Spørg Fagfolket: Er dyr, planter og huse også omfattet af windchill-faktoren?
Vores læser Karsten Nielsen har spurgt:
Er dyr og planter og almindeligt ikke-levende materiale (biler, sten, huse, vand, osv.) også omfattet af windchill-faktoren, eller er den at opfatte som en menneskelig subjektiv fornemmelse?
Jens Thorving Andersen, Naturekspert hos SEJENS og museumsformidler på Naturhistorisk Museum i Aarhus, svarer:
Windchill-faktoren er en betegnelse for, hvor koldt noget føles. Hvis vi siger, at luften er 0 grader, og det blæser meget, så kan det føles koldere end 0 grader.
På DMI’s hjemmeside ligger en kuldeindeks-beregner, hvor man indtaster temperatur og vindhastighed, og så får man windchill-faktoren.
Planter og varmerør
Men egentligt betyder det jo bare, at blæsten får varmen i kroppen til hurtigere at blæse af, og derfor vil det hurtigere føles meget koldt. Vi bliver ikke kølet mere ned, men bliver kølet hurtigere ned.
En skaljakke har jo f.eks. ingen isolerende effekt, men kan den holde vinden ude, giver den god mening, for så fjerner den windchill-faktoren og tillader, at varmen bliver omkring kroppen, hvis man har et isolerende lag nedenunder.
I princippet gælder faktoren ikke for ikke-levende ting, men f.eks. kan et varmt vandrør også hurtigere blive sænket i temperatur, hvis der er en windchill-faktor. Selvfølgelig kan det ikke mærke den, men der er tale om samme effekt.
Hvad angår planter, så kan man sige, at forskellige organismer er bedre til at modstå kulde end andre. Nogle planter har en slags hår på bladene, som bl.a. kan hjælpe med at mindske bladenes fordampning.
Så når vinden blæser hen over bladet, vil hårene sørge for, at der er et lille lag, hvor vinden står stille, i princippet en slags isolering, så planten mister mindre vand.
Grævlinger er ikke meget for vind
Taler vi windchill, kan det sagtens være, at der er planter, der godt kan tåle kulde, men ikke at blive kølet hurtigt ned, så der kan windchill-faktoren måske være relevant.
Det samme kan gøre sig gældende for dyr. I Grønland er der f.eks. dyr med forskellige pelslag, så når det både er koldt og blæser kraftigt, vil der være forskel på, hvilke dyr der klarer sig bedst. Nogle er nemmere ofre for windchill-faktoren.
Små pattedyr er også i forvejen udfordret, da deres overfladeareal er relativt stort sammenlignet med deres massefylde. Det betyder altså, at det bliver sværere og sværere at holde på varmen, jo mindre dyret bliver, og en slem windchill-faktor må da være rigtig træls for de små.
En grævling herhjemme i Danmark har ikke en sindssygt tyk pels, og når det bliver vinter, går den i en slags semidvale, hvor den kan sove nogle dage og uger alt efter vejret.
Her betyder vinden garanteret noget, for den kan sagtens finde på at gå ud, selv om det er køligt, hvis der er vindstille. Når det blæser giver det sikkert mindre mening for den energimæssigt. Da venter den ofte, til det bliver bedre vejr, før den henter mad.
