USA udvikler sensorer til at opfange UFO'er

13. marts kl. 12:33
USA udvikler sensorer til at opfange UFO'er
Med et nyt sensorsystem, vil det amerikanske forsvarsministerium forsøge at indsamle data om de flyvende objekter, der er blevet set rundt om militære installationer. Illustration: Pentagon.
Et system af sensorer er ved at blive testet i Texas. Målet er at kunne opfange, hvis der flyver uidentificerede objekter rundt i nærheden af militære installationer.
Artiklen er ældre end 30 dage

I en nyligt offentliggjort 63 sider lang rapport slår de amerikanske myndigheder fast, at de ikke har kendskab til besøg af udenjordisk intelligens på jorden.

Rapporten har undersøgt mere end 1.200 hændelser fra en periode, der strækker sig fra 1945 og til i dag.

Rapporten er udgivet af den afdeling i det amerikanske forsvarsministerium, som går under navnet AARO (All-domain Anomaly Resolution Office), bedre kendt som det amerikanske forsvars UFO-enhed - som det officielle USA kalder for UAP'er.

Observationerne er for langt størstedelen blevet identificeret som alt fra fugle og balloner til nedfalden rumskrot og hemmelige våbenudviklingsprogrammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel beskriver forfatterne bag rapporten, at halvdelen af alle UFO-observationer i 1950’erne og -60’erne kunne henføres til testflyvninger af nye flytyper. Der nævnes også konkrete testflyvninger af fly som U2 og det noget senere stealth-fly F-117 Nighthawk, som har ført til en lang række UFO-indberetninger.

»Alle bestræbelser, på alle klassifikationsniveauer, konkluderede, at de fleste observationer var almindelige genstande og fænomener og resultatet af fejlidentifikation,« skrev AARO rapporten.

Udviklingen af F-117 Nighthawk begyndte i 1978, men blev holdt hemmeligt frem til 1988. Mange UFO-rapporter fra den tid omhandler testflyvninger med den nye flytype.
Illustration: U.S. Air Force/DERRICK C. GOODE.

Ministeriets dilemma

Det har dog ikke fået interessen for UFO'er til at forsvinde, og hvis blikket flyttes fra de tusindvis af indberetninger fra folk, som mener, at de har set noget, og i stedet flytter fokus til de forskere og videnskabspersoner, som har fokus på data og observationer, så er der muligvis godt nyt på vej.

For selvom der altså ikke, ifølge det amerikanske forsvarsministerium, er tegn på besøg fra rummet, så er det langt fra alle observationerne, som er blevet identificeret og problemet for forsvarsministeriet er, at mange af de observationer, der har indgået i AARO's undersøgelser, omhandler UAP'er tæt på militære installationer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder både rapporter om lysende objekter ved atomsiloer, som pensionerede soldater har fortalt om til de nu berømte Pentagon-videoer, optaget af amerikanske jagerpiloter.

Derfor har forsvarsministeriet nu sat gang i udviklingen af et flytbart sensorsystem, som kan opstilles de steder, hvor der er flest indberetninger af UAP'er - eller det som beskrives som områder med ‘høj national sikkerhed’.

Systemet har fået navnet ‘Gremlin’ og er netop nu ved at blive testet ved et militæranlæg i Texas.

»Hvis vi har det område med høj national sikkerhed, og der bliver rapporteret genstande i luftrummet [...] eller i nærheden af ​​et af vores rumskibe, så er vi nødt til at forstå, hvad det er,« siger Timothy Phillips, den fungerende direktør for AARO.

Objektet i den røde cirkel blev registreret af en MQ-9 reaper drone over en base i 2022 'et sted i Mellemøsten'.
Illustration: DOD.

Interessen for sådan et system til at opfange anderledes objekter i luftrummet, er naturligvis også blevet forstærket, efter at en række balloner sidste år blev set over USA og Canada. I et af tilfældene var der tale om en kinesiske vejr-ballon, der i følge kineserne var kommet 'ud af kurs'. Ballonen blev skudt ned d. 4. februar 2023 i en højde af 18 km med et missil affyret af et amerikansk kampfly.

Ifølge Timothy Philips er de første data allerede ved at komme i hus med Gremlin-systemet, både i og uden for atmosfæren.

»Det har registreret en masse flagermus og fugle. Vi lærer også meget om solstorme,« sagde han i forbindelse med offentliggørelsen af Gremlin-systemet i sidste uge.

Teknologi fra rummet

Det amerikanske forsvar er ikke de første til at vende sig mod mere solide data.

En af de største fortalere for at indsamle den slags videnskabelige data omkring UAP, i stedet for bare at støtte sig til de observationer som vi mennesker står for med det blotte øje eller en rystet mobiltelefon, er den israelsk-amerikanske professor i astrofysik på Harvard University, Avi Loeb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har blandt andet i bogen ‘Extraterrestrial - The First Sign of Intelligent Life Beyond Earth’ fra 2021 argumenteret for, at det objekt, som fik navnet ‘Oumuamua’, i virkeligheden kunne være teknologi fra en et andet sted i universet.

Avi Loebs argument er, at vi i højere grad skal indstille de sensorer og teleskoper, vi har, til at kunne opfange objekter på himlen som for eksempel Oumuamua.

Flere hævder, at det interstellare objekt kaldet for 'Oumuamua', der blev registreret 19. oktober 2017, kan være rester af teknologi fra en fremmede civilisation. Billedet er et kunstnerisk udtryk for hvordan objektet måske har set ud.
Illustration: Privatfoto.

I 2021 stiftede han Galileo-projektet med det formål at opbygge et netværk af teleskoper og kameraer, der kan holde øje med himlen 24/7. Fokus er her lidt anderledes, da Avi Loeb især har været optaget af interstellare objekter.

I projektets kortvarige historie er der dog ikke blevet observeret noget unormalt på himlen.
 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning