Tysk forsker om PtX-udviklingsbehov: »svært at retfærdiggøre mange flere forskningspenge«

Plus4. juli 2022 kl. 10:163
HydrogenPro
Den norske virksomhed HydrogenPro får bygget sine anlæg på egen fabrik i Kina. Her ses den ene af de to gasseparatortanke til henholdsvis ilt og brint. Illustration: HydrogenPro.
PtX er et af de mest hypede begreber for tiden. Men forskere og virksomheder kæmper med at finde de rigtige teknologiske løsninger – både når det gælder fremstilling og brug af PtX.
Artiklen er ældre end 30 dage

Energi Der er brug for både push og pull

Inden for energiteknologi er PtX (power-to-x) lige nu et af de allervarmeste emner. Et godt eksempel er den norske virksomhed HydrogenPro, der på et netop afholdt symposium på Aarhus Universitet kunne fortælle, at den har samtaler med potentielle kunder om salg af op til 12,6 GW elektrolysekapacitet.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Få en forlænget erhvervsprøve
Med et erhvervsabonnement kan du få en forlænget prøveperiode.
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
3 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
3
6. juli 2022 kl. 10:41
Fossile brændstoffer har

Fossile brændstoffer har været utrolig billige, og derfor er omkostningen ved PtX den største barriere.

For de interessede så offentliggjorde arcadia efuels forventningstal efter jeg skrev mit indlæg. Forventet elforbrug på 3154 GWh/år for at lave 70750 t/år e-kerosen og 15200 t/år e-naphta. Til oplysning skriver IATA, at 24% af din flybillet i 2021 verdensgennemsnitsligt var fuel cost.

2
4. juli 2022 kl. 11:58
Dansk forskning i underjordisk saltkaverne brintlagring?

Hvorfor har Danmark ingen strategi for time/dag/uge/måned/sæsonlagring energilagring?

Især Holland har i mange år forsket i muligheder for lagring af energi i undergrunden, men også Tyskland, England, Frankrig og USA har gennem mange år udviklet egnede energi lagrings strategier. Her angives brint lagring i saltkaverner med et årlig brinttab under 1% ved lagring cyklus på 5 gange og med omkostninger under 1kr/kg brint.

Tyskland har planer om fremtidig lagring af 25% årlig elenergi til stille og mørke vinteruger i form af brint som energibærer. Hvis Danmark også vil have brintlagring af 25% årlig el energi forbrug på 10TWh, svarer det til 20 stk 0,5TWh brint underjordiske salt kaverner.

I Danmarks undergrund er der muligheder for mere end 1000TWh energilagring i Nordsøen og fastlandet, men her er så vidt vides ingen dansk forskning og udvikling?

150GWh fra havvindmøller og den samme energi fra solceller en klar og blæsende solskinsdag kan umuligt bruges samtidig i elsystemet?

Hvorfor indgår brintlagring i underjordiske saltkaverner ved energiøer ikke i planlægningen? Således at der ved hver energiø er underjordisk brintlagring og landforbindelser i form af elkabler (HVDC) og brintrørnet..

Alle fabrikanter af kraftværk naturgas turbiner har planer om opdateringer til 100% brint inden 2030 med samme elektriske virkningsgrader som naturgas, altså >30%. Således at de nuværende kraftværker med 100% brint opdaterede gasturbiner kan sørge for stabilisering af elnet og give tilstrækkelige elenergi og varme i fremtidige stille og mørke vinteruger?

1
4. juli 2022 kl. 11:31
Ørsted og Copenhagen

Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der har annonceret store projekter i hhv. Avedøre (foreløbig 2MW, målet er 1,3 GW i 2030)

Foreløbigt 4MW med fastsatte mål på 100MW i 2025 og forhåbninger om 350MW i 2027. Den her form for generel misinformation er et af PtX' store problemer. Der er ingen djøffere som laver politik der ved hvad der er er op og ned på området, eller hvad virksomheder vil kommitte sig til. Det leder så til at djøfferne opdigter tal selv. Energinet publicerede for eksempel grønne brintpriser i 2020 på 200 DKK/GJ selvom det jo ikke er validerbart mod markedsprisfastsættelsen. Det er et sundhedstegn Ralph-Uwe Dietrich siger fra. Det ptx mest af alt har behov for, er at vise hvor stort tab der rent faktisk er ved at køre en methanol/ammoniak/kerosen-fabrik baseret på brint fra elektrolyse, så man kan se hvordan prisfastsættelsen af de grønne produkter så bliver og om produkterne faktisk kan sælges (andet end politisk påtvunget køb/salg).