Det europæiske elnet skal være langt mere fleksibelt, hvis det skal kunne håndtere fremtidens energiproduktion fra især sol og vind. Og glem så bare 'grundlast' i Danmark - det er ikke længere store kraftværker.

Allerede denne indledning på artiklen er forvirrende og vanligt misledende bort fra et potentielt betydeligt bidrag fra både CO2e-negative (i stedet for mindre end CO2e-neutral), miljøvenligt restproduktdisponerende, effektive og hurtigt regulerende og således effektivt backup-ydende og infrastruktur-mv.-behovsbegrænsende bio-kraftvarmeværker, som – mediehusets vane tro – nedgøres/ignoreres.  

Glem gerne ”lighedstegnet” mellem (også store) kraft-/kraftvarmeværker og grundlast. Det er et levn fra svundne tider og nu en af forfatteren/redaktionen misforstået/selvopfundet "stråmand". - Når måske bortset fra a-kraftværker, der i langt mindre grad kan spare på brændselsudgiften ved at regulere ned/stoppe i tidsrum med lave el-markedspriser.

Hvis blot halvdelen af den bæredygtigt opnåelige danske bio-energiressource – under mere logiske og neutrale rammebetingelser - blev benyttet på biokraftvarmeværker med en el-virkningsgrad på konservative 40 % i udtagsdrift og drift svarende til 100 % last i 3500 timer/år, ville det række til ca. 3,8 GW el, hvilket kan indpasses forbrugsnært og i allerede etableret infrastruktur til både el og (mindst ligeså meget) restvarme. Ved kortvarigt at skifte til kondensdrift og endnu mere kortvarigt at supplere med mere støttekrævende el fra motorer/-turbiner på biogas/biometan ville vi være tæt på at kunne undvære udlandsforbindelserne i selv kulde, mørke og vindstille og vi kunne i høj grad undgå at skulle eksportere billigt og importere dyrt. 

Dermed forklejner jeg ikke værdien af flittig udveksling med vore nabolande, men påpeger blot et potentiale, der er alt for stort og interessant til at blive ignoreret.   

Det ville være en større udfordring og formentlig sælge flere aviser, men en bjergbestiger kommer heller ikke hurtigere og billigere til tops, hvis han/hun ikke benytter både arme og ben, samt starter opstigningen med at fire sig ned i en kløft, =udfasning af biokraftvarme, der i stedet igen bør videreudvikles og løbende fornys.

De systembærende løsninger skal have tilstrækkelig lav indre impedans, så det kan fastholde frekvens mm.

Den indre differentielle impedans for en inverter der maksimerer effekten er V^2/P, hvor P er effekten den vil af med. Det er desværre kun en halv løsning, for det bør også være muligt at ændre på effekten der leveres.

En roterende kraftværksgenerator har umiddelbart en indre modstand kun bestemt af modtanden i vindingerne uanset hvilken effekt den leverer.

De skriver jo lige præcist inverter baserede løsninger, fordi det ikke handler om fysisk inerti. De systembærende løsninger skal have tilstrækkelig lav indre impedans, så det kan fastholde frekvens mm.

Gode eksempler på sådanne moderne systembærende løsninger er batteribaserede løsninger, men man kan også basere dem på vindmøller og solceller - bare impedansen er tilstrækkelig lav

"Vi ser også supplerende muligheder for at sikre de systembærende egenskaber for eksempel med de inverterbaserede teknologier, der eksisterer i vindmøller og solceller,« siger Stine Grenaa Jensen.

Er der forsøg med det og måske metoder til at opnå det?

Vindmøller kan måske godt have lidt inerti i vinger og generator, men solceller har slet ingen. En af egenskaberne er at kunne skrue op og ned for produktionen, men det kræver at de ikke kører med maksimum effekt.