Siden 23. august sidste år har Andreas Mogensen levet i vægtløshed på Den Internationale Rumstation. 400 kilometer over Jorden har han taget billeder af kæmpelyn, testet VR-udstyr og underholdt med videoer af, hvordan man drikker appelsinjuice i rummet.
Men nu er det tid til at vende hjem til den blå planet.
Kl. 14.00 dansk tid sætter Andreas Mogensen og hans astronautkolleger (Jasmin Moghbeli, Satoshi Furukawa og Konstantin Borisov) sig til rette i Crew Dragon-fartøjet Endurance. Hvis ellers vejrudsigten i Florida er fin. Vindstyrken i området må ikke være over 4,4 m/s, hvilket svarer til let vind, og der skal være mindre end 25 procent chance for regn.
Vejret bliver nøje overvåget af SpaceX og Nasa, og først to en halv time før planmæssig afgang får astronauterne af vide, om de kan komme af sted.
Se turen hjem her:
Sidste gang Andreas Mogensen var i rummet, foregik hjemturen i et russisk Soyuz-fartøj, der landede på en slette i Kasakhstan. Denne gang skal Dragon-fartøjet fra SpaceX lande i vandet.
Turen starter med, at fartøjet kobler sig automatisk fra rumstationen omkring kl 16.00 dansk tid. Fartøjet flyver selv ud til den forprogrammerede bane. Her venter astronauterne på den endelige tilladelse til at styre ned mod Jorden.
Først 110 minutter før en planlagt landing får astronauterne grønt lys til at foretage det såkaldte deorbit burn, hvor de i 11 minutter lader hovedmotoren køre, så fartøjet falder ned mod atmosfæren.
Ned gennem atmosfæren
Med under en time til landing bliver fartøjets lastrum koblet af og brænder op i atmosfæren, og 52 minutter inden landing begynder kapslens rejse ind i Jordens atmosfære.
Crew Dragon har nu kun sine egne 16 små raketdyser (Draco Thrusters) til at styre med – og det gælder om at ramme atmosfæren i den helt rette vinkel. Er vinklen for lille, slår fartøjet smut på atmosfæren og risikerer at forsvinde ud i intetheden. Er vinklen for stor, er der risiko for voldsomme G-kræfter og en eksplosion af kapslen.
Atmosfæren har ikke en klart defineret øvre grænse, og derfor rammer astronauterne den heller ikke med et brag. Atmosfæren er jo nærmere en spredt fordeling af luftpartikler, som vokser i koncentration, jo tættere man kommer Jorden. Så astronauterne oplever langsomt, at de nu kommer dybere ned i atmosfæren.
Men med en hastighed på 27.000 km/t, altså 20 gange lydens hastighed, bliver det hurtigt hedt i kapslen. Og efter få minutter er den omsluttet af flammer.
Varmeskjoldet på kapslet bliver helt op til 1900 grader celsius, men indenfor skal astronauterne kun forholde sig til maksimalt 29 grader. Men det er rigeligt til, at de sveder i dragterne.
Illustration: Lasse Gorm Jensen.
Mødet med atmosfæren får også kapslen til at udstøde høje lyde, som ifølge astronauterne bare bliver vildere og vildere:
»Det lyder ikke som en maskine, men som et dyr, der rejser gennem atmosfæren med al den støj, der kommer fra motorerne og den atmosfæriske larm. Larmen bliver ved med at blive højere, i takt med at man kommer længere igennem atmosfæren,« sagde Nasa-astronaut Bob Behnken til mediet Spaceflight Now efter sin tur med Crew Dragon.
Så snart fartøjet rammer atmosfæren, begynder kapslen nemlig automatisk at styre med konstant tænding af raketdyserne, og bevæge sig derfor i ryk.
Luftpartiklerne bliver også omdannet til plasma i form af positivt ladede atomer og frie elektroner, som giver kapslen en slags aura eller gulligt skær. I praksis er kapslen nu omdannet til et elektrisk felt, som forhindrer datakommunikation med Jorden, og i seks minutter sidder Andreas Mogensen og resten af holdet derfor afskåret fra omverdenen.
De er alene i en kapsel, der er omgivet af ekstrem varme, mens de selv er udsat for et tryk på 3-4 G. Men snart er der skyer uden for vinduet.
»Jeg var overrasket over, hvor hurtigt det gik. Det virkede, som om det kun tog et par minutter, før vi var ude af kredsløbet og kunne se skyerne fare forbi vinduerne,« fortalte astronauten Bob Behnken til Spaceflight Now.
Illustration: ESA.
Når astronauterne har gennemlevet, hvad der må føles som mange dækningsløse minutter og er kommet ned i en højde på omkring 5.500 meter, folder kapslens første faldskærm - eller drogue - sig ud. Det giver et kraftigt ryk i kapslen, når faldskærmen aktiveres, og kapslen vil blive revet op og ned.
Selvom astronauterne nu kun har omkring fire minutter tilbage, inden de rammer havoverfladen, er denne del af rejsen bestemt ikke et bekymringsfrit skridt at komme igennem. Faldskærmene har været igennem mere end 100 forskellige test og tre forskellige generationer af modeller for at sikre sig, at de er holdbare. Mens astronauterne oplever ryk og rystelser i kapslerne, kan de altså i det mindste vide sig sikre på, at skærmene er testet igennem.
To et halvt minut inden kapslen lander, foldes de sidste faldskærme ud i 1600 meters højde, og astronauterne vil med hjælp fra de fire rød-hvide faldskærme lande sikkert på havet ud for Floridas kyst med en hastighed på 24 km/t.
Landingen på havet sker omkring kl. 10.30 dansk tid og adskiller sig væsentlig fra den sidste landing, Andreas Mogensen oplevede i et Soyus-fartøj. Dengang foregik landingen på en slette i Kasakhstan, hvor små raketter fyrede i sidste øjeblik inden mødet med Jorden. Landingen skulle føles så hård som et sammenstød mellem to biler.
Nasa-astronaut Doug Hurley beskriver her landingen med Dragon, hvor især den langsomme udfoldning af de forskellige faldskærme, den såkaldte disreefing, tydeligt kan mærkes:
»Alle hændelser, fra afkobling af lastrummet til udskydning af faldskærme føles meget som at blive hamret i ryggen af ens sæde med et baseball bat,« fortæller Doug Hurley til SpaceflightNow.
»Fartøjet var meget stabilt indtil udfoldningen af drogue-faldskærmene. Det kunne man mærke – og mærke decelerationen. Det var tydeligt, at begge drogue virkede, og det var den samme oplevelse med hovedfaldskærmene. Vi kunne mærke de forskellige stadier af disreefing helt frem til mødet med vandet.«
NASA astronaut Bob Behnken describes the shimmies, jolts and G-forces of re-entering the atmosphere aboard SpaceX’s Crew Dragon spacecraft and splashing down at sea.
— Spaceflight Now (@SpaceflightNow) August 5, 2020
READ MORE: https://t.co/SBRg4TpEir pic.twitter.com/ARQFGfDnX6
Når kapslen efter den 400 kilometer lange rejse langt om længe flyder på havet, bliver den mødt af et redningshold, som skal hjælpe astronauterne ud.
Efter seks måneder i vægtløs tilstand vil deres muskler være svækket i en sådan grad, at de skal have hjælp til at komme ud af kapslen og vil have svært ved at gå.
Men med hjælp fra kompetente hænder og et velforberedt redningscrew vil Andreas Mogensen kunne kigge op af kapslen, se havet omkring sig og langt om længe være tilbage på vores blå planet.
