Alle andre (med ministre som bannerførere) er gået i selvsving over at hovedaktionæren er rig.

HOV HOV, jeg er som mangeårigt medlem af Danmarks liberale parti Venstre gået i selvsving over uduelige socialdemokrater. Djævlen ligger i detaljen!

Men vil også gerne bakke op om Ingeniørens arbejde i denne sag på det tekniske, selvom der også har været lidt mikrofonholderi ind imellem for politikere og Randers kommune. 🙂

og iagttagelser. fint plukket: mange optomler! Burde stå med versaler på Keopspyramiden :-)

I denne sag nåede de dog vist hverken at lave beregninger eller grundigere undersøgelser, inden jorden blev dynget på. 

Langs boreprofilerne i de nok alt for få geotekniske boringer, der er udført på Nordic Waste, mener jeg iøvrigt, at der stod 'glideplaner' nævnt flere steder. 

Lone, jeg har været igennem det du har peget ud. Det er mit indtryk, at de selv afstår fra tillid til rigide beregninger

s59, klip
"Its importance for the designer is stressed in EN 1997-1 (2004), §2.4.1 (2) “It should be considered that knowledge of the ground conditions depends on the extent and quality of the geotechnical investigations. Such knowledge and the control of workmanship are usually more significant to fulfilling the fundamental requirements than is precision in the calculation models and partial factors.” "

s73 klip
"With regard to the serviceability limit state design of slopes, EN 1997-1 §11.6(1)P states that the design of slopes shall show that the deformations of the ground will not cause a serviceability limit state in structures and infrastructure on or near the particular ground. Since the analytical and numerical methods available at present do not usually provide reliable predictions of the deformations of a natural slope, the occurrence of serviceability limit states should be avoided by one of the following:
o Limiting the mobilised shear strength
o Observing the movements and specifying actions to reduce or stop them, if necessary (i.e. use the Observational Method)"

s78 klip
o Sections 11 and 12 set out the provisions for the design of slopes and embankments
o The focus in both sections is on the relevant limit states to be checked
o No calculation models are provided
o When using the method of slices for slope stability, some simplified methods are not acceptable
o The relevance and importance of other sections of EN 1997-1 in the design of embankments is noted, for example:
? The section on Fill and Ground Improvement
? The sub-section on the Observational Method 
? ...

En ingeniør i politik  

Thorbjørn Jacobsen (ingeniør) har skrevet en kronik på altinget.dk 

Link

https://www.altinget.dk/artikel/la-kandidat-jordskredet-i-randers-har-udloest-folkelig-opstandelse-juridiske-vildfarelser-og-letkoebt-populisme

Læste at der kan have været en olie film tilbage fra Leca's arbejde for mange årssiden.

Link

https://ctwatch.dk/nyheder/article16753720.ece

Citat fra 2014

"

Tidligere ejer af Nordic

Waste-grund vil stille sig til

rådighed med information

Randers Kommune kan ikke afvise, at

et "meget forhøjet indhold af tunge

oliearter" i jord fra Nordic Waste

stammer fra tidligere ejere af grunden

"

Saint-Gobains datterselskab Leca har tidligere

ejet Nordic Waste-grunden.

En ikke geoteknikker som mig tænker,

Hvis man som undrende svagstrømsingeniør så også må have lov at spørge: er det fair at betragte alle de "små skred" som et forvarsel om at der uundgåeligt må komme et stort på et tidspunkt?

Det er vil åbenlyst at "det hele" er skredet her i sidste omgang, men der har jo så åbenbart været problemer tidligere, helt tilbage til i hvert fald 2018. Så hvis nogen med teknisk indsigt i den slags har undersøgt sagerne og varslet problemer som er blevet ignoreret har vi vel skandalen, uanset hvem der BURDE have gjort noget. Men hvis de "små skred" IKKE nødvendigvis er et varsel om et større er det vel "bare" et uheld?

Geoteknik er langhåret, og jeg er overrasket, hvis nogen har har fået en geoteknikker til, at udtale sig om andet end de huller de har boret.

En ikke geoteknikker som mig tænker, der kan være to slag skred i/på/af en bunke. Dels et skred i de øverste lag af bunken fordi skridningsvinklen overskrides, når de fylder mere på bunken, dels et skred af HELE bunken fordi underlaget er skrånende og glat.

Om det er det ene eller det andet der har foregået/foregår i tilfældet Nordic Waste, kan man næppe vurdere på pladsen og ud fra luftfoto.

Der nævnes i den geotekniske undersøgelse på NW en EC7 standard, en europæisk standard for det geotekniske område. Som også en opfølgende undersøgelse skulle følge. Der findes en del materiale. 

Hittede dette skrift, der behandler emnet lidt overordnet med eksempler: https://eurocodes.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2022-06/2013_06_WS_GEO.pdf

fx
s57 Ground investigation and testings
Overordnet gennemgang af diverse detail-normer for geotekniske undersøgelser. (Så vidt jeg kan tælle summerer det op til 30  under-normer ialt. Fagfolk må så vide, præcist hvilke der er relevante i en sådan sag.)

Også lidt om anbefalet boretæthed i forskellige projekttyper, fx
s60 Large area structures:  grid pattern with points at not more than 60 m distance
(evt. den tæthed, der skulle have været i en endelige undersøgelse i denne sag? )

s67  Slope stability  også relevant?

Geoteknik er unægtelig langhåret og for uddannede fagfolk, men vi andre kan have behov for fornemmelse af, hvad der omtrentlig skal til. 

Endelig noget hæderligt journalistisk arbejde om den sag - tak til ing.dk. 

Alle andre (med ministre som bannerførere) er gået i selvsving over at hovedaktionæren er rig. 

Tak, nu kiggede jeg på et kort med højdekurver, og kan godt se, at det ikke var et hul ned i jorden, men et af dem, der er gravet ind i en (nu tidligere) bakkeskråning. Kan godt huske stedet fra i gamle dage før motorvejen, men lagde aldrig mærke til, hvordan der så ud bag ved bygningerne.

Set herfra ligner det umiddelbart ikke kompetenceproblemer.

Kompetencer i forbindelse med de oprindelige tilladelser og undersøgelser i forbindelse med at tillade brugen til deponering, og senere at tillade anlæg til jordrensning nedenfor bakken, som man i øvrigt blev ved med at hælde jord på efter skreddene startede. Jeg er svagstrømsingeniør med speciale i Anvendt Signalprocessering og Implementation, og jeg tror også jeg kunne køre de 35km nordpå til Ølst og se at der er noget galt nu.

Der er ikke mange helte her, og jeg savner stadig ordentlig besked om hvad der skete dengang. Jeg har ingen forstand på geoteknik og kan ikke vurdere rapporterne der blev lavet, så jeg vil da gerne frikende teknikere hvis det er muligt, jeg er jo selv en af slagsen, men det er trods alt det vigtigste at komme til bunds i tingene, inklusiv om der bare ikke blev bestilt de rapporter der skulle laves.

Men lige nu er det vigtigste at få stoppet ulykken, og det ser ud til at der er bedre styr på jorden her til morgen. Jeg savner dog stadig svar på vandproblematikken, herunder konsekvenser for grundvand og miljøet i det hele taget, men det fritager jo ikke kommune og region for at svare på de spørgsmål der stilles om processen og hvad der er foregået tidligere.

læser man afsnit 5, s252 https://www.randers.dk/media/47369/090200-p19-4-17_del-1_komprimeret-was.pdf kunne første del måske få én til at tro, at man bare kunne fortsætte påfyldningen.

Indtil sidste underafsnit "Projektering parametre" oplyser, at: 

"..Der er tale om en orienterende undersøgelse, jf. EC7. Arbejder i meget fedt plastisk ler kræver at projektet kan gennemføres i geoteknisk kategori 3. Supplerende geotekniske undersøgelser udføres på baggrund af
et endeligt anlægsprojekt..."

Betyder vel 'klap hesten' og vent på flere geotekniske boringer og langhårede beregninger?

NB: ved ikke om jeg husker rigtigt. Der foreligger et eller andet steds i sagsbjergene  muligvis også geoteknisk undersøgelse for et/flere byggefelter, altså helt lokal undersøgelse. Men det er vel næppe den undersøgelse, som ovennævnte "projektering parameter"-anbefalinger omhandler, men hele jordfyldsområdet?

tyder vel snarere på at enten var tingene ikke undersøgt, eller også blev der ikke lavet et kompetent stykke arbejde.

den ene geotekniske undersøgelse, jeg så, var en indledende, der lagde op til mere detaljerede geotekniske undersøgelser og vurderinger. Og den oplyste om skredrisici.

Set herfra ligner det umiddelbart ikke kompetenceproblemer. 

Dertil de fotos og beskrivelser som en anonym maskinfører har vist på tv2-østjylland. At de måtte fjerne op til 1,5 m jord på en intern vej igen og igen for at kunne køre derinde. 

Kræver ikke en meget lang specialist-uddannelse at se.

læs på ing.dk det er forklaret.

Et hul på en bakke betyder at den øverste kant af hullet er (noget) over den nederste kan - afh af bakkens stejlhed. Der er meget stejlt i Ølst. Der hvor de havde bygninger er i kote 17. Toppen af er i kote 52.5m. 
Prøv at fylde youghurt i en tallerken på bordet - helt op til randen. Og begynd så at løfte tallerken med  kun en finger under kanten. Tallerknen vil stå skævt og din youghurt falder i god ro og orden ud over kanten på din tallerken der hvor den er lavest. 
(kan ikke lide analogi eksempler men her har det vel sin ret).
tallerken i Ølst har måske 5-10-15 m mellem der hvor kanten er højest og lavest. Så de har kunne fylde den rimelig op og så starter skreddet. 0.4m/time.
 

De kloge folk snakker om skred kan starte helt ned ved en terræn hælning på 2 grader. I Ølst er hældningen af bakken meget meget større. 
 

Det undrer mig virkelig hvordan de ovehovedet kunne på deponeringstilladelse på en stor skrænt med kendte skridningsegenskaber. Det er ikke kun ce Waste kompagni man bør se på tror jeg  - men jeg er ikke jurist - kun en simpel ingeniør.

Kommunen udtrykker, at den tidligere hovedaktionær er godt i gang med at "tørre problemet af" på kommunen. Nu synes det, at kommunen forsøger det modsatte overfor Nordic Waste og især den tidligere hovedaktionær fordi han har pengene.  Så til Ingeniøren: Grav endelig videre i "jorden".

En lergrav er vel et hul i jorden. Hvor stort var mon det? Og hvordan kan det at fylde et hul op blive til en bakke, der skrider ud? Jeg ville da tro, at et opfyldt hul blev til noget jævnt og fladt.

Ros for at grave viden frem

Nu virker det jo også underligt at det at opbygge bakken på en bestemt måde skulle have megen effekt, når den ene ekspert efter den anden har travlt med at fortælle at det SKAL give problemer at lægge jord på en ler-skråning over 2 grader, og så i øvrigt peger på dræn af vand for at have en chance for at styre det. Så det beviser vel bare at manden i hvert fald har ret når han siger han ikke er geoteknikker.

Og så er skredet opstået efter man har fyldt ca. 2,5mio m3 på af de 7,2mio der var det maksimale, altså i runde tal godt en tredjedel, så det tyder vel snarere på at enten var tingene ikke undersøgt, eller også blev der ikke lavet et kompetent stykke arbejde. Eller på jydsk: man skal godt nok være pæn stor idiot for at spilde fra en spand vand, hvis den ikke engang er halvfyldt, så mon ikke der er nogen der har fejlvurderet hvad størrelse spand vi snakker om.

Så håber jeg også selv at der på et tidspunkt kunne skabes et overblik over hvilket niveau af forurening der egentlig er tale om. Fyldjord og det klassiske "let-forurenet" jord (havejord) sviner vel ikke noget særligt, så hvor mange kilo giftigheder og hvilken slags snakker vi om der er i fare for at ende i åen/fjorden/kattegat, eller for den sags skyld ende i grundvandet hvis jorden er skredet ud over ler-aflejringen? Selve forureningen kan vel ikke stamme fra deponeringen, men må være fra rensningsdelen af NW's aktiviteter, og der må vel være styr på hvor meget der var til stede på pladsen?