Synspunkt: Menneskelig og automatiseret arbejdskraft skal supplere hinanden

Robotterne kommer. Den frase har vi efterhånden hørt et hav af gange. Men hvad bør man egentlig bruge robotterne til? For er robotterne altid menneskeligt overlegne, eller bør man kun bruge robotter til at udføre helt særligt arbejde?
Brødtekst

Mange medarbejdere rundt omkring i Danmark har muligvis stillet sig selv spørgsmålet “Kan jeg erstattes af en robot?" Det spørgsmål er yderst relevant i en tid, hvor det ikke kan benægtes, at robotterne har gjort deres indtog i erhvervslivet. Dog er det forkert at frygte en robot-apocalypse, hvor danskere ikke længere kan være i beskæftigelse, fordi det er hurtigere og mere effektivt at benytte robotter til at udføre det gængse arbejde.

Robotter skulle nemlig gerne blive implementeret for at supplere medarbejderne - og ikke erstatte dem. 

Vi ved for eksempel, at mennesket stadig er robotterne overlegent i forhold til social intelligens. Det vil sige at i erhverv, hvor coaching, empati og konflikthåndtering er påkrævet, er mennesket stadigt styrende. 

På mit arbejde har vi eksempelvis truffet valget, at det er mennesker, der skal håndtere kundekontakten, så der ikke begås fejl i forhold til forståelsen af vores kunders behov.

Kan robotterne blive menneskets bedste ven?

Det er vigtigt at dykke ned i, hvad robotter kan inden man ændrer sin forretningsmodel. Robotter skulle gerne blive implementeret for at supplere medarbejderne - og ikke erstatte dem. Det er grundholdningen i Ageras.

Robotterne skal klare det rugbrødsarbejde, som de fleste mennesker ikke har tid til at udføre. Det kan være anskaffelse af bestemte former for data, fremsendelse af diverse dokumenter med mere.

Dette arbejde er vigtigt for driften i en virksomhed, og derfor skaber det en værdi at automatisere det, så medarbejderne kan bruge deres tid på noget andet, som de har særlige kompetencer og interesse for. En robot skal være kompetencegivende for den enkelte medarbejder, så de lettere kan udføre deres arbejde.

En robot kan eksempelvis skaffe data fra millioner af platforme på millisekunder. Det vil ingen personer kunne leve op til. Så selvfølgelig bør man bruge en robot til den særlige arbejdsopgave. Ligeledes skal mennesker fortsat anses som vigtige brikker i det store erhvervspuslespil med hensyn til social intelligens.

Så længe ledere verden over kan skelne mellem værdien af menneskelig arbejdskraft vs. automatiseret arbejdskraft, og at der er behov for begge dele til at supplere hinanden i forskellige kontekster, så har deres virksomheder gode kår for vækst - og så vil langt færre medarbejdere også gå rundt med en knude i maven.

Det må siges at være en gevinst, da glade og trygge medarbejdere er mere tilbøjelige til at blive i deres jobs. Og når man stadig skal investere i menneskelig arbejdskraft, bør man sørge for at fastholde de rette kompetencer, der skal kunne betjene og samtidig nyde godt af robotternes hjælpende hænder.

Om Tech Management

Vil du også gerne være en teknologisk frontløber? Så er Tech Management noget for dig. Lær af de bedste cases, få state of the art-værktøjer og lad dig inspirere af de førende digitale tænkere.

Tech Management er mediet, der tager den teknologiske og digitale udvikling seriøst, skærer igennem hypen og ser på den konkrete anvendelse i virksomheder og organisationer.

Alt hos os handler om, HVORDAN nye teknologier kan nære innovation, skabe nye forretningsmodeller og munde ud i bæredygtig vækst. Kom med ombord og få adgang til en konstant opdateret samling af unik viden.

Bestil et gratis og uforpligtende prøveabonnement, log ind eller skriv til techmanagement@ing.dk

Seneste nyt