Mange har sikkert et billede af Australien som et land, hvor kulstøvet hænger tungt i luften. Energi er noget man graver op af jorden og fossile brændstoffer er med til at sikre statens økonomi og landets velstand.
Det ses tydeligst på eksporten af kul, der i 2022 havde en værdi på cirka 540 milliarder kroner og gjorde Australien til verdens største eksportør.
Det er ikke kun til eksport, at australierne er kendt for at bruge kul og andre fossile brændstoffer. Faktisk kunne australierne i 00’erne bryste sig af den tvivlsomme ære at være verdensmestre i CO2-emission pr. indbygger, og selv i dag er det kun få lande, der har en højere emission pr. indbygger.
Også i dag er fossile brændstoffer kernen i det australske energisystem. Fra landets kraftværker leveres 40 procent af energien fra kul (sten- og brunkul) og samlet udgjorde fossile brændstoffer i elproduktionen næsten 70 procent i 2021.
Men en lille revolution er måske på vej. For op gennem de sidste ti år er andelen af grøn el - først og fremmest fra solceller og vindkraft - gået fra næsten ingenting til i dag at udgøre 35 procent af elproduktionen.
Og nu tager den australske regeringen endnu et skridt mod at gøre landet klimaneutralt i 2050 og ramme delmålet om 82 procent grøn elproduktion i 2030.
Derfor har regeringen varslet et nyt udbud på 23 GW ny produktionskapacitet plus 9 GW “regulerbar” produktionskapacitet. Konkret betyder det, at der skal installeres energilagre, som hurtigt kan udligne forskellen mellem forbrug og produktion.
Gammelt og tyndt elnet
Problemet mange steder i Australien er nemlig, at der er meget langt fra for eksempel store solcelleparker til forbrugscentrene i de store byer. I praksis kan store batterilagre, som australierne allerede har gode erfaringer med, understøtte et elnet, der både er meget gammelt og skal fungere over meget store strækninger.
Den type energilagre har de allerede gode erfaringer med Down Under. I 2017 blev batteriparken The Hornsdale Power Reserve sat i drift i delstaten South Australia, og det blev hurtigt en succes. Det private selskab Neoen har råderet over 30 MW og 90 MWh af den samlede kapacitet på 100 MW og 129 MWh.
Allerede få dage efter idriftsættelsen viste batterier, at de var i stand til at stabilisere spænding og frekvens i det lokale elnet, da et kulkraftværk 1.000 km væk blev koblet af. Nogle måneder efter var der igen en situatiuon, hvor udsving i de lokale elpriser gjorde, at selskabet i stand til at tjene 4,8 millioner kroner på bare to dage.
I dag er der installeret cirka 1.451 MW batteri-kapacitet i det australske elnet og langt flere er under konstruktion. I 2026 er der mulighed for, at der er installeret 6.500 MW, og det er det tal, som regeringen nu vil have øget med yderligere 9 GW i 2030.
Planen har vakt begejstring mange steder i industrien og forskningen og til Energy Storage News, siger professor Mountain, direktør for Victoria Energy Policy Center (VEPC), at regeringens investeringsordning i batterikapacitet, er den største nyhed i Australiens energipolitik i nyere tid.
Også Australiens Clean Energy Council, som repræsenterer industrien for vedvarende energi, kaldte regeringens beslutning 'en betydelig forpligtelse, der vil lette de nødvendige investeringer for at omstille energisystemet'.
