Se animationen: Kopier af biologiske lægemidler kan give store bivirkninger
Med introduktionen af biologiske lægemidler er kopisterne løbet ind i alvorlige problemer, der truer med at få medicinaludgifterne til at eksplodere og give uheldige bivirkninger for patienter.
I årtier har kopister ellers kopieret kemiske lægemidler, når patentet på det originale produkt var udløbet, og det har givet os billigere medicin.
Men de biologiske lægemidler er så komplicerede, at det slet ikke er muligt at lave en ægte kopi. Derfor bliver "kopipræparaterne" i lovgivningen heller ikke omtalt som kopier, men som biosimilære.
I dag findes omkring 200 biologiske lægemidler på markedet. Men 300 er under udvikling, og eksperter spår en vækst på mellem 12 og 15 procent frem mod 2010.
Samtidig stiger prisen på nye produkter hvert år med 10.000 kroner per patient per måned, og uden kopimedicin er prisstigningerne svære at hamle op med.
Umuligt at finde identiske proteiner til kopieringen
Kemiske lægemidler som aspirin og lykkepiller er såkaldte "små molekyler" - og de kan fremstilles kemisk i laboratoriet.
Biologiske lægemidler derimod er typisk 100-1.000 gange større, og de er kendetegnet ved, at de bliver fremstillet af en levende organisme, for eksempel en bakterie eller en gærcelle. Lægemidlerne er for det meste proteiner, som hormoner og antistoffer.
»Proteinerne kan have en lille variation fra det oprindelige producerede og afprøvede protein. Denne forskel kan endnu ikke måles med fuldstændig sikkerhed, for der findes i dag ikke fine nok metoder til at vise, om to proteiner er 100 procent ens,« siger professor Ole J. Bjerrum fra Det Farmaceutiske Fakultet på KU.
Ifølge Ole J. Bjerrum er det store spørgsmål, om det biosimilære protein kan indeholde andre stoffer og derfor have en virkning, man ikke kender fra originalproduktet.
Selv små variationer i proteinbaserede lægemidler kan være tilstrækkeligt til, at immunforsvaret opdager det og danner antistoffer imod lægemidlet.
»Konsekvensen kan være, at kopimedicinen virker svagere end originalproduktet. I andre tilfælde kan det give uforudsete bivirkninger,« siger Ole J. Bjerrum.
Producenterne kender ikke den nøjagtige opskrift
Faktisk er det selve produktionen af proteinerne, der ofte give molekylerne de små variationer.
Selv om et biosimilært produkt har samme gensekvens, værtscellelinie, dyrkningsbetingelser og oprensningsmetode som originalproduktet, kan det stadig afvige væsentligt i dets biologiske og kliniske egenskaber.
Det skyldes, at proteinet ikke alene bliver bestemt af det gen, der koder for det. Derimod undergår proteinet flere modifikationer efterfølgende, som bl.a. afhænger af, hvilke celler proteinerne bliver fremstillet i, og hvordan cellerne dyrkes.
Producenterne af de biosimilære produkter kender ikke processerne, hvormed originalprodukterne er fremstillet. Så de kan ikke kopieres.
»Producenterne kender kun det endelige produkt, og hvad der står i patentet. Alle processerne er hemmelige, så de ved ikke, om cellerne er dyrket ved fem eller ved 20 grader, eller hvilke metoder der bruges til at oprense proteinet. Derfor kan der ske noget med stoffet undervejs,« siger overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen.
Kopiering har skabt alvorlige ulykker i USA
Processens indvirkning på produktet har allerede haft alvorlige konsekvenser for en række nyrepatienter i USA. De fik for fem år siden et epo-lægemiddel fremstillet af Johnson & Johnson. Virksomheden valgte på et tidspunkt at skifte fra én produktionsfacilitet til en anden.
Selvom de tilsyneladende brugte samme produktionsmetode, resulterede skiftet i, at patienterne begyndte at danne antistoffer, som neutraliserede deres egne proteiner.
Patienterne kan ikke selv producere røde blodlegemer, og derfor skal de nu have blodtransfusioner resten af livet.
Dette er formentlig en af årsagerne til, at de amerikanske myndigheder, FDA, endnu ikke har retningslinjer for godkendelse af biosimilære produkter.
»Umiddelbart har vi de samme bekymringer. Vi vil gerne være helt sikre på, at de biosimilære lægemidler opfører sig på samme måde i mennesker som originalprodukterne. Men det kan man ikke vide med 100 pct. sikkerhed,« siger overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen.
