Et review over veje til human PFAS: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6380916/ kommer ind på en del af usikkerheder:

• at de gl. PFAS er erstattet af nyere,
• som ikke indgår i serum-analyserne
• Mens serumanalyserne måske udføres systematisk, så er
• kortlægning af menneskers PFAS udsættelse delvist baseret på usikre selvrapporteringer
• og målinger af PFAS i det eksterne miljø er mere inkonsekvente.

Kosten anses for den aktuelle hovedkilde, men det nævnes at indendørs støv kan udgøre op til 50% af indtaget.

For at gribe fat i det sidste: den seneste generation udskifter (mulig PFAS-imprægneret) møblement, tøj mv. langt oftere end man gjorde tidligere. Men omvendt, da jeg var barn og ung, var væg-til-væg gulvtæpper mere reglen end undtagelsen. Man gjorde nok sjældnere rent end i dag, og skiftede også sengetøj sjældnere. Folk røg som skorstene. Indtil man begyndte at tale om støvmide-allergi, tæpperne røg ud, støvsugeren og vaskemaskine blev brugt oftere, der indførtes rygeforbud osv.

Støv-mængderne og -udsættelsen især i hjemmene sandsynligvis en del mindre i dag end den gang.

Det viste sig, at de alarmerende niveauer man fandt hos dem, der havde spist køerne i Korsør var i samme størrelsesorden som (eller mindre end) gennemsnittet i den danske befolkning i 80'erne.

Meget interessant oplysning, at gennemsnitsniveauet er faldet siden 80'erne. Jeg ville have troet det var steget.

Vi kan rent faktisk komme af med (udskille) PFAS fra kroppen igen - omend det går meget langsomt.

Ja, det er evident at kroppen udskiller PFAS, men det er vel ikke det, disse resultater indikerer?

Under antagelse af at folk udskilte PFAS ligeså hurtigt dengang som nu, så kan de vel kun indikere at indtagelsen af PFAS er faldet siden 80'erne, og at over halvdelen af dem, der i 80'erne havde meget PFAS i kroppen, i mellemtiden er erstattet af 2 yngre generationer, med mindre PFAS i kroppen.

Men det er jo interessant at indtagelsen af PFAS i kroppen kan være faldende mens PFAS-udledningerne er stigende.

Der blev således udledt 4-5 gange så meget PFAS i perioden 1980-2000 som i 1960-1980 (se Fig. 4), så der må være sket en ændring i hvordan stofferne blev udledt, og/eller hvor lette de har været at udskille fra kroppen.

Måske har stofferne været bundet bedre i de produkter, vi bruger, så de i højere grad bliver i produktet indtil det kasseres, og/eller været molekylært bundet til andre stoffer, som kroppen lettere kan udskille.

En af udfordringerne ved eksempelvis Teflon, har jo været at få det til at blive på de overflader, hvor de skal fungere, og det at man er blevet bedre til det, kan jo have været en fordel for miljøet og sundheden.

Det mest interessante ved de nævnte resultatere, må vel være at analysere hvilken påvirkning det højere PFAS-niveau i 80'erne generelt havde på befolkningen, både dengang og siden.

Fertiliteten, tjow. WhatAbout køns-transformationerne .. gabet mellem oplevet og faktisk køn. Jeg kan godt fornemme, at der er et logisk gab der byder, at denne problematik og den associerede socio-kulturelle opmærksomhed der er blevet et globalt politisk værdi-centrum måske ikke er aktuel - men det kunne være mig der er dummere end godt er.

jeg gad godt hvilke hvilke pfas stoffer de analyserer for. hvis det ikke kun er de 22 er det i særdeleshed interessant

Fertilitet og PFAS. Sundhedsstyrelsens og forskeres udmeldinger

myndighederne først og fremmest er fokuseret på at holde de helt store perspektiver i problematikken væk fra offentlighedens opmærksomhed.

Jeg tjekkede så lige de seneste danske udmeldinger, og må medgive SOR, at PFAS+fertilitet kunne synes noget nedtonet i DK :

Sundhedsstyrelsen har genudgivet sine konklusioner ang. PFAS opdateret hér i marts: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/PFAS/Helbredseffekter-af-PFOA_-PFNA_-PFOS-og-PFHxS.ashx

Nede i teksten: Fertilitet fremstår hér som fortsat uafklaret, med udgangspunkt i forskeres gennemgang af internationale kilder. Deres indgangsvinkel er søgning efter reproducerbare resutater. Udfordringen synes at være, at ikke to forskningsundersøgelser synes baseret helt på de samme parametre. Dermed er emnet (ifølge dette skrift) uafklaret/usikkert forskningsmæssigt set (trods de vistnok bjerge af individuelle resultater, der påviser fertilitetseffekter). Forskerne mener såedes ikke, at resultaterne er gode nok til at påvise korrelationer. (Bønløkke deltager i arbejdsgruppen).

Selve notatets konklusion: hér nævner Sst så de sygdomme, hvor der er væsentlig mistanke om årsagssammenhænge (fx antistofrespons og kolestrol) og så de, hvor der muligvis fremtidigt vil blive påvist en korrelation (fx øget blodtryk under graviditet, og øget risiko for bryst og tekstikelkræft). Fertilitet nævnes således ikke i konklusionen..

Men dermed udfører Sst måske indirekte en overfortolkning af den manglende påvisning af videnskabeligt set positiv korrelation mellem PFAS og infertilitet og frem til en afvisning af korrelation? Forsigtigtighedsprincippet?

(Det ændrer ikke på, at jeg finder en undersøgelse af PFASoptag i surfere ok. Men selvfølgelig ikke trukket ud til et figenblad)

Jeg hørte (lidt ad omveje - derfor ingen kilde) om en, der havde lavet en undersøgelse af historiske PFAS-niveauer i blodet hos danskere ved at kigge på gemte blodprøver i sundhedsvæsenet.

Det viste sig, at de alarmerende niveauer man fandt hos dem, der havde spist køerne i Korsør var i samme størrelsesorden som (eller mindre end) gennemsnittet i den danske befolkning i 80'erne.

Hvad kan vi så bruge det til?

Det har hjulpet gevaldigt, at vi har skåret ned på PFAS'er i fødevareemballager (skolebogseksemplet værende magarineforpakninger)

Vi kan rent faktisk komme af med (udskille) PFAS fra kroppen igen - omend det går meget langsomt.

Det sagt, skal vi selvfølgelig ikke læne os tilbage og sige, at der ikke er problemer med PFAS - ej heller lade være med at gøre alt, hvad der står i vores magt for at få disse stoffer begrænset mest muligt (helt forbyde dem?) - men det kommer nok ikke til hverken at slå os alle sammen ihjel eller gøre os alle sammen sterile.

...myndighederne først og fremmest er fokuseret på at holde de helt store perspektiver i problematikken væk fra offentlighedens opmærksomhed. Fx med en lille undersøgelse, aktiveret af surfernes indsamling, der med ret stor sandsynlighed kommer frem til, at de unge mænd på bølgen blå ikke påvirkes særligt de ganske få timer der har redet bølgen i deres liv!

hmm og tja. Fremfor en afledningsmanøvre, vil jeg se det som et reelt uafklaret delemne, hvor man måske hurtigt vil kunne komme til nye, interessante resultater. Med udgangspunkt i PFAS'ernes massive ophobning i skum, som netop surferne vælter sig xtra i.

Projektet kan tolkes lidt populistisk, men det er jo også en meget effektiv måde at fastholde fokus på stofferne. Lidt som PFAS i køer og dermed: OKSEKØD!! - indledte opmærksomheden hér på stedet, vil PFAS i surfere : ja/nej? vel gøre det samme. Generelt er hudens selektive optagelse af kemikalier broget og fortsat en del uafklaret. Og 9000 PFAS'er derude, hvert med deres træk, nok også mht. hvilke medier de især opløses i (?) protein/vand/fedt. Jeg synes projektet på den vis er ok.

Der er en ret interessant oplysning i artiklen, nemlig den, der afslører, hvordan myndighederne aktiveres i forhold til det at bidrage til billedet på kortlægningen af udbredelsen af PFAS-forureningen.

For, som der står, det er indsamlingen af 35 000 kr. blandt surferne, der får myndighederne til at iværksætte deres egen undersøgelse.

Det kan man lære af.

Eksempel: Alle barnløse mænd, som har lav sædkvalitet, kunne slutte sig sammen, spytte i kassen med det formål at få beskrevet potentielle sammenhænge mellem mængden af PFAS i blodet og sædkvalitet.

Mandens sædkvalitet er blevet halveret over det sidste halve århundrede på globalt plan, og den falder med stigende intensitet, nu med ca. dobbelt så stor hastighed som for 50 år siden. Relationen mellem udbredelsen af forurening med PFAS og mandens faldende fertilitet er så oplagt, at det kræver en forklaring, at det ikke er blevet undersøgt for længst.

Eksemplet viser måske, at myndighederne først og fremmest er fokuseret på at holde de helt store perspektiver i problematikken væk fra offentlighedens opmærksomhed. Fx med en lille undersøgelse, aktiveret af surfernes indsamling, der med ret stor sandsynlighed kommer frem til, at de unge mænd på bølgen blå ikke påvirkes særligt de ganske få timer der har redet bølgen i deres liv!

Det skal ses i lyset af det faktum, at man allerede nu ved, at problemet er gigantisk meget meget større, og at det set i de lys er ude af proportioner at undersøge et par surfere, der allerede var i gang med at undersøge sig selv! https://www.theguardian.com/environment/2023/feb/23/revealed-scale-of-forever-chemical-pollution-across-uk-and-europe

https://www.bbc.com/future/article/20230327-how-pollution-is-causing-a-male-fertility-crisis?utm_source=bbc-news&utm_medium=right-hand-slot