Det er vel også et spørgsmål om Jordens rotationshastighed afhængig af positionen på banen om Solen og dermed dagslængden.

Jordens rotation om sig selv er uhyre konstant, ganske lidt under 361 grader/middeldøgn. På årets 365 dage har Jorden faktisk roteret 366 gange om sig selv. Det skyldes at Jorden har bevæget sig een omgang rundt om Solen, som skal lægges til de 365 dages rotationer i forhold til Solen.

Om vinteren er et soldøgn lidt længere end middeldøgnet og omvendt om sommeren. Det skyldes at vinklen til Solen fra Jordens bane ændrer sig mere om vinteren end om sommeren.

Jeg kan anbefale at lave/finde en tegning af det. 

Jordens rotationshastighed er konstant, men fordi et døgn  er lidt længere end en fuld rotation, vil dagene have forskellig længde, fordi jorden har en ellips bane om solen.

En enkel forklaring på fænomene  er, gør tanke eksperiment at jorden standsede sin rotation i et X, Y, Z koordinat system.

således ville et år, opleves som en dag på jorden.

Et normalt år består således af 364 rotations dage plus denne et års dag.

Pga. Jordens ellips bane om solen, bruger vi mere af etårs dagen i januar, hvor jorden er tættest på solen, end når jorden er længest væk fra solen.

Hvilke giver variationen på dagenes længde.

Det er vel også et spørgsmål om Jordens rotationshastighed afhængig af positionen på banen om Solen og dermed dagslængden.

Hvis man vil have data for et selvvalgt sted er der rigeligt med muligheder her.

https://aa.usno.navy.mil/data/index

f.eks sol opgang, sol højest på himen og solnedgang

https://aa.usno.navy.mil/calculated/mrst?body=10&date=2024-01-01&reps=365&lat=57&lon=11&label=&tz=1&tz_sign=1&height=0&submit=Get+Data

hvad er så årsagen til, at klokkeslættet, altså værdien i vores system til tidsangivelse, ikke afspejler dette, således at de to harmonerer? 

Der er en forklaring, men ikke helt enkel. Jordens bevægelse om Solen er en ellipse, med Solen i det ene brændpunkt. Afstanden til Solen varierer hen over året, og radiusvektor skal overstryge samme areal/tidsenhed, så banehastigheden bliver lidt større om vinteren hvor vi er nærmere til solen. Det betyder også at vinklen til Solen ændrer sig hurtigere om vinteren, set statisk udefra. 

Det giver så en årlig variation af soltid versus normaltid. Var banen helt cirkulær ville der ikke være variationer.

Bare at kalde det middag er noget usikkert, da det mest opfattes som kl. 12.

Fra skriv og rejse kalenderen kalder de det kulmination (højest på himlen), og det tidspunkt er 1 januar kl. 12.13. Den 6 marts er tidspunktet kl. 12.21

Den største forskel optræder midt i februar, hvor kulminationen sker kl. 12.24.

I løbet af efteråret begynder kulminationen at ske før kl. 12.

Resultatet er at Solen ikke står i syd kl. 12, men indtil +-6 grader fra ret syd. En time svarer til 15 grader.

Jeg ved ikke, hvem af os, om nogen, der har forstået det oprindelige spørgsmål, og jeg ved heller ikke, om det er vigtigt, men et spørgsmål, som jeg selv sidder tilbage med, og som nok har mere med horologi og videnskabshistorie at gøre, er, at hvis "solmiddag" rykker sig i forhold til klokkeslættet, hvad er så årsagen til, at klokkeslættet, altså værdien i vores system til tidsangivelse, ikke afspejler dette, således at de to harmonerer? 

Jeg tænker bestemt, at der må være en fornuftig, eller, som minimum, forståelig årsag, eller flere, men hvori består den eller de?