Det giver rigtig god mening, at eksterne specialister nu skal kigge DHI’s modellering af Lynetteholmen efter i sømmene for, hvor meget prop øen vil sætte i Øresund.
Sådan lyder det fra hydrauliker og oceanograf Morten Holtegaard Nielsen, efter at et skeptisk Sverige har fået de danske myndigheder til at undersøge endnu en gang, om By & Havns modellering af Lynetteholms blokering af Øresund når frem til det rigtige resultat. Undersøgelsen skal foretages af det hollandske forskningsinstitut Deltares.