Soldater-uniformer med indbyggede batterier

15. oktober 2007 kl. 07:32
Amerikansk militær har investeret i en maskine, der kan væve nanofibre af forskelligt materiale sammen, så uniformerne eksempelvis kan fungere som opladelige batterier.
Artiklen er ældre end 30 dage

En maskine, der væver nanostrukturerede fibre, kan blive nøglen til en ny generation af militæruniformer, der har aktive funktioner som at generere og lagre energi. Det skriver nyhedsbrevet Technology Review fra Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Fibrene kan fremstilles af op til tre forskellige materialer arrangeret i mønstre i nanoskala. Maskinen, der er den ene ud af to i verden, bliver leveret til det amerikanske militær næste år, hvor den blive omdrejningspunktet i et program, der skal udvikle nye multifunktionelle uniformer.

En af mulighederne er, at tilføje fibre, der kan fungere som opladelige batterier. Et eksempel er et mønster, der inkluderer positive og negative batterielektroder og elektrolytter i individuelle tråde. Disse tråde kunne blive vævet ind i uniformer sammen med tråde, der fungerer som brændselsceller eller solceller.

I dag kræver en almindelig militærdeling med natkikkerter, computere osv. næsten 900 batterier af op til syv forskellige typer til en femdages mission. Udover at de besværlige at bære med sig, kan batterierne løbe tør midt under en kamp. De problemer kan tøjet løse.

Kendt teknologi

Militærets maskine er en variant af en almindelig produktionsteknologi, der bruges til at ekstrudere polymerer, hvor opvarmede materialer bliver trukket ud til tynde fibre. Evnen til at kombinere de tre materialer i mønstre afhænger dog af, at temperaturen bliver kontrolleret separat for hvert materiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen kan også behandle andet end polymerer, for eksempel metaller, mens uorganiske materialer, der kan bruges til batterier, brændselsceller og solceller, kan inkorporeres i polymerer. En mere kreativ metode er at lave fibre fra viruser, som genetisk er gjort i stand til at binde til og organisere uorganiske materialer.

De mønstre, som i dag er frembragt, er meget forskellige og af meget forskellig kompleksitet, rapporterer Technology Review.

Dokumentation

Billeder af nanomønstre
Artikel fra Technology Review

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning