Som biogas-mand er jeg bestemt ikke uvildig - så er det sagt med eftertryk. Og med den kasket på, vil jeg hævde, at biogassen repræsenterer den mest bæredygtige brug af biomasse. Derfor undrer det mig, at det så ofte er netop biogassen, der nærmest udskammes i debatten. I dette tilfælde er det Jette Bredahl, professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og forhenværende næstformand i Klimarådet, der sidste år mente, at nu måtte det snart være nok med biogassen, for ellers ville vi risikere såkaldt lock-in i forhold til husdyrproduktionen. Og som journalisten nu mener det relevant at citere fyldigt. 

Historiens tema er ellers, at de britiske CCS-planer af en tænketank anses for urealistiske, og det kan meget vel være helt rigtigt. Måske dog lige præcis med undtagelse af den CO2, der kommer via biogas. Her har vi en biogen CO2, som ser ud til at være til rådighed på økonomisk overkommelig vis. Derfor er der nu ganske meget interesse for at bruge biogassens CO2-del. Enten til e-metanol, eller til e-metan eller til deponering i undergrunden som negativ udledning. 

Og argumentet om lock-in er blevet grundigt analyseret - og afvist. Biogas kan sagtens fungere med langt mindre husdyrgødning, end den mængde vi har i dag. Det, der er begrænsende for hvor meget biogas, vi bæredygtigt kan producere i DK, er i højere grad, at biogassen - ud over energien og CO2 - også leverer de recirkulerede næringsstoffer (NPK m.m.), så er et stort aktiv, fordi denne gødning fortrænger brug af kunstgødning og således er en nøgle til cirkulær økonomi. Men når gødningsbehovet er opfyldt i en given region, så er grænsen for biogasproduktion i dette område nok også ved at være nået. Dén synsvinkel er helt central og trænger til mere opmærksomhed.

Grav kullet op og send det tilbage i de tomme oliefelter uden først at brænde det af og indsamle den dannede CO2.

Du får selvfølgelig ikke noget energi ud af det, men den energi siges det at VE skal levere, og det giver en masse "grønne" arbejdspladser med de rette regneark.