Stenuld opsuger vand under Frederiksbergs veje

3. april 2019 kl. 10:2513
Stenuld opsuger vand under Frederiksbergs veje
Langelands Plads-projektet på Frederiksberg er sammen med et mindre projekt med regnvandsbede på Holger Danskes Vej det første sted, hvor man har brugt Rockflow. Illustration: Rendering Frederiksberg Kommune.
Frederiksberg Kommune har som de første i Danmark brugt såkaldte Rockflow-batts, der kan gøre fortove og veje til regnvandsbassiner.
Artiklen er ældre end 30 dage

Dette er en forkortet artikel fra vores PRO-medie WaterTech.

Link Illustration: Ingeniøren.

WaterTech

I den fulde artikel fra WaterTech kan du læse mere om den nye klimaflise.
WaterTech er Ingeniørens nye PRO-medie om vandsektoren. Vi giver dig cases, nyheder, baggrund og debat med særligt fokus på klimasikring og behandling af drikke- og spildevand.
Følg med på pro.ing.dk/watertech

Smid en række Rockwool-batts under veje og fortove og lad dem opsuge vandet. Det er en løsning, som lyder for nem til at være rigtig god. Det er den også, men det er nu alligevel tæt på at være en mulighed.

Rockwools hollandske datterselskab, Lapinus, lancerede deres nye produkt Rockflow i Danmark sidste forår. Det minder lidt om et Rockwool-batt. Det består af sammenpressede stenfibre. Med en permeabel belægning ovenpå eller et nedløb til systemet kan Rockflow opsuge en vandmængde svarende til 95 pct. af sin egen volumen. Samtidig er bæreevnen stor: Rockflow kan bære trafik med op til 15 ton akseltryk, fortæller market manager Anders Søgaard fra Lapinus.

Han oplyser, at Lapinus i Holland har omkring 20 projekter, hvor produktet er i brug, mens man herhjemme indtil videre har anvendt Rockflow i to projekter på Frederiksberg: et mindre klimasikringsprojekt med regnbede på Holger Danskes Vej og et stort projekt på Langelands Plads, hvor klimasikring er indarbejdet i etableringen af et nyt p-hus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er stigende interesse for løsninger, hvor man anvender den eksisterende infrastruktur til vand. I en artikel på WaterTech peger Cathrine Leth fra Call Copenhagen på, at man i den tætte by kan gøre fortovene til regnvandsbassiner, som kan håndtere skybrudsvand. Også arkitektvirksomheden Tredje Natur peger på muligheden med deres klimaflise.

13 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
13
9. april 2019 kl. 09:39
Hej Thomas,

Hej Thomas,

Tak for spørgsmål, som jeg skal forsøge at besvare.

Der foregår i øjeblikket et arbejde hos EKJ og GEO med at klargøre til netop klassificering jf. danske vej standarder. Dette arbejde forventes afsluttet i indeværende år.

Ang. tilstopning, så er der ligeledes et arbejde igang hos TI og Rambøll for at undersøge belastning af SS. De indledede test og erfaringer vi har fra lab-test og fuldskala anlæg er meget positive og viser, at materialet er meget robust ift. belastning med SS.

Vi har ikke for nuværende haft problemer med at der opstår lugtproblemer.

Ja frosttesten som du refererer til kunne godt bruge lidt ekstra spalteplads. Vi har sat gang i en opdatering heraf.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at inviterer Jer til at komme og besøge os på vores stand på Rørcenterdagene d. 19-20 juni på TI, Gregersensvej 1, Taastrup.

Med venlig hilsen/Best regards

Anders Søgaard Market manager Rockflow

Lapinus ROCKWOOL B.V. P.O. Box 1160, 6040KD Roermond, The Netherlands Delfstoffenweg 2, 6045JH Roermond, The Netherlands Hovedgaden 584, DK-2640 Hedehusene, Danmark.

M +45 31983577 anders.soegaard@lapinus.com Lapinus.com

Part of the ROCKWOOL Group

12
5. april 2019 kl. 02:14
Re: Tak for mange gode spørgsmål

Hej Anders, tak for uddybende beskrivelse og gode billeder. Det er fint at se at batts har direkte kontakt til jord på 3-4 sider, nemt og enkelt.

Hvilke data-værktøjer tilbyder I vejfolkene til at holde styr på filtertjek, så udsatte brønde ikke overbelastes af skidt? Manglende vedligeholdelse er ofte en årsag til kloakoverløb. Hvordan dokumenteres batts i myndighedernes edb-system så man har styr på beliggenhed i årevis? Er der bestemte koder og symboler det lagres som? Hvordan er muligheden for at vådt skidt i filteret bliver en bakteriesuppe der lugter tilbage gennem indløbet til overfladen?

Frost-testen (side 19) er ret tyndt beskrevet - har I testet hvordan våde batts der fryser under vejen påvirker sine omgivelser? Svaret synes at være den hurtige afløbsfart, hvor 90% af vandet er væk efter 24 timer, så resterende vand (i bunden af batt?) har god plads til at udvide sig til is. Det er blot ikke beskrevet konkret.

11
4. april 2019 kl. 21:05
Tak for mange gode spørgsmål

Tak for mange gode spørgsmål og god dialog. Mit navn er Anders Søgaard og jeg er Market Manager for Rockflow i Norden.

Rockflow er et som det refereres til i artiklen et batt bestående af hårdt sammenpresset stenuld. Vi har samlet de første mange erfaringer vi har gjort os med produktet i forskellige anlæg i denne hvidbog, som kan hentes via dette link: https://lapinus.showpad.com/share/b6LYXZnrOJ23wcajL6QAj

Her vil i finde svar på bl.a. håndtering af kabler, frost mv. Vi har også analyseret for udvaskning af stoffer fra Rockflow og de overholder de Hollandske og danske standarder. Så grundvandet udsættes ikke for en fare herfra. Tværtimod forventes det at der er en betydelig filterfunktion i Rockflow batts. Dette er vi i samarbejde med Århus Vand, CALL-Copenhagen og TI ved at undersøge nærmere.

10
4. april 2019 kl. 08:43
Til Bjarke, Der er mange her

Til Bjarke, Der er mange her er en hurtig læst https://rayartcs.com/Bio_solubility.html Det jeg ville vide er hvordan man kombinerer et krav til bioopløselighed med regnsvandsnedsivning. Hvis man benytter almindelig stenuld som opfylder krav til bioopløselighed hvordan går det så med grundvandet godt nok vel vidende at under en by udvindes ikke meget

9
3. april 2019 kl. 15:49
Re: Hej

Hvordan har man altid gjort?

Youtube linket: "pervious asphalt that allows water to penetrate into an underground storm water management facility."

Det her stenuld er jo netop et underjordisk vandmagasin.

8
3. april 2019 kl. 15:44
Re: Opløselighed

Det er vist en nyhed Jens for stenlunger, er bestemt ikke et behageligt bekendtskab. Har du et link til den påstand ?

7
3. april 2019 kl. 15:21
Opløselighed

Opløselighed Der må være nogen som har målt pH og opløst stof i det vand som har været i kontakt med produktet. Almindelig stenuld er så vidt jeg ved opløseligt i lungevæv for at undgå stenlunger.

5
3. april 2019 kl. 14:59
Re: Hej

Ligger de ting ikke mest ude i siderne af vejen og under fortovet? Det vel heller ikke noget problem, at lægge dem rundt om eksisterende rør og kabler, hvis man alligevel har fjernet asfalten. Noget andet er, at rør og kabler ligger ret langt nede, og det her vel mere er et system til at ligge direkte under asfalten, så der er vel stadig plads til at lægge det her ovenpå.

4
3. april 2019 kl. 14:52
Re: Våde batts i frostvejr

De er der jo kun for at optaget pludselige store mængder vand, for derefter at frigive det langsomt til afløbene. Jeg tvivler på, at frosten kan nå langt nok ned før vandet er væk. Desuden forekommer store pludselige skybrud jo aldrig om vinteren, og det regner jo af gode grunde heller ikke i frostvejr.

3
3. april 2019 kl. 13:21
Hej

Hej

Nu ligger der jo meget i vejene, så hvordan tænker man at få plads til rør og kabler ?

2
3. april 2019 kl. 12:45
Våde batts i frostvejr

siger WaterTech-artiklen noget om hvad der sker når de våde batts fryser til is i lang vinterkulde? Stiger vejen så, og er det jævnt eller ujævnt?

1
3. april 2019 kl. 11:02
Smart

Det var smart! Især at kunne bibeholde naturlig nedsivning. Eneste jeg tænker er hvordan man sikre tilbageholdelse af miljøfremmedstoffer fra vejnettet.