister! Hvilke funktioner skal udføres at den 'elektroniske bogføring'? Er der f.eks. krav om, at papir-fakturaer scannes og gemmes i en skraldespand et sted på en disk? Er der krav om, at selve bogføringen udføres via et eller andet program (det kunne være føromtalte regneark). Er det et krav, at bogføring/kassekladde samles af et program til et regnskab? Og hvad er det konkret for rapporteringer, der skal sendes til 'nogen'? Her handler det vel om, at data skal overføres i henhold til et (offentligt kendt) format, der kan genereres af vilkårlige programmer og som kan sendes med almindeligt tilgængelige systemer (https, scp eller lignende).

For det står vel ikke nogen steder i loven, at det handler om en promovering af et specielt Microsoft eller Oracle-program?

Husk, iøvrigt, at en stor del af landets frivillige organisationer også vil være omfattet! For at kunne modtage kommunal støtte skal organisationerne have et CVR-nummer, hvilket i det mindste de fleste banker straks fortolker som en tilladelse til at kræve 5000 kr. i gebyr for at have en konto. Masser af disse foreninger vil have en omsætning over 300.000 kr og vil derfor være omfattet. Jeg har svært ved at se fornuften i at de frivillige organisationer skal ud og fyre trænere / ledere for at kunne indkøbe 'elektronisk bogføring'.

Hvis man ved lidt om it og lidt om bogføring, så er der sikkert tale om en lettelse ved at lave elektronisk bogføring, ikke mindst fordi man ikke skal sidde over det lørdag eftermiddag. Men mon man så ikke er gået den vej for længst? Der er nok tale om de højst placerede frugter, for nu at anvende en gængs administrativ floskel.

Til gengæld er der nogen her, der er meget dygtige til kreative estimater:

Faktisk vurderer KPMG, at gevinsterne vil ligge et sted mellem 0,9 og 2,9 milliarder kroner årligt, når man digitaliserer bogføringen i de danske virksomheder. Og altså ikke en sikker besparelse på knap tre milliarder, som Erhvervsstyrelsen har lagt frem.

Uanset hvad, så vil adskillige meget små erhversdrivende skulle sidde både lørdag og søndag over regnskabet. Jeg håber, man kan skabe en enkel løsning - selv om jeg tvivler lidt.