Spørg Fagfolket: Hvorfor brænder vi ikke den bløde plast?
Sidste efterår var det dyrt at tænde for varmen, og i den anledning har vores læser Jan Ebbe Jensen spurgt:
Mig bekendt, så bliver der ikke genanvendt en særlig stor andel af den bløde plast.
Hvorfor ikke brænde den af i et fjernvarmeanlæg her i landet, når vi nu står i en energikrise?
Anders Damgaard, lektor på DTU Sustain, svarer:
Der bliver faktisk genanvendt rigtig meget blød plast i dag. Havde du spurgt for fem-otte år siden, ville jeg sige, at du havde ret, men meget har ændret sig siden, og gør det stadig.
Da vi i sin tid begyndte at samle plast ind, var fokus rigtigt nok på den hårde plast, og nogle kommuner har stadigvæk sin fokus der, og det er simpelthen, fordi det er lettere at sortere.
Sværere sortering
Med hård plast kan man bruge mekanisk og optisk sortering, hvor man skyder en infrarød stråle mod plastmaterialerne og sorterer ud i typer – og endda også farver – baseret på spektret, der sendes tilbage.
Det er sværere med den bløde plast, især fordi den krøller sammen, men man kan godt sortere den.
Det kan enten ske ved brug af optiske sensorer med luftseparation eller ved densitetsseparation, hvor man lægger plasten i væske og sorterer efter, om den lægger sig højt eller lavt i vandsøjlen.
Vi er meget interesserede i at kunne sortere så meget blød plast som muligt, for det udgør omkring halvdelen af alt plast (f.eks. 41% i Københavns Kommune i 2021), og vi kan ikke nå genanvendelsesmålene uden den bløde plast.
I EU har vi lige nu et mål i emballagedirektivet, der siger, at vi skal genanvende 22,5 procent af altplast, så det, der ryger til forbrænding, tæller ikke med.
Ved udgangen af 2025 hedder målet 50 procent genanvendelse og 55 procent i 2055. Det er meget ambitiøse mål, for vi er stadigvæk ikke særligt gode til at sortere til genanvendelse, og i Danmark genanvender vi lige nu omkring 31 procent, så der er et godt stykke op.
Importerer affald
Man prøver bl.a. at løse det ved at lade industrien betale for håndteringen af plastaffaldet og honorere brugen af plasttyper, der er lette at genanvende.
Hvad angår i stedet at brænde det af, når der mangler energi, så ville det ikke være en god løsning.
Brænder vi det af, når vi slet ikke målene, og så skal vi også betale CO2-afgifter. Derfor har forbrændingsanlæggene heller ikke den store interesse i at modtage plast, selvom der er god energi i plast, når den bliver brændt.
Der er derimod bedre økonomi i at importere restaffald fra lande, hvor man ikke har kapacitet nok på forbrændingsanlæggene, f.eks. fra Irland og Sydeuropa, og vi importerer mellem 10 og 90 procent af det affald, der bliver brændt i vores anlæg.
Det giver os varme med færre afgifter, og det kan også svare sig for dem, der eksporterer deres affald, da de ofte bliver pålagt en høj afgift for at deponere det hjemme. Så kan det nogle gang bedre svare sig at sende affaldet med et skib til Danmark.
