Havenes forsuring hører til de alvorligste trusler mod havmiljøet, omkring Danmark og i resten af verden. Efter i årevis at have været et næsten ignoreret problem, er forsuringen kravlet til tops på klimaets dagsorden.
På mandag og tirsdag tager Ospar-landene fat om emnet på et møde i Bergen, og onsdag er det centrum for et seminar på Göteborgs Unversitet. For forskning, som bliver præsenteret på seminaret, viser, at havene de næste 100 år risikerer at blive tre gange så sure som i dag.
Det er den voksende mængde CO2 i atmosfæren, der ændrer havenes kemiske sammensætning mindst 100 gange hastigere end på noget tidspunkt de seneste 100.000 år.
Forsuringen vil få negative konsekvenser for koraller, hummere og krabber samt bløddyr som muslinger og østers, der har brug for kalk til at opbygge deres skal.
Ved at absorbere kuldioxid fra såvel atmosfæren som fra udslip fra den fossile brændsel, fungerer verdenshavene som en gigantisk buffer.
Indtil for ganske nylig blev havets kemiske balance anset for at være urokkelig. Men i dag ved forskerne, at pH-værdien i havenes overfladevand er mindsket med 25 procent. Det er sket siden starten af industrialiseringen.
Forsuring på dagsordenen
I starten af næste uge mødes landene fra den mellemstatslige Ospar-kommission i Bergen, hvor forsuringen som et resultat af klimaforandringerne er et af temaerne.
Ospar (Oslo-Paris-konventionen) rådgiver om at beskytte havmiljøet i Nordøstatlanten, dvs. Holland, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Norge og Storbritannien.
Nordsøområdet udgør både store fiskeområder, men også tæt trafikeret og med masser af offshore-aktiviteter.
Grundlæggende er Nordsøområdets biologiske systemer imidlertid rige og komplicerede. Det rummer omkring 230 fiskearter, hvaler og delfiner og benyttes konstant af 10 millioner søfugle.
Ospar forbereder en stor holistisk vurdering af Nordsøens havkvalitet. Den kommer til næste år. Men allerede til klimatopmødet i december bliver der fokuseret på havenes synkende pH-værdi.
De seneste 200 år er havvandets pH-værdi dalet fra 8,2 til 8,1, men vurderes at falde yderligere til 7,8 i 2100 og måske helt ned til 7,5, hvis der ikke bliver grebet ind.
I marts underskrevet 155 forskere fra 26 lande en fælles deklaration at få verdens regeringer til at gribe ind mod havenes forsuring.
