Tæsk til beredskabets pølse-dæmninger: Mere end hver tredje kasseres efter stormflod
Beredskabsstyrelsens mobile dæmninger, der også kendes som watertubes, blev sat gevaldigt under pres under stormfloden i sidste måned.
Lige nu ca. 450 ledige job til ingeniører, tekniske specialister og it-professionelle
Se og læs mere om alle vores kommende konferencer, briefings og messer
Vi har kvalificeret din tech-viden siden 1892
Den skarpeste dækning af de vigtigste it-nyheder
Fordi tech er politisk
Nicheviden for professionelle
Byggeri, renovering og vedligehold
Velfærdsteknologi og hjælpemidler
GDPR og compliance
Analytics og data
Offentlig digitalisering og IT-projekter
Biodiversitet og økosystemer
Energi og elektrificering
Transport og trafik
Affald og genanvendelse
Teknologi og vandets kredsløb
Ugentlig podcast med teknologiske nyheder og tendenser
Hver anden fredag
Styrk ledelsen af den teknologiske transformation - magasin 2 gange om året
Om rekruttering og fastholdelse af tekniske specialister.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og ING/Jobfinder hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Beredskabsstyrelsens mobile dæmninger, der også kendes som watertubes, blev sat gevaldigt under pres under stormfloden i sidste måned.
Har du overvejet, baseret på Aabenrå-erfaringen, om watertubes var udlagt hensigtsmæssigt ? Måske var de flere steder, ifølge nyhederne, udlagt på steder med dynamisk og mekanisk påvirkning - i modsætning til statisk påvirkning som ved opstigende åer og søer ?
Måske var water tubes i Aabenrå udlagt for nær kajkanterne ? Måske cille et simpelt kommunalt trådhegn havet kunne forhindre mekanisk overlast ? Måske kunne kommunale betonblokke (midlertidigt autoværn) have stoppe bølgepåvirkning ?
Det er derfor jeg i #4 peget på en hurtig evaluering - ikke om 6 eller 12 måneder, men i løbet af 14 dage. Hvor svært kan det være ? - selvom konklusionerne bliver ubehagelige. Tænk på stormene i januar-februar - og mon ikke de kommer ?
Jeg synes nu alligevel der bør vurderes om tubes bliver anvendt korrekt / kan stå alene som de gjorde.
I Aabenraa hvor jeg bor brast en tube med efterfølgende sirene, ca. da vandet toppede. Da jeg gik en tur dagen efter langs havnen, kunne der ses meget store stykker drivtømmer fra Badebroer osv. som er flækkede som kviste - de har derfor spydspidse ender.
Vandet slog direkte ind på de tubes, med store bølger og kraftig vind og de spidse stykker drivtømmer, så det er egentlig overraskende for mig at det holdt så godt som de gjorde. De tubes skal være gjort af noget ufatteligt stærkt stof for at klare sådan en fortøjningspæl direkte ind i siden.
Umiddelbart bør der være et lag der kan "tage skraldet" der hvor bølger kan slå ind direkte, og der er tale om et kritisk sted.
Endda en beskeden omkostning. Men der skal så også købes et antal "pølser" for dem, der ikke kan repareres.
Er selv meget overrasket over den lave pris, det er jo en totalt ubetydelig pris ifht. de skader de kan forhindre. Jeg forstod først ikke hvorfor de ikke gjorde mere for at reparere dem, men til den pris får man ikke meget vulkaniserings service.
Hvis man havde haft flere til rådighed, kunne man så have lagt dem dobbelt, altså en bag den anden, i tilfælde af at første braster?
Det skal ikke baseres på watertubes og Beredskabsstyrelsen, der kæmpede bravt.
ok, nogle af de midler de havde, var måse ikke tilstrækkelige, men
Staten, kommuner og ikke mindst beboere skal tage ansvar for sikringen
Jeg savner en generel vurdering af indsatsen
Det er stadig hurtigst at fikse watertubes med det samme end at afvente en evaluering. Jeg antager, at en evaluering vil ske eller er i gang. Næste oversvømmelse kan være lige om hjørnet, men nok lidt mindre.
Jeg savner en generel vurdering af indsatsen omfattende indsættelsestidspunkter (tydeligvis for sent flere steder), materiel (end ikke simple sandsækkefyldere, watertubes på uegnede steder (bølger ?)), forebyggende vandstandssænknknger (åer og søer), forsvar i dybden (intet enkelt-brud bør cære katastrofalt).
Husk, at allerede søndag var varslet ude meget konkret.
Som jeg husker det, er den dimensionerede beskyttelse omkring 65cm, men mange steder har de været udsat for op til 1m vandstand - det skal lige med i billedet over hvor mange der er gået i stykker. Det virkede som om de blev anvendt på steder, hvor prognosen allerede sagde de ikke var høje nok.
Endda en beskeden omkostning. Men der skal så også købes et antal "pølser" for dem, der ikke kan repareres.
Så længe der tilsyneladende ikke findes bedre løsninger, må den omkostning betragtes som en driftsomkostning. Afvejet mod en risikovurdering af en gentagelse vil det vejlede i hvor stort et lager der bør være så man stadig er klar hvis der kort tid efter en "100-års episode" kommer en til.