Spørg Fagfolket: Hvorfor fjernes der slam fra Lynetteholm før påfyldning af jord?

Vores læser Uffe Petersen har spurgt:

Hvorfor afgraves/fjernes slam fra Lynetteholm før senere påfyldning af jord? 

Er det pga. miljørisiko for fremtidige beboere, eller er det pga. risiko for sætning af overliggende fyldjord? 

Jeg antager, at fremtidige bygninger under alle omstændigheder skal funderes på pæle.

Hans Vasehus, Havnebygmester & Anlægschef i By & Havn, svarer:

Det er kun under selve perimeterkonstruktionen, vi har fjernet de bløde aflejringer, som består af senglaciale planter og dyrerester. Dette kaldes også gytje.

Perimeterkontruktionen består af sprængsten og sand, som udgør kanten af selve Lynetteholm og er mere stabilt end den bløde gytje. 

Derfor har vi i første omgang fjernet den øverste del af gytjen og et stykke ned for at lægge den forurenede del i et depot, mens den rene del i første omgang blev klappet i Køge Bugt.

Dette må vi dog ikke længere, så nu bliver den rene gytje deponeret i selve nyttiggørelsesanlægget, dvs. inden for perimeteren. Her vil den ligge og bundfælde sig, og måske vil vi med tiden stabilisere den yderligere med marint sand fra Kriegers Flak og jord ovenpå.

Dette kommer til at tage noget tid og skal ske stille og roligt, for gytjen er meget vandholdig, så hvis man hælder for tung jord på, vil det synke til bunds. Derfor skal det strøs forsigtigt over længere tid for at lægge sig i lag ovenpå.

Efter nogle år skulle det blive så stabilt, at vi heller ikke behøver gøre noget ekstra, når der skal anlægges veje og lægges ledninger.

Hvad angår byggeriet, kommer det ganske rigtigt til at blive funderet på pæle, og derfor er det ikke nødvendigt at afgrave gytjen på hele halvøen.