Jordskreddet på Nordic Waste opstod i 2021, og det er der tydelige beviser på, konkluderer eksperter fra GEUS i en ny rapport. De dokumenterer deres påstande med udviklingen på Nordic Wastes arealer på Ølst Bakker lidt syd for Randers fra 2019-2023.
Det tæller blandt andet, at en lagerhal nærmest oversvømmes med jord, og at en vej forflytter sig mange meter og lang tid før, at Randers Kommune angiveligt har fået en melding om, at et alvorligt jordskred er i gang.
GEUS kommer frem til, at jordskreddet begyndte i 2021 i den vestlige del af den deponerede jord.