Spørg Scientariet: Hvor hurtigt blev Danmark dækket af is under den seneste istid?

21. oktober 2017 kl. 16:004
Spørg Scientariet: Hvor hurtigt blev Danmark dækket af is under den seneste istid?
Illustration: Houmark-Nielsen & Hansen.
En læser vil gerne vide, hvor længe det tog isen at dække Danmark under den seneste istid – og hvor hurtigt det forsvandt igen. Det svarer geolog fra GEUS på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Morten Andersen spørger:

Hvor lang tid tog det for isen at dække Danmark i sidste istid - og hvor lang tid gik der, fra den begyndte at smelte, og indtil den var (stort set bortset fra synkehuller, osv.) væk igen?´

Peter Roll Jakobsen, seniorforsker og geolog hos GEUS, svarer:

Under sidste istid lå Danmark marinalt i forhold til Det Skandinaviske Isskjold. Danmark var således ikke helt dækket af is.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De isstrømme, der nåede landet, kom fra forskellige retninger, og nedisningerne, der dækkede dele af landet, kom først i slutningen af den sidste istid – Weichsel.

Læs også: Spørg Scientariet: Giver klimaforandringerne flere jordskælv?

Man kan få et samlet overblik over, hvordan landet så ud, og hvordan ismasserne bredte sig i en animation her, og læse historien i Geoviden, Geologi og Geografi 2005 nr. 2, der kan downloades fra GEUS’ hjemmeside.

Illustrationerne nedenfor er fra Houmark-Nielsen & Hansen i ovennævnte Geovidennummer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Illustration: Houmark-Nielsen & Hansen.

Illustration: Houmark-Nielsen & Hansen.

Den sidste istid startede for 115.000 år siden. Først i den midterste del af sidste istid, for ca. 50.000 år siden, flød en isstrøm gennem Østersø-lavningen fra det baltiske område ind over det sydøstlige Danmark og det meste af Sønderjylland.

Det er ikke helt fastslået, hvor langt op i det mellemste Jylland isen nåede, men det østlige Jylland var dækket af is. Denne is smeltede bort igen, og der er fundet sø-aflejringer og rester af vegetation, der viser, at der efterfølgende var en isfri periode.

Et lille isfremstød dækkede det østligste Danmark for ca. 35.000 år siden, hvorefter klimaet blev mildere igen. Fra denne periode er der dateret mange mammuttænder, og Danmark var på dette tidspunkt en mammut-slette.

Læs også: Spørg Scientariet: Vælter Jorden, når isen smelter?

Slutningen af sidste istid var den koldeste del, hvor Det Skandinaviske Isskjold havde sin største udbredelse. I denne periode var der tre større isfremstød; fra Norge gennem Kattegat, hovedfremstødet fra Sverige og de Ungbaltiske fremstød, der kom fra Østersø området. Det er disse isfremstød, der har formet det østdanske istids-landskab.

For 28.000 år siden flød en isstrøm ned til Danmark fra Norge. Denne is dækkede det nordlige Danmark ned over Limfjordsområdet, Djursland og det nordligste Sjælland.

Hovedfremstødet er det mest massive isfremstød i sidste istid, hvor isen over en bred front bredte sig ned over det nordlige og østlige Danmark til Hovedopholdslinjen for 23.000 til 21.000 år siden.

Læs også: Hård top på indlandsisen bremser isens flydning

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hovedopholdslinjen går fra Bovbjerg i vest til Hald Sø og herfra sydpå til den tyske grænse. Denne maksimale udbredelse kan følges ned gennem Nordtyskland og til Polen, og faktisk længere mod øst til Litauen.

For ca. 19.000 år siden kom så en hurtigt flydende isstrøm fra Østersø-området, der nåede frem til Østjylland og op til Djursland – Det Ungbaltiske Fremstød.

Under nedsmeltningen af denne is sker der efterfølgende flere genfremstød, der er markeret ved flere israndslinjer ned gennem Storebælt.

Isen forsvandt for ca. 16.000 år siden, hvor kun dødisrester lå spredt tilbage. De første spor efter mennesker er fra rensdyrjægere, der er dateret til at være ca. 15.000 år gamle.

4 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
3
23. oktober 2017 kl. 10:47
Konklusion?

Hvorfor skrives ikke bare, at man ikke ved det med sikkerhed? Ud fra artiklen sker de voldsomme klimaændringer langsomt gennem tusinder af år og ikke, som det ofte hævdes af klimafolket i løbet af få år eller nogle årtier. Vi har forhåbentligt 15.000 år mere, før vi skal flytte til sydligere himmelstrøg. Så må håbe, at vi til den tid vil blive budt velkommen af de lokale beboere.

2
22. oktober 2017 kl. 13:55
Re: Hellere ramme ved siden af, end slet ikke ....

Der bliver svaret på spørgsmålet. Det kan bare ikke besvares entydigt, for isdækket var meget vekslende gennem hele den 100.000 år lange periode, som kaldes sidste istid. I artiklen er der et link til en animation. I denne er der et ur i højre hjørne, der tæller årene kontinuerligt mens videoen afspilles. Man må gå ud fra, at en ingeniør (eller i det hele taget en videnskabeligt interesseret) er i stand til at lægge til og trække fra, og således selv danne sig et billede af tidsforløbene. Der er nemlig flere forløb, som artiklen da også siger.

1
22. oktober 2017 kl. 10:53
Hellere ramme ved siden af, end slet ikke ....

Hvorfor er der ikke svaret på spørgsmålet ? Hvorfor har journalisten, i sin korrekturlæsning (?) ikke opdaget det ?